Ekstra Bladet har stadig ikke fjernet navnene på de tre sigtede i Vanløse-sagen, selv om der er blevet nedlagt et navneforbud. Avisen selv mener ikke, at de gør noget ulovligt. (rettet 13/10-12. Henvisning til artikel fjernet)
Først blev navnene offentliggjort af politiet, så nedlagde Frederiksberg Byret navneforbud i sagen. Men på ekstrabladet.dk kan læserne, to uger efter navneforbuddet, stadig finde navnene.
Den 26. september 2012 offentliggjorde politiet navnene på de tre mistænkte i mordet på Jon Patorra, som blev stukket ned på åben gade i Vanløse i København.
Flere af de danske medier, inklusive ekstrabladet.dk, bragte navnene på de tre mistænkte.
De tre mistænkte meldte sig selv til politiet senere på dagen, og Frederiksberg Byret valgte, d. 27 september 2012 at lukke dørene og nedlægge navneforbud på grund af de sigtedes sikkerhed.
Navneforbuddet har fået flere medier til at slette de mistænktes navnene i artiklerne, men på ekstrabladet.dk kan man stadig se de mistænktes fulde navn i den pågældende artikel.
Forskningschef i mediejura, ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen mener, at ekstrabladet.dk bryder loven.
»Der er en række underlige regler om navneforbud. Men hvis jeg skal holde mig til det juridiske, så skal ekstrabladet.dk slette navnene, selv om det er gammelt publiceret materiale,« siger Oluf Jørgensen.
Det er nyhedschefen for ekstrabladet.dk, Mette Fleckner, ikke enig i.
»Principielt ændrer vi ikke i artikler, som på det tidspunkt, de er blevet publiceret på, var fuldt lovlige,« siger Mette Fleckner.
»Vi henviser ikke til artikler på hjemmesiden, hvor navnene på de sigtede står, efter at der er nedlagt et navneforbud. Det undlader vi. Men vi redigerer ikke gamle artikler, så skulle vi ændre en hel masse artikler,« siger Mette Fleckner.
Risikerer bødestraf
Hvis ekstrabladet.dk bliver politianmeldt, kan det ende med en retssag, hvor der kan blive pålagt en bødestraf, mener Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura.
»Det er sjældent, der bliver rejst tiltalt mod et medie, som ikke respekterer navneforbuddet. Men en retssag ender ofte med en bødestraf,« siger Oluf Jørgensen.
»Bødestraffen er ofte på omkring 5000 kr. Men de tiltalte i sagen kan kræve erstatning, og så bliver det en anden sag.«
God grund til navneforbuddet
Advokat Gitte Juul Jensen, der er forsvarer for den ældste af de sigtede på 18 år, mener, at det kan have sikkerhedsmæssige problemer.
»Jeg vil først kigge lidt nærmere på artiklen. Der er jo trolds alt en god grund til, at der blev nedlagt navneforbud i sagen, nemlig af sikkerhedsmæssige årsager,« siger Gitte Juul Jensen.
De tre sigtede er henholdsvis 15, 16 og 18 år. Den 18-årige og den 16-årige blev varetægtsfængsel indtil den 23. oktober, mens den 15-årige er blevet løsladt, men stadig er sigtet i sagen.
Den 15-årige tør ikke at vende tilbage til sin skole og er efter løsladelsen blevet tilbudt en overfaldsalarm af politiet.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Navnene på de tre personer blev offentliggjort på baggrund af en efterlysning, politiet var kommet med. Og mon dog efterlysningen gav brorens Bandidos-venner noget, de ikke vidste i forvejen? Det har jeg svært ved at tro. Under alle omstændigheder finder jeg det kritisabelt, at vores fagblad dømmer EB i overskriften. Så vidt jeg ved, foreligger der ikke nogen dom hverken i sagen eller på området. Det burde der heller ikke gøre i Journalisten.
Jeg er enig med Signe Marie Richter. Det ville være dejligt, om Journalisten.dk havde bedt Oluf Jørgensen om en begrundelse for hans vurdering.
Og hvis journalisten.dk havde brugt blot fem minutter mere på research, så ville skribenten have opdaget, at navnene på de tre unge stadig nævnes på en stribe medier ud over eb.dk. Blandt andet på dr.dk og tv2.dk. De tre toneangivende online-medier har altså valgt samme linje – og på infomedia kan navnene naturligvis findes i 50-60 artikler.
Denne vinkel går journalistens næse forbi – og i stedet laver man en tvivlsom historie om, at ’Ekstra Bladet trodser navneforbud i drabssag’.
Hvis Oluf J. har ret, skal DR og TV2 vel også redigere navnene væk i de radio- og tv-indslag, som nu ligger på nettet?
Det undrer mig, at dj-medlemmerne stiller sig tilfredse med den u-analytiske, u-perspektiverende og u-ambitiøse journalistik, der ofte bliver lavet på deres fagblad – og pudsigt nok ofte med vinkler, som advokerer for begrænsninger i ytringsfriheden og indførelse af censur mm.
@Claus, det kan godt være, det ikke er vanskeligt eller ressourcekrævende at fjerne tre navne fra en række netartikler, men hvad med alle de steder, hvor disse artikler er nævnt, refereret eller indekseret? Når først EB (og de øvrige medier) har bragt navnene, så kan de ikke tages tilbage fra det samlede mediebillede. Sådan er virkeligheden i dag.
Desuden omfatter navneforbud mig bekendt ikke andet end det, der foregår indenfor rettens fire vægge. Hvorfor aben for mig at se ligger hos politiet, som er gået ud og har navngivet tre umyndige personer som efterlyst for drab, velvidende at dræbte har en bror i rockermiljøet. Det er stærke sager, og kalder på selvransageelse hos politiet, snarere end på Ekstra Bladet. Tænker jeg.
Og det er derfor det ville være så dejligt at høre Oluf Jørgensens begrundelse for sin vurdering.
Det kunne være fint med en principiel dom, hvis ikke en sådan er faldet endnu. Det siger sig selv, at det er praktisk umuligt at støve alle solgte eksemplarer af Ekstra Bladet op (selvom det jo ikke er så mange endda), hvor navnene er trykt. Det er derimod ikke vanskeligt eller særligt ressourcekrævende at fjerne navnene fra nogle net-artikler. Det handler vist mest om, at Ekstra Bladet ikke ønsker det. Uanset set hvad, så kunne det være rigtig fint, at nogen (f.eks. politiet) rejser en sag.
Jeg har svært ved at se, hvordan navneforbudet i en retssag har noget med politiets navngivne efterlysning at gøre. Den ene myndighed offentliggør navne, den anden nedlægger navneforbud. Hvordan hænger det sammen, at navneforbuddet i retsplejen får indflydelse på det materiale, der er publiceret på baggrund af politiets efterlysning.
Fint at Journalisten ringer Oluf Jørgensen op for at få en tolkning af loven i forhold til denne sag, men kunne I ikke få ham til at begrunde den også?
Flere