Elmose: Her er den største overvågningstrussel mod journalister

Hvis du tror, at efterretningstjenesterne er den største trussel mod dit privatliv på nettet, tager du fejl. Det siger Kim Elmose, en af Danmarks digitale pionerer. Det farligste er, hvad du deler i din fritid

Journalister fortæller så meget om sig selv på for eksempel Facebook, Linkedin og Instagram, at oplysningerne kan blive brugt imod dem. Sådan lyder advarslen fra en af pionererne i danske netjournalistik, udviklingsredaktør hos Ingeniørforeningen, IDA, Kim Elmose.

Kim Elmose var i årevis selv fortaler for transparens »og har delt alt muligt til højre og venstre«, siger han.

»Men jeg er i stigende grad blevet bekymret for at dele på sociale netværk.«

Han har netop åbnet websitet privatliv.nu med tips til, hvordan man forbedrer sin sikkerhed på nettet – og journalister er velkomne til at læse med.

I går fortalte Anders Kjærulff, radiovært på Radio24syv-programmet 'Aflyttet', at journalister meget vel kan blive ufrivilligt overvåget, når de er i kontakt med kilder, som politiet eller efterretningstjenesterne interesserer sig for.

Sociale medier er den største trussel

Kim Elmose siger, at han fik idéen til privatliv.nu efter Edward Snowden-afsløringerne af NSA.

»Det var vildere, end jeg havde forestillet mig,« siger han.

Siden er det gået op for ham, at efterretningstjenesterne ikke er den største overvågningstrussel. Det er sociale netværk som Facebook, Linkedin og Instagram, hvor vi frivilligt deler ofte meget private oplysninger, advarer Elmose.

»Hvis man søger på nettet, kan man også se, hvad folk laver i deres fritid. Det kan være, at de for eksempel har liket ting, der kan fremstilles som underlige,« siger han.

Det nye er, at journalister ikke kun skal stå til ansvar for det, de producerer i deres arbejdstid.

»Vi skal være mere opmærksomme på de oplysninger, firmaer og organisationer kan finde om os,« siger han.

Kender du Spokeo?

De senere år er der kommet en række særlige søgetjenester på nettet, der samler alle tilgængelige oplysninger om en person. Spokeo.com trækker for eksempel data fra 70 forskellige netværk, inklusive datingsider, blogs, gemte billeder og ”informationer, som søgemaskiner ikke kan finde”, lover Spokeo.

Du kan indtaste din private mailadresse her og se, om Spokeo genkender den. Hvis du er ’heldig’ kan du se et billede af dig selv taget fra for eksempel Facebook.

»Når man ser søgeresultaterne på de her sider, tænker man: ’Hold da kæft, optræder jeg så mange steder?’,« siger Kim Elmose.

Private oplysninger kan bruges som spin

Han synes, det er fint, at man på Spokeo eller Instant Checkmate kan researche på folk. Det er et godt researchværktøj.

»Men firmaer, der prøver at påvirke mediefolk, kan hurtigt finde ud af, hvad jeg interesserer mig for, og så slå på det, når de henvender sig. Det kan også bruges til at spinne en historie om, hvor journalisten for eksempel står politisk.«

Kim Elmose siger, at mediefolk ikke skal være hundeangste over at blive overvåget digitalt.

»Men vi skal være bevidste om, hvilke spor vi efterlader, og hvor nemme de er at få fat på.«

Du kan læse mere om, hvordan du forbedrer din netsikkerhed på privatliv.nu samt license2share.dk, som blandt andre forfatteren Pernille Tranberg står bag.

1 Kommentar

Tom Vilmer
6. MARTS 2015
Firmaer som Spokeo og Instant
Firmaer som Spokeo og Instant Checkmate er uinteressante pengemaskiner, der stort set kun søger på USA - og generelt leverer fejlagtigt sammensatte resultater. En kreativ googlesøgning giver bedre resultater end disse to...