Ekstra Bladet skruer gevaldigt ned for filmanmeldelser

I fremtiden vil kun udvalgte store biografpremierer blive bedømt i avisen. Til gengæld vil Ekstra Bladet behandle filmstoffet på anden vis.

I fremtiden vil kun udvalgte store biografpremierer blive bedømt i avisen. Til gengæld vil Ekstra Bladet behandle filmstoffet på anden vis.

Det er Politiken.dk, der kan fortælle, at Ekstra Bladet nu stort set dropper filmkritikken. 

I stedet vil tabloidavisen fra nu af både på nettet og i papiravisen dække filmstoffet på »andre og nye måder, siger Pia Haabegaard, redaktionchef for Ekstra Bladets underholdningssektion.

»Vi vil gerne prøve at folde det her spændende stofområde ud på alle mulige forskellige og nye måder i stedet for som før at anmelde alle film, der får premiere. Vi varierer det lidt og fokuserer mere på interview med en af stjernerne, en foromtale eller en baggrundsartikel på filmene«, siger Pia Haabegaard til Pol.dk.

Som en konsekvens af den nye linje på Ekstra Bladet er der ikke en eneste af morgendagens filmpremierer, som anmeldes i avisen. Der er ellers premiere på action-thrilleren 'Source Code', komedien 'Paul', gyseren 'Insidious' og den socialrealistiske engelske film 'Det stærke køn'.

0 Kommentarer