Det er ikke bare verdens rigeste person, som i sidste uge købte Twitter for 44 milliarder dollars. Elon Musk er også en selverklæret indædt ytringsfrihedsforkæmper, som har kaldt ytringsfrihed for selve fundamentet for et velfungerende demokrati og har udtrykt, at han går ind for ’ytringsfrihedsabsolutisme’.

????????♥️ Yesss!!! ♥️???????? pic.twitter.com/0T9HzUHuh6

— Elon Musk (@elonmusk) April 25, 2022

Bare to dage før handelen blev meldt ud, indgik EU en aftale om en ny og kompleks lovpakke ’Digital Services Act’ (DSA), som skal regulere techgiganterne. DSA’en skal blandt andet forhindre spredning af ulovligt indhold, og med den nye lovpakke kan techgiganterne få bøder på op til seks procent af omsætningen.

I nat indgik vi i EU en ny aftale om at tøjle tech-giganterne. Det har været hårde forhandlinger over det seneste år – efter 17 timers slutspurt, blev vi enige. Her er de vigtigste punkter i den aftale, som jeg i nat fik på plads på vegne af @Europarl_DK TRÅD /1 #eudk #dkpol #DSA https://t.co/mdtp5uU3Uu

— Christel Schaldemose (@SchaldemoseMEP) April 23, 2022

Så hvad får størst betydning for Twitter-brugerne? Den nye ejer eller den nye lovregulering?

Sander Andreas Schwartz, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab på RUC, forsker i sociale medier. Han hælder til, at DSA bliver mest betydningsfuld på den korte bane.

”Men det siger jeg kun ud fra en betragtning om, at jeg ikke aner, hvad Elon Musk gør i morgen. Han er jo en ’loose canon’. Det kan være, han sætter sig ned i morgen og siger, at Twitter ikke længere skal være offentligt tilgængeligt,” siger Sander Andreas Schwartz.

Går totalt imod trenden

Når han alligevel hælder til DSA’en, er det, fordi den opridser en række juridiske spilleregler, som også Elon Musk og dermed Twitter skal overholde, hvis platformen skal være på det europæiske marked.

Her peger lektoren på en interessant modstilling: Mens Twitters nye ejer har gjort sig til hårdhændet fortaler for så vidtgående ytringsfrihed som muligt, handler DSA’en i vide træk om, at techgiganterne skal være bedre til at moderere deres sider, fordi de i højere grad skal tage ansvar for, hvad der bliver produceret på deres sider.

”Elon Musk går totalt imod trenden. Politisk er der stor bevågenhed på, at man skal være bedre til at beskytte sårbare grupper mod eksempelvis hate speech. Så på den måde går hans vision den modsatte vej end Digital Services Act,” siger Sander Andreas Schwartz.

DR’s tech-korrespondent Henrik Moltke mener, det er ’helt umuligt’ at sige, om Elon Musks ejerskab eller DSA’en får størst konsekvenser for Twitters brugere.

”På den ene side er en avanceret lovpakke, som har været undervejs i hvert fald i to år, og som skal regulere ulovligt indhold. På den anden side er en excentrisk milliardær, som har købt et meget indflydelsesrigt medie, men hvor det er notorisk umuligt at forudsige, hvad han gør,” siger Henrik Moltke.

Det er svært at spå om, præcist hvordan EU vil håndhæve den nye lovpakke, siger han. Og forudser samtidig, at Elon Musk står foran en ’meget stejl læringskurve’ med sit ønske om vidtgående ytringsfrihed på Twitter.

”Jeg kunne godt forestille mig, at Elon Musk sætter sig ind i tingene og så i virkeligheden ender et sted, hvor der ikke bliver ændret så meget i hands on-moderation i forhold til i dag,” siger Henrik Moltke.

Han peger på flere skismaer i Elon Musks erklærede visioner for Twitter, herunder visionen om mere ytringsfrihed.

”Han vil tillade alle lovlige ytringer, men samtidig fjerne bots og spam. Men problemet er, at bots og spam er lovlige ytringer ifølge den amerikanske ’first amendment’. Så der er mange modsigelser, han vil blive nødt til at tage stilling til, hvis han virkelig vælger at være hands on-leder,” siger Henrik Moltke.

By “free speech”, I simply mean that which matches the law.

I am against censorship that goes far beyond the law.

If people want less free speech, they will ask government to pass laws to that effect.

Therefore, going beyond the law is contrary to the will of the people.

— Elon Musk (@elonmusk) April 26, 2022

Usikkerhed om praksis

Både han og Sander Andreas Schwartz ser også en dobbelthed i Elon Musks ønske om at skabe åbenhed om Twitters algoritme.

”Det er en supergod idé at åbne algoritmen op, men det skaber også alverdens problemer. For hvis der er 100 procent åbenhed om algoritmen, så vil folk også skyde på den fra alle sider for at forsøge at ødelægge dens logik,” siger Sander Andreas Schwartz.

EU’s Digital Services Act vil skabe større transparens om techgiganternes algoritmer ved at tvinge techgiganterne til at give forskere og myndigheder indblik i algoritmerne.

Sander Andreas Schwartz hæfter sig ved flere hovedpunkter i DSA’en, som han mener kan være med til at give en ændret brugeroplevelse: Særligt kravene til platformene om at tage ansvar for skadeligt indhold og hurtigere fjerne ulovligt indhold – og også den større transparens om algoritmer.

”Men det er lidt utydeligt, hvordan det skal håndhæves. For eksempel er der lavet regler om, at der skal reageres ’hurtigst muligt’ på ulovligt indhold, men hvor hurtigt er det egentlig?” siger Sander Andreas Schwartz.

Alligevel hælder han til optimisme.

”Jeg håber, at den enkelte SoMe-bruger vil opleve, at der vil komme mindre skadeligt indhold, eller at det i hvert fald vil blive fjernet hurtigere.”

Digital Services Act forventes at være fuldt implementeret i 2024.