Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:11 21.03.2022 Sandra Kaarsgaard

Ekstra høj støtte til efteruddannelse forlænges

Bestyrelsen i Pressens Uddannelsesfond har besluttet, at perioden med ekstra høj PU-støtte først slutter ved udgangen af 2022.

Det skriver Mediernes Efteruddannelse.

Siden 1. juli 2021 har støtten været forhøjet med 50 procent, både for kurser gennem Mediernes Efteruddannelse, interne kurser på arbejdspladsen og individuelle uddannelsesaktiviteter gennem Pressens Uddannelsesfond.

Støtten blev forhøjet, fordi færre har deltaget i efteruddannelse under corona. Pressens Uddannelsesfond håber, at den forlængede periode kan sætte fart på efteruddannelse resten af året.

Ansatte på medlemsvirksomheder af Pressens Uddannelsesfond kan få PU-støtten til alle førnævnte kurser, mens freelancemedlemmer af Dansk Journalistforbund kan få støtte til kurser gennem Mediernes Efteruddannelse.

SENESTE NYT

Flere nyheder