search

Ekstra Bladet politianmeldt i Henriette Kjær-sagen

Datatilsynet har politianmeldt Ekstra Bladet for ulovligt at have undersøgt, om Henriette Kjærs svigermor, Yvonne Gerda Pedersen, er registreret som dårlig betaler. Det skriver Bt.dk.

Datatilsynet har politianmeldt Ekstra Bladet for ulovligt at have undersøgt, om Henriette Kjærs svigermor, Yvonne Gerda Pedersen, er registreret som dårlig betaler. Det skriver Bt.dk.

Sagen drejer sig om en forsidehistorie den 22. januar i Ekstra Bladet med titlen "svigermor dømt som dårlig betaler". I den forbindelse har en medarbejder på avisen slået Yvonne Gerda Pedersen op i RKI-registeret.

Men nu fortæller Datatilsynet, at de i sidste uge politianmeldte Ekstra Bladet til Københavns Politi for at have brudt persondataloven.

"Jeg kan bekræfte, at vi har indgivet en politianmeldelse mod JP/Politikens Hus for uberettiget søgning i RKI-registeret. Det er sket i forbindelse med en artikel bragt i Ekstra Bladet," siger chefkonsulent Jakob Lundsager i Datatilsynet til Bt.dk.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, har ikke ønsket at kommentere, hvorfor avisen har indhentet oplysninger ulovligt, men henviser til avisens kommercielle direktør, Jan Damgaard, da det er avishusets kommercielle afdeling, som på vegne af avisens journalister har undersøgt, om Yvonne Pedersen er registreret som dårlig betaler:

"Der er begået en beklagelig fejl af en medarbejder, der har slået hende op i registeret. Og det har vi indskærpet over for de ansatte, så det ikke sker igen. Får vi en bøde på grund af sagen, så betaler vi selvfølgelig den," siger kommerciel direktør Jan Damgaard til Bt.dk.

Kommentarer
2
bent øberg
03.03.11 14:49
Re: Ekstra Bladet politianmeldt i Henriette Kjær-sagen
ok.. så må det være ekstra bladets tur til at finde noget lort på b.t... bare kør på.. osv osv
Fremhævet af Journalisten
Jakob Andresen
03.03.11 21:21
Re: Ekstra Bladet politianmeldt i Henriette Kjær-sagen
Hvordan kan den ansvarshavende redaktør slippe med at henvise til den kommercielle direktør? Det må vel være lige så ulovligt at offentliggøre oplysningerne, som det er at indhente dem, eller hvad?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen