search

En Århushistorie

 36 timer. Længere tid fik Brian Ravn ikke i sin nye redaktørstilling, før Nyhedsavisens chefredaktør varslede, at han overvejede at smide Brian ravn ud. Det var umuligt at få uddybet begrundelsen, og mest af alt følte Århusredaktøren sig som et lille stykke legetøj i et uigennemskueligt spil.

 

36 timer. Længere tid fik Brian Ravn ikke i sin nye redaktørstilling, før Nyhedsavisens chefredaktør varslede, at han overvejede at smide Brian ravn ud. Det var umuligt at få uddybet begrundelsen, og mest af alt følte Århusredaktøren sig som et lille stykke legetøj i et uigennemskueligt spil.

Kaotisk. I løbet af november nåede Nyhedsavisens Århusredaktion at sige både goddag og farvel til to redaktører, der begge havde jobbet i mindre end to uger. Historien om den sidste af de to, den tidligere Århus Stiftstidendechef Erik Frodelund, har været fremme i flere medier, men den første Århusredaktør har ikke stået frem før nu.

Brian Ravn begyndte på Nyhedsavisen den 1. november. Allerede ved middagstid dagen efter stemplede chefredaktør David Trads ifølge Brian Ravn sin nye Århusredaktør som en inkompetent leder og et negativt menneske, og af den grund overvejede Trads at afskedige ham.

»Det rystede mig. For med al respekt for ledelsens evner synes jeg, at det var ret hurtigt at kunne drage den konklusion. Først forstod jeg ikke, hvad der foregik, men bagefter kunne jeg se, at det hele nok i virkeligheden handlede om at køre Frodelund i stilling på bekostning af mig,« siger Brian Ravn.

Også kollegaerne var chokerede, da redaktøren fortalte dem, hvad David Trads havde sagt til ham.

»Jeg har aldrig hørt om nogen, der fik så lille en chance i et job. Det er jo grotesk at fælde sådan en dom efter 36 timer,« siger Danny Rødgaard, der på det tidspunkt var ansat på Århusredaktionen.

Jobbet på Nyhedsavisen lød ellers perfekt for Brian Ravn. Hans kæreste boede i Århus, og derfor ville han gerne forlade Fyens Stiftstidende, hvor han havde været lokalredaktør i godt tre år. Så da gratisavisen gik i gang med at rekruttere medarbejdere, henvendte Brian Ravn sig for at høre, om der var flere pladser tilbage på Århusredaktionen.

Nogle uger senere fik han tilbudt jobbet som redaktør. Han takkede ja, men inden kontrakten var på plads, blev august til september. På grund af opsigelsesfristen på Fyens Stiftstidende kunne han først begynde den 1. november, altså en lille måned efter Nyhedsavisens premiere. Det var ikke noget problem, fik han at vide. Så han købte hus uden for Århus sammen med sin kæreste og glædede sig til at komme i gang.

Hans nye kollegaer så også frem til at få en chef, for det var ikke uproblematisk for de fem menige journalister i Århus at undvære en leder. Ingen af dem havde den helt store erfaring med at lave avis, og de savnede en chef til at lede og fordele arbejdet. En af dem var egentlig ansat til at lave indlandsstof, men måtte hjælpe til med Århussiderne. Redaktionen blev bedt om at lave flere sider end først planlagt, og en massiv overarbejdspukkel tårnede sig op, efter at avisen begyndte at udkomme i oktober. De ansatte beklagede sig til ledelsen i København, men det førte ikke til nogen løsning. Samtidig kunne de ansatte i Århus se på det interne mailsystem, at redaktionerne i København fik ugentlig efterkritik, mens Århusredaktionen ikke hørte noget fra ledelsen på den front.

Brian Ravns første dag på jobbet gik ikke stille af. Ifølge de ansatte på Århusredaktionen havde redaktionschef Simon Andersen lovet at komme til Århus for at diskutere redaktionens problemer ved middagstid – en mødeaftale, som Simon Andersen i dag ikke kan huske at have lavet. I hvert fald dukkede han ikke op på redaktionen, og da Brian Ravn forsøgte at få at vide, hvor han blev af, meddelte redaktionschefen, at han ikke kom. I stedet ville to af hans kolleger komme forbi redaktionen, når de var færdige med at ansætte praktikanter på Journalisthøjskolen. Andersens aflysning fik redaktionen op i det røde felt. Da de to andre redaktionschefer kom for at sige hej, fik medarbejdernes frustrationer frit løb.

»De havde arbejdet hårdt – også for hårdt – og manglede input til, hvilken vej de skulle gå, og om de var på rette vej. Det er klart, at de havde opsparet en række frustrationer, som jeg blev mødt med. Vi havde så en meningsudveksling om deres problemer, men jeg vil ikke kalde det et skænderi,« forklarer redaktionschef Kasper Haugaard.

Han mener ikke, at Brian Ravn skilte sig ud fra resten af redaktionen ved at være mere kritisk.

»Man kan da godt sige, at jeg måske skulle have stoppet mine kollegaer. Men det var en diskussion, som de havde brug for at tage med ledelsen. Hvis det var den hændelse, der gjorde, at avisen overvejede at afskedige mig, var det en overreaktion,« mener Brian Ravn.

Den følgende dag kom chefredaktør David Trads for at holde møde med redaktionen. Anledningen var, at Nyhedsavisen var blevet færdig med at forhandle løn og arbejdsvilkår med Journalistforbundet. Så da Brian Ravn gik ind til sit personlige møde med chefredaktøren, var han sikker på, at det ligesom kollegaernes møder skulle dreje sig om at underskrive den endelige kontrakt.

