search

EN ÅBEN LADEPORT

Der var både voldsom hovedrysten og høje jubelråb, da det blev besluttet, at det fremover er nok med tre måneders indtægt fra journalistisk freelance-arbejde for at blive medlem af DJ. 

Der var både voldsom hovedrysten og høje jubelråb, da det blev besluttet, at det fremover er nok med tre måneders indtægt fra journalistisk freelance-arbejde for at blive medlem af DJ. 

Han lignede næsten en fanatisk fodboldtilskuer, hvis hold lige har scoret. DJs nye formand, Mogens Blicher Bjerregård, rejste sig og strakte armene mod himlen, da de gule stemmesedler fra de delegerede viste et solidt flertal for at ændre optagelseskriterierne i Dansk Journalistforbund.
Og han var ikke den eneste. Jubelen bredte sig i lokalet så en ny-ankommet ville tvivle på, om det virkelig kunne være et delegeretmøde på Nyborg Strand.
Det var det. Og det var samtidig det hidtige klimaks på en årelang, intens debat.
For kun to år siden krævede DJ, at ansøgere, der ville optages som freelancere, skulle kunne dokumentere, at de i tre år havde haft en stabil, høj månedsløn. Det blev i 1997 ændret til ét år, og er altså nu sat ned til tre måneder.

Lang debat
Men før det kom så langt, var de delegerede dog igennem en lang debat. Hele tre forskellige forslag til optagelseskriterier var opstillet fra starten. Men de tre blev hurtigt til to, da Journalistgruppen i DR trak sin version, som var endnu mere vidtgående, da den slet intet tidskrav havde.
I stedet støttede gruppen et forslag, der forudsætter ansættelse på en DJ-godkendt arbejdsplads. Eller, at man har ernæret sig ved freelancearbejde i tre måneder. Det forslag, der senere blev vedtaget.
Baggrunden for Journalistgruppens ønske om at optage flere medlemmer, og hurtigere, er de mange freelancere og projektansatte, der i årevis arbejder i DR uden vished om deres fremtid. Ud over selv at have dårlige forhold kan de indirekte været med til at undergrave overenskomsterne.
»Den slags er der kun et svar på. Organisering, organisering og organisering,« sagde formand for Journalistgruppen i DR, Morten Uhrenholdt.

Lille mindretal
Hovedbestyrelsen havde oprindeligt stillet et andet, og mindre vidtgående, forslag til optagelseskriterium end det vedtagne. Det forudsatte, at man var ansat under DJ-overenskomst, havde ernæret sig ved freelancearbejde i et år, eller have været tidsbegrænset ansat i et år, før man kunne regne med optagelse.
Men da forslaget med tre-månederskriteriet dukkede op, ændrede hele hovedbestyrelsen mening og støttede dét forslag.
Det vil sige, alle undtagen én.
»Jeg står her på vegne af et mindretal i hovedbestyrelsen. Faktisk det mindst mulige mindretal, for det består kun af mig selv,« sagde Søren Wormslev, Aalborg Stiftstidende.
Han gik blandt andet på talerstolen, fordi han er bekymret for, at DJ bliver et forbund, der får for mange medlemmer, der ikke har en fælles berøringsflade. Og, at fællesskabet derfor vil forsvinde.
»DJ er efter min mening et stærkt forbund, så længe alle medlemmer føler, at de har et eller andet til fælles med de andre medlemmer. Det skal vi passe på ikke forsvinder,« sagde han.
Søren Wormslev mener, at det oprindelige forslag fint ville kunne imødekomme mange af problemerne med de løstansatte.
»Hovedbestyrelsen havde i fuld enighed fremsat et forslag, der fjernede det ene års karenstid, hvis man var ansat efter en DJ-overenskomst. Og det er fornuftigt, fordi vi dermed vil kunne forhindre, at DJ-medlemmer arbejder side om side med ikke DJ-medlemmer. Derfor behøver vi heller ikke et tre-månederskriterium. Jeg er lidt bange for, at det vil sende et signal til medlemmerne om, at DJ nu har slået ladeportene op på helt vid gab,« sagde Søren Wormslev og luftede dermed sin bekymring over, at fagligheden risikerer at forsvinde, når så mange kan komme med i forbundet.

Vi står derinde
»Det er rigtigt, at vi knalder en ladeport op, som folk bare kan gå ind ad. Men det er altså stadig os, der står inde i porten,« sagde formand for Kreds 1, Rene Simmel.
»Og det er stadig os, der bestemmer. Vi skal stemme for tre-månederskriteriet, fordi vi ikke bliver stærkere af at undlade at optage folk. Og det handler ikke kun om at få overenskomster med tv-produktionsselskaberne. Men også om at blive stærkere på de arbejdspladser, som vi i forvejen har overenskomster med. Og på den måde sikre, at ingen bliver ansat uden om tillidsmanden.«
Henrik Bruun, tillidsmand på Østjyllands Radio:
»Alle synes vel, at det er urimelige forhold, de løstansatte og freelancerne har i DR. Og hvis vi skal vente 12 måneder med at optage de folk, så får vi jo aldrig fat på dem, der fungerer som ugelejere. De forbliver en slags skruebrækkere. Hvis vi ikke organiserer dem nu, bliver det endnu værre.«
Også Peter Birch, freelancer, talte for tre-månederskriteriet:
»Hvad tjener os bedst. At have folk på vores arbejdspladser, som ikke kan komme ind i forbundet, og som så er på vores arbejdsplads, uden de er i fagforening. Eller tjener det vores interesse at sørge for ordentlige forhold på det her område. Det er folk, der arbejder på vores område, og kommer de ikke med, så undergraver man overenskomsterne. Det har vi mange eksempler på«.

For langt ud
Mens mange i salen jublede over vedtagelsen, gik en mand hovedrystende mod udgangen.
»Det er for langt ude, det her,« sagde han højt. Manden er freelancefotograf Lars Horn.
»Jeg tænkte, at nu kan jeg lige så godt melde min ind i HK, for der kan alle også blive medlem,« siger Lars Horn et par dage efter. Han var, og er, dybt rystet. Han er ligesom Søren Wormslev bange for, at fagligheden forsvinder, når der ikke skal mere til end tre måneders stabil indtægt for at blive medlem.
»Vi fotografer er blevet slagtet i den deal. Jeg kan godt forstå, at man i DR har et problem med de løstansatte. Men de er jo trods alt en slags fastlancere. Så er der de rene freelancere som mig og mine kollegaer. Og vi har haft store problemer med fotografer på Fyn og i Københavnsområdet, der arbejder for kun 200 kroner i timen for billedbureauer. De ryger jo lige ind i forbundet nu,« siger Lars Horn.
Han mener, at beslutningen er en hån med de uddannede fotografer fra DJH.
»De har svært ved at få arbejde. Hvorfor skal vi hjælpe alle dem uden uddannelse, der har været med til at undergrave vores forhold og dermed sørget for, at de uddannede ikke kan få arbejde«, siger Lars Horn.
Han så langt hellere, at de delegerede havde vedtaget det andet forslag, hvor optagelse forudsatte, at man arbejdede under en DJ-kontrakt eller havde haft stabil, høj indkomst gennem et helt år.
Formand for Freelancegruppen, Kristian Melgaard, var medforslagsstiller til det vedtagede forslag. Og i modsætning til Lars Horn, ser han frem til konsekvenserne af forslaget.
»Det her løser en masse problemer, blandt andet fordi vi nu kan organisere freelancerne og løstansatte i DR. For den eneste løsning på det problem er organisering. Vi kan ikke kæmpe for får, der ikke er i flokken«.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen