Elmose: Her er den største overvågningstrussel mod journalister

Hvis du tror, at efterretningstjenesterne er den største trussel mod dit privatliv på nettet, tager du fejl. Det siger Kim Elmose, en af Danmarks digitale pionerer. Det farligste er, hvad du deler i din fritid
04.03.2015 · 14:14

Journalister fortæller så meget om sig selv på for eksempel Facebook, Linkedin og Instagram, at oplysningerne kan blive brugt imod dem. Sådan lyder advarslen fra en af pionererne i danske netjournalistik, udviklingsredaktør hos Ingeniørforeningen, IDA, Kim Elmose.

Kim Elmose var i årevis selv fortaler for transparens »og har delt alt muligt til højre og venstre«, siger han.

»Men jeg er i stigende grad blevet bekymret for at dele på sociale netværk.«

Han har netop åbnet websitet privatliv.nu med tips til, hvordan man forbedrer sin sikkerhed på nettet - og journalister er velkomne til at læse med.

I går fortalte Anders Kjærulff, radiovært på Radio24syv-programmet 'Aflyttet', at journalister meget vel kan blive ufrivilligt overvåget, når de er i kontakt med kilder, som politiet eller efterretningstjenesterne interesserer sig for.

Sociale medier er den største trussel

Kim Elmose siger, at han fik idéen til privatliv.nu efter Edward Snowden-afsløringerne af NSA.

»Det var vildere, end jeg havde forestillet mig,« siger han.

Siden er det gået op for ham, at efterretningstjenesterne ikke er den største overvågningstrussel. Det er sociale netværk som Facebook, Linkedin og Instagram, hvor vi frivilligt deler ofte meget private oplysninger, advarer Elmose.

»Hvis man søger på nettet, kan man også se, hvad folk laver i deres fritid. Det kan være, at de for eksempel har liket ting, der kan fremstilles som underlige,« siger han.

Det nye er, at journalister ikke kun skal stå til ansvar for det, de producerer i deres arbejdstid.

»Vi skal være mere opmærksomme på de oplysninger, firmaer og organisationer kan finde om os,« siger han.

Kender du Spokeo?

De senere år er der kommet en række særlige søgetjenester på nettet, der samler alle tilgængelige oplysninger om en person. Spokeo.com trækker for eksempel data fra 70 forskellige netværk, inklusive datingsider, blogs, gemte billeder og ”informationer, som søgemaskiner ikke kan finde”, lover Spokeo.

Du kan indtaste din private mailadresse her og se, om Spokeo genkender den. Hvis du er ’heldig’ kan du se et billede af dig selv taget fra for eksempel Facebook.

»Når man ser søgeresultaterne på de her sider, tænker man: ’Hold da kæft, optræder jeg så mange steder?’,« siger Kim Elmose.

Private oplysninger kan bruges som spin

Han synes, det er fint, at man på Spokeo eller Instant Checkmate kan researche på folk. Det er et godt researchværktøj.

»Men firmaer, der prøver at påvirke mediefolk, kan hurtigt finde ud af, hvad jeg interesserer mig for, og så slå på det, når de henvender sig. Det kan også bruges til at spinne en historie om, hvor journalisten for eksempel står politisk.«

Kim Elmose siger, at mediefolk ikke skal være hundeangste over at blive overvåget digitalt.

»Men vi skal være bevidste om, hvilke spor vi efterlader, og hvor nemme de er at få fat på.«

Du kan læse mere om, hvordan du forbedrer din netsikkerhed på privatliv.nu samt license2share.dk, som blandt andre forfatteren Pernille Tranberg står bag.

Kommentar

06/03/2015 - 03:43

Tom Vilmer

Firmaer som Spokeo og Instant Checkmate er uinteressante pengemaskiner, der stort set kun søger på USA - og generelt leverer fejlagtigt sammensatte resultater. En kreativ googlesøgning giver bedre resultater end disse to...

Seneste nyheder

20.03.2019 · 14:47

”Ingen er som hende, og derfor er hun årets bladtegner”

Andreas Marckmann Andreassen
20.03.2019 · 12:33

Vestager klar med bøde på 11 mia. kr. til Google

Jakob Albrecht
19.03.2019 · 14:55

200 fulgte terroraktion live på Facebook

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03