Men Trads ændrede dagsordenen og sagde, at Nyhedsavisen overvejede at afskedige Ravn. Årsagerne var manglende lederegenskaber, en negativ attitude, og at han var for meget tillidsmand for sine kollegaer i stedet for at være chef, fortæller Ravn.

På trods af det umiddelbare chok over meldingen overbeviste Brian Ravn sig selv om, at fyringstruslen ikke kunne være chefredaktørens fulde alvor. Godt nok sagde Trads, at han ville vende tilbage, når han var færdig med sine overvejelser. Men chefredaktøren var under et stort pres, og måske overreagerede han på foranledning af det hidsige intermezzo med redaktionscheferne fra dagen før.

»Jeg var sikker på, at det ville falde på plads – alt andet var for langt ude. Så jeg gik ud fra, at Trads bare ville pisse territoriet af og vise, hvem der bestemte,« siger Brian Ravn.

De følgende arbejdsdage gik fint, og flere af medarbejderne udtrykte tilfredshed med endelig at have fået en leder, der tilmed i en fart fik bremset overarbejdsproblemerne. Så da David Trads den 8. november kom til Århus, regnede Brian Ravn med, at chefen ville lægge de sidste ugers sammenstød til ro. I stedet meddelte Trads, at han havde bestemt sig for at opsige ham, fortæller Brian Ravn.

»Han præsenterede de tre samme kritikpunkter igen og sagde, at jeg havde 14 dage til at rette op på dem. Jeg forsøgte at få ham til at konkretisere, hvad der var galt, så jeg kunne arbejde på det. Men jeg kunne ikke få præciseret kritikken, og det gav mig fornemmelsen af, at der var en skjult dagsorden.«

Samme tanke dukkede op på redaktionen:

»Det gav en mærkelig smag i munden. Vi var lige så rystede som Brian, og det var svært ikke at tænke, at det hele tiden havde været planen, at der skulle en anden chef ind i stedet for ham,« siger Danny Rødgaard.

Efter otte dage med en leder stod Århusredaktionen igen uden, idet Brian Ravns reaktion på opsigelsesvarslet var at sygemelde sig. Han druknede chokket i en flaske whisky, og dagen efter forsøgte han at gennemskue, hvad der egentlig var sket. Han læste sine mailudvekslinger med ledelsen i København igennem for at finde ud af, hvad der havde fået David Trads til at kalde ham et negativt menneske – men uden held. Heller ikke hans tillidsrepræsentant mente, at det fremgik af udvekslingen.

»I og med, at mailene handler om ting, der skal forbedres, giver det sig selv, at de er kritiske. Men jeg mener ikke, at de er urimeligt negative,« siger tillidsrepræsentant Mia L. Christensen.

Brian Ravn endte med at konkludere, at forløbet bare ikke gav mening.

»Som udgangspunkt tror jeg på det bedste i mennesker, så når nogle folk ringer og siger, at de gerne vil ansætte mig, tror jeg på, at de mener det – og at det gælder mere end 36 timer. Jeg troede ikke, at nogen kunne finde på at lege med andre mennesker på den måde. Jeg følte mig som en Lego-mand, der blev knipset ud over bordet, bare fordi jeg havde den forkerte farve bukser på.«

Men legen var ikke overstået endnu. Fredag den 10. november ringede Brian Ravns tillidsrepræsentant, der sagde, at David Trads overvejede at forlænge hans opsigelsesvarsel – og dermed sikre ham en ekstra månedsløn – hvis han kom på arbejde indtil den 22. november. Med udgifterne til det nye hus i baghovedet syntes Brian Ravn, at det lød som et godt udspil. Så mandag den 13. november var Århusredaktøren tilbage på kontoret. Efter redaktionsmødet om morgenen gik han i gang med at researche på et par historier, men blev afbrudt af et telefonopkald fra tillidsrepræsentanten: Opsigelsesvarslet ville alligevel ikke blive forlænget. Så var Brian Ravn færdig med at være redaktør.

»Jeg har altid syntes, at Kafkas 'Processen' var en fed bog, men jeg har haft svært ved helt at sætte mig ind i, hvordan Josef K. havde det. Det har jeg ikke længere,« siger han.

Otte dage efter Brian Ravns endelige afsked blev Erik Frodelund præsenteret som ny Århus-redaktør. Den 1. november udløb Frodelunds konkurrenceklausul med Århus Stiftstidende, så han igen kunne søge job. Ansættelsen styrkede Brian Ravns formodninger.

»Det er påfaldende, at jeg blev fyret, lige netop da Frodelund blev ledig på markedet. Det er så vattet, at de ikke ville sige direkte til mig, at de havde fundet en anden, og i stedet prøvede at få sagen til at handle om, at der var noget galt med mig.«

Halvanden uge efter præsentationen af den tidligere Århus Stiftstidendechef måtte Nyhedsavisen igen sige farvel til sin Århusredaktør, idet Frodelund efter kontroverser med David Trads valgte at smække døren hårdt. Trods kaoset har Brian Ravn ikke fortrudt, at han tog jobbet på Nyhedsavisen.

»Til gengæld håber jeg, at Nyhedsavisen fortryder, at de har sat gang i sådan et millionprojekt uden at gøre sig klart, hvem de gik efter at ansætte,« siger han.

»Hvis man har styr på tingene, kommer man ikke i tanke om, at man for resten vil have en redaktør, der kender Århus, to dage efter at en anden er begyndt.«

Chefredaktør David Trads har ikke ønsket at kommentere historien.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen