De unge og fattige sidder med Sorteper efter lukningen af gratisavisen Urban. Det vurderer Politikens medieredaktør, Jakob Elkjær (Opdateret).
Krigen om gratisaviserne sluttede for længe siden, er der mange, der mener. Men i denne uge fik krigen alligevel et nyt offer. Gratisavisen Urban måtte lukke efter at have kæmpet med annonceomsætning og konkurrence i 10 år.
Men Urbans kolleger i den danske mediebranche tager ikke lukningen af gratisavisen alvorligt nok. Det skriver Politikens medieredaktør, Jakob Elkjær, i en analyse.
"Der kom da et par pligtskyldige medfølende kommentarer, men ingen tårer. Og det på trods af at Urban havde nogenlunde det samme antal læsere som 'rigtige' aviser. Flere forskere har ellers peget på, at gratisaviser har en vigtig demokratisk funktion. De når ud til de unge, pendlerne og alle mulige andre uden guldkort, betalingsavis og røremaskiner fra KitchenAid. De unge er ellers en målgruppe, som medierne har det svært med," skriver Jakob Elkjær i sin analyse.
Efter Urbans fald er der kun to gratisaviser tilbage – 24Timer og metroXpress, der er ejet af samme selskab. Gratisaviserne har også været oppe at vende i diskussionen om mediestøtten, der blev sparket i gang af Mediestøtteudvalgets rapport.
"Forslaget (fra Mediestøtteudvalget, red.) går ud på at tage pengene fra de sidste gratisaviser og give dem til de netmedier, som i høj grad er ejet af dagbladene," skriver Elkjær.
Urban fik ikke noget i mediestøtte sidste år, da der var for mange reklamer på siderne, men Urban lykkedes alligevel med at ramme de unge, mener han.
"Selv om avisen aldrig var i nærheden af at vinde Cavlingpriser, arbejdede den lille redaktion med at forny avissproget for at nå en yngre målgruppe. Artiklerne var korte, men blev til gengæld serveret med et væld af bokse, citater, tidslinjer og andet udstyr, så de hurtigt kunne glide ned i toget og på bussen. Væk var også mange af de mandlige eksperter over 40, som morgenaviserne elsker. Til gengæld gav Urban meget konsekvent ordet til almindelige unge," skriver Jakob Elkjær og understreger, at tabet af Urban er et tab for demokratiet.
"Der er ingen tvivl om, at de mindst købedygtige læser meget mindre avis i dag end for fem år siden."
Opdateret 12.05 med citat om Mediestøtteudvalgets holdning til støtte til gratisaviser.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jacob Elkjær
Forklar mig to ting.
Hvordan kan tabet af en gratisavis, der har for mange annoncer til at opnå mediestøtte, og som kun udkommer i større byer, hæves op til at være et tab for demokratiet - ikke mindst i betragtning af, at vi lever i en verden, hvor nyheder, særligt blandt unge formoder jeg, spredes meget hurtigere på webbaserede og mobile netværk.
En anden kommentar til interviewet med dig. Du siger: "Der er ingen tvivl om, at de mindst købedygtige læser meget mindre avis i dag end for fem år siden."
To ting: Hvor ved du det fra? og læser de mindst købedygtige ikke bare nyhederne på nettet og på mobilen og på facebook og på twitter og på.........
Det jeg mener er, at man kan vel ikke bare sidestille det, at færre læser gratisaviser samtidig er ensbetydende med et tab for demokratiet. Informationerne er jo stadigvæk tilgængelige, bare på andre og måske også bedre platforme. Desuden kunne det jo være, at Berlingske med lukningen af Urban, brugte nogle af de sparede penge på at udvikle andre og bedre informationskanaler end Urban - se det ville jo være en gevinst for demokratiets unge.