Eksta Bladet kaldte i eftermiddag klokken 15 avisens medarbejdere til orienteringsmøde. Der var på forhånd varslet, at avisen ville fortælle om en spareplan.
MediaWatch skriver, at spareplanen betyder, at godt 20 stillinger i forbindelse med avisproduktionen nedlægges.
Chefredaktør Poul Madsen siger i en pressemeddelelse:
"Ekstra Bladet på papir bliver bestemt ikke mindre vitaminrig i fremtiden. Men det er nødvendigt, at avisen bliver produceret mere effektivt. Ekstra Bladet er Danmarks samfundsrevser nummer et. Det er vi på alle platforme, og det vil vi forblive at være."
Fyringerne skal først og fremmest findes blandt produktionsledere, layoutere og redigerende medarbejdere, skriver MediaWatch.
Opdateret klokken 17:24: Ifølge Journalistens oplysninger holder medarbejderforeningen netop nu møde i Det Gule Palæ. Det forlyder, at det er 16 journalistiske stillinger, der skal skæres væk.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.