Læserne er konservative og vil ikke have forandringer. Sådan besvarer redaktionel leder af Ekstrabladet.dk, Geir Terje Ruud, den kritik af det nye design på avisens website, som blev præsenteret fredag.
Overskrifter i kæmpestørrelse og flere prioriterede historier på forsiden er hovedtrækket i det nye design på Ekstra Bladets website, som avisen fredag kunne præsentere til protester fra mange læsere, som blandet andet skriver om det nye design: "Uoverskuelig", "ikke brugervenligt i forhold til artiklerne" og "alt for meget information".
Det får dog ikke Geir Terje Ruud til at være ked af designet:
»Det nye design er ikke noget, læserne har efterspurgt. Læserne er konservative og vil beholde det, de kender, men forandring er den del af livet, og selv om designet var godt før, så skal der tænkes nyt,« siger Geir Terje Ruud til Journalisten.dk.
Det nye design er inspireret af det tabloid-designvalg, som blandet andet Geir Terje Ruuds tidligere avis, norske Verdens Gang, lancerede på sit website, www.vg.no, til store protester fra læsere, men som ifølge Geir Terje Ruud ligeledes var en nødvendig forandring for at skabe en mere moderne netavis.
»Vi har villet lave et mere moderne og et mere tabloid-præget design i forhold til tidligere, og hvis der er mange læsere, som ikke kan lide det, så må vi forholde os til det og se på, om vi skal lave noget om igen,« siger Geir Terje Ruud og minder om, at Ekstrabladet har mange hundrede tusinder læsere dagligt:
»Så hvis nogle få hundrede læsere ikke kan lide designet, er det ikke så alvorligt,« siger Geir Terje Ruud.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg må tilslutte mig den store flok af læsere, designere og journalister, der på ingen måde mener at EBs nye design forbedrer siden.
Det undrede mig meget, at EB har valgt at følge den samme retning som VG.no. Da jeg før jul besøgte Ekstra Bladet med DJH fortalte de, at VG på mange måder er et internetmedie, som de ser op til. De viste samtidig billeder fra VGs side, som hele vores online-hold morede sig over. Vi fik at dernæst at vide, at det nok ikke skulle se sådan ud.
Men det er det jo netop kommet til.
En utrolig uoverskuelig side er det blevet til, hvor rubrikkerne i hvert fald i Firefox ofte går ind over hinanden. Målet ved fx at fjerne underrubrikkerne er selvfølgelig at brugerne oftere skal trykke sig ind på historierne. En strategi Stiften også er begyndt på. Problemet ved EB er bare, at uoverskueligheden vil få brugerne til hurtigt at give op og finde et andet sted hen.
EBs egne tal må vel vise, om jeg har ret. Måske vil der komme flere af den slags læsere til, som mest bare søger det hurtige nyhedsfix og en masse gossip. Men jeg tror, at mange af os mere seriøse læsere, der elskede EBs lynjournalistik blandet med et udmærket overblik, vil vælge en anden side.
Min dom er ganske klar..
Har altid været "fan" af eb.dk, og trofat medlem af nationen, men det nye design er er mildest talt elendigt.
Jeg har nu skiftet min nyhes side ud med bt og epn i stedet.
Ærgeligt ærgeligt..
Mikael> Sikken dog et had. Det er selvfølgelig i orden, men få lige styr på fakta:
* Ingen artikler er lukket. Du kan kritisere løs her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1135720.ece
* vg.no er den eneste side om giver overskud i norden. Det er da helt ude i skoven. Utrolig mange sider - inkl. ekstrabladet.dk - giver overskud.
* Ekstrabladet sælger ikke sex. Hvis de gjorde det, var de nok blevet dømt for længe siden.
Underligt nok har EB lukket deres Nation side ned vedr. kritiken af EB nye hjemmeside.
Forståeligt, men lidt 'vat pik' - hvor man plejer at turde.
Vedr. EB's nye hjemmeside.
Al begyndelse er svær, men lidt prof forarbejde havde man nok kunne forvente.
Jeg forstår godt EB,- VG.no er den eneste side der giver overskud i norden.
Og så kunne det være lidt af et scoop at få VG.no norske webmaster til EB.
Og det fik EB, men der gjorde EB en kanon fejl.
Norge og Danmark er meget forskellige.
Hvis EB havde kontakte et dygtigt dansk reklamebureau, havde EB nok ikke lavet den forandring, og positivt set, er det en utrolig dårlig kopi af VG.no.
EB's tidliger side var okay, men andre dagblades sider var trods alt mere overskuelig.
EB bryster sig med de er nummer 2 - 3 på klik opgørelser.
DR's hjemmsede er den mest sete.
Og hvorfor er EB det?
Fordi de har sex/ecort annonser og ikke kun den 'søde' side 9 pige.
eb.dk og papir EB tjener over kr. 200.000,- om dagen på ulovlige formidling af sex.
Iflg rufferi loven er det ulovligt at sælge sex med fortjeneste.
Men ikke ulovligt, at bringe historier på forsiden om "Umenneskelig kvindehandel".
Men de samme piger, tjerner EB penge på 14 dage efter, på deres 4 sider bagerst i avisen.
Tænk lige...
Flere