Ekstrabladet.dk angrebet af hackere

Et hackerangreb lagde tirsdag eftermiddag Ekstra Bladets hjemmeside ned. Nedbruddet kom kort efter, at Berlingskes nyhedssider var gået ned

Tirsdag eftermiddag blev ekstrabladet.dk udsat for et hackerangreb.

Det siger it-direktøren i JP/Politikens Hus – Per Palmkvist – til Version2.

»Den måde, angrebet blev udført på, viser, at det helt sikkert er nogen, der mener det alvorligt. De har haft en masse udstyr til rådighed, og det har sandsynligvis været centralt placeret på internettet – ellers har de ikke kunnet spoofe ip-adresser på den måde,« siger Per Palmkvist Knudsen til Version2.

Resultatet af angrebet blev, at sitet var nede i en kortere periode.

Per Palmkvist fortæller til Version2, at angrebet var et såkaldt SYN-flood angreb fra spoofede ip-adresser.

Nedbruddet kom kort efter, at Berlingskes nyhedssider var nede. Version2 spekulerer i ekstra trafik fra danskerne, der nu lagde eb.dk ned.

0 Kommentarer