Kulturministeren mener, at TV2-bestyrelsen må tage ansvar for fejl i forbindelse med dækningen af de danske jægersoldater i Irak
Bestyrelsen for TV 2 må gå ind i lækagesagen, hvor Søren Gade tidligere spindoktor, Jakob Winther, i 2007 angiveligt viderebragte fortrolige oplysninger om danske jægersoldater Irak.
Det siger kulturminister Uffe Elbæk (R) til Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet skriver, at TV2 førte læserne bag lyset, da tv-stationen i 2007 bragte et indslag, der kastede mistanke på medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn for at lække fortrolige militære oplysninger. Oplysninger, der ifølge avisen stammer fra Jakob Winther.
Elbæk, der er politisk ansvarlig for TV2, mener, at sagen er af en sådan karakter, der betyder, at TV2's bestyrelse må på banen.
»Jeg synes, det ville være meget naturligt, at det er et punkt på et kommende bestyrelsesmøde i TV2,« siger Uffe Elbæk.
Han fortsætter.
»Programansvaret for den måde, som TV2 agerer som medie, ligger i bestyrelsen. Så i første omgang er det bestyrelsen, der må forholde sig til det,« siger Uffe Elbæk.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.