search

Eliten kræver kritiske journalister

Sæt dog selv en dagsorden i stedet for at lade jer styre af politikere, tænketanke og kommissioner. Den danske elite synes, at pressen er for svag, viser DICARs undersøgelse af underprioriterede emner i danske medier.OPRÅB. Danske medier lader sig håndfodre af politikere, kommissioner, tænketanke og organisationer i stedet for selv at sætte dagsordenen. Dermed bliver læserne snydt for vigtige diskussioner om for eksempel stigende ulighed.

Sæt dog selv en dagsorden i stedet for at lade jer styre af politikere, tænketanke og kommissioner. Den danske elite synes, at pressen er for svag, viser DICARs undersøgelse af underprioriterede emner i danske medier.

OPRÅB. Danske medier lader sig håndfodre af politikere, kommissioner, tænketanke og organisationer i stedet for selv at sætte dagsordenen. Dermed bliver læserne snydt for vigtige diskussioner om for eksempel stigende ulighed.

Det mener 90 danske opinionsdannere fra direktører over professorer til skuespillere, der har givet i alt 326 bud på, hvilke historier de danske medier fortier, overser eller bevidst nedprioriterer.

Undersøgelsen er lavet af Center for Analytisk Journalistik DICAR og Journalisten.

Generelt er svarene et opråb om en mere kritisk og selvstændig presse, som tilbyder læserne en fundamental anderledes dækning af grundlæggende samfundsspørgsmål.

»Jeg kunne godt tænke mig en gennemgang af regeringens mange udmeldinger sammenholdt med en påvisning af de faktiske forhold. Mediernes politiske dækning består i alt for høj grad af ukritisk referering af pressemeddelelser fra alle ministerier,« skriver Ole Fejerskov, der er æresdoktor i odontologi ved Oslo Universitet og direktør i Danmarks Grundforskningsfond.

* Det mest markante resultat er, at 96 af forslagene efterlyser et mere globalt udsyn hos danske journalister.

* 47 forslag handler om en bedre velfærdsdækning: Journalister skal være bedre til at skildre den stigende sociale ulighed og ikke i så høj grad lade sig styre af en formel dagsorden sat af Velfærdskommissionen og andre.

* Mere fokus på substans, mindre på personer og mere overblik i den politiske dækning: 41 forslag går på andre typer politiske historier.

* Flere solstrålehistorier i integrationsdækningen.

Men både den enkelte journalist og det enkelte medie kan have meget svært ved selv at sætte en dagsorden, som der politisk ikke er genklang i, mener professor Christoffer Green-Pedersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han er i gang med et større forskningsprojekt om, hvem der sætter dagsordenen. Tesen er, at politikerne i ret høj grad kontrollerer den politiske dagsorden.

»Et stykke hen ad vejen er de nyhedskriterier, journalister arbejder efter, defineret ud fra, hvilke sager politikere vil respondere på. Medierne kan godt selv tage en sag op og forsøge at køre den, men hvis det politiske system ikke kører med på den, så har den meget svært ved at slå igennem. På flygtninge- og indvandrerstoffet spiller politikerne med – der har været en voldsom, politisk debat, og det påvirker medierne, når de skal vurdere nyhedspotentialet. Andre emner har utroligt svært ved at trænge frem. Tag Diana Benneweis-historien og diskussionen om aktiv dødshjælp. Den sag kunne sagtens give anledning til langt større dækning, men du skulle lede godt efter en politiker, der tog den op, og den døde også ret hurtigt, fordi den manglede den politiske komponent,« siger Christoffer Green-Pedersen. /

På FagFestival 2006 præsenterer professor Christoffer Green-Pedersen sin hypotese om, at det snarere er politikerne, der styrer journalisterne, end omvendt. FagFestivalen finder sted den 5. og 6. november på Hotel Nyborg Strand.

Se program på Fagfestival.dk.

Sådan har vi gjort:

En række udvalgte personer har besvaret et spørgeskema for DICAR og Journalisten.

– Personerne er udvalgt efter subjektive kriterier og ud fra et ønske om en bredt sammensat gruppe af personer med indsigt i vidt forskellige emner. Der har været et ønske om at undgå aktive politikere og de mest kendte opinionsdannere.

– 80 mænd og 20 kvinder er blevet spurgt, heriblandt professorer, direktører, redaktører, nationaløkonomer og skuespillere.

– 100 har besvaret rundspørgen. Ud af de 100 har 90 svaret ved at nævne mindst ét punkt. 10 har besvaret blankt.

– I alt 331 punkter er nævnt af de 90 personer. Det har været et ønske at give svarpersonerne helt frie tøjler, i forhold til hvad de måtte mene medierne ikke prioriterer efter fortjeneste.

– Undersøgelsen er inspireret af den amerikanske ditto »The News That Didn't Make The News«, som medie-researchere tilknyttet Sonoma University i Californien hvert år laver over de 25 mest underprioriterede historier i amerikansk presse.

Læs også: Se verden, Solstrålehistorier om indvandrere, Kritikken drukner, Vagthunden logrer

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen