Danskere, der bevæger sig rundt på gader og stræder, er siden slutningen af september ikke blevet mødt af Ekstra Bladets legendariske spiseseddel.

”Vi traf beslutningen lige efter sommerferien, og vi kørte den sidste spiseseddel den 27. og 28. september,” fortæller Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, til Journalisten.

Gennem årene har spisesedlen med bastante bogstaver oplyst danskerne om døgnets vigtigste nyhed, som Ekstra Bladet har set det. Alt fra strålende landskampssejre til kritiske historier om det politiske liv. Specielt den sidste del har kunnet få folk til at ryste i bukserne.

Ifølge Knud Brix er spisesedlen blevet lagt i graven af økonomiske grunde.

”Det vil jeg gerne være ærlig omkring,” siger han, med tilføjelsen:

”Helt grundlæggende er det, fordi vi har vores hovedfokus på det digitale. Og derudover laver vi ikke avis og driver forretning af sentimentale grunde.”

Trykt på specielt papir

Knud Brix lægger ikke skjul på, at han ved at lægge spisesedlen i graven har skrevet sidste kapitel i et stykke danske pressehistorie.

”Jeg anerkender, at nedlæggelsen af spisesedlen har pressehistorisk interesse, og at der er følelser omkring det. Men det er nu engang Ekstra Bladets forside, som er det vigtigste. Selv om spisesedlen er ikonisk, er det forsiden, der er det vigtigste for os,” siger Knud Brix.

Trykningen af spisesedlen – eller ’plakaten’, som den hed blandt journalisterne på Ekstra Bladet – foregik på et andet trykkeri end avisen, og så blev den i mange år trykt på specielt gult papir. Blandt andet fordi spisesedlen fra B.T. kom på hvidt papir.

Den blev lavet i tæt samspil med avisen – og så alligevel adskilt.

”Spisesedlen til dagen efter havde deadline klokken 17-18-stykker. Vi oplevede derfor ofte, at der efterfølgende kom store historier, som vi satte på den rigtige forside, men på grund af den tidligere deadline ikke kunne nå at få med på spisesedlen. Den nye ordning er en rigtig god erstatning,” siger Knud Brix.

Hvor meget sparer I på det her?

”Det er en forretningshemmelighed. Men vi vil hellere spare på plakaten, end vi vil spare andre steder,” siger Knud Brix.

Fortsætter samarbejde med kioskerne

Selv om spisesedlen er lagt under muld, forsvinder Ekstra Bladet ikke fra gadebilledet.

”Vi har ikke nedlagt pladsen hos kioskerne. I stedet sørger vi for, at kioskerne hænger forsiden op, så læserne stadig møder Ekstra Bladet i gadebilledet,” siger Knud Brix.

Han understreger samtidig, at Ekstra Bladet ikke er i gang med at nedlægge printavisen.

”Vi udgiver en avis, så længe det er en god forretning. Og det er det heldigvis fortsat. I 2022 fik vi 40.000 ekstra læsere. Det niveau faldt en lille smule i 2023, men ikke ret meget.”

”Så vi har fået flere læsere, men vores oplag er presset. Vi er ikke i gang med at nedlægge printavisen, men vi kigger selvfølgelig hele tiden på, hvad der gør det mest rentabelt,” tilføjer chefredaktøren.

Rubriksnedkeren lever i bedste velgående

De tabloide medier som Ekstra Bladet og B.T. har altid været foregangsmedier i finurlige, barske og sjove rubrikker. Da B.T. blev et rent digitalt medie, forsvandt Pilestrædes tabloide printbidrag til pløkken, som forsidehistorien bliver kaldt i tabloidsprog.

Knud Brix, er det nu slut med det klassiske rubriksnedkeri?

”Ingenlunde. Det lever i bedste velgående på vores forside, som er vores vigtigste vindue. Altså, spisesedlen har helt klart sin plads i pressehistorien, men det er forsiden, der er og har været vores vigtigste vindue til læserne. Og der hylder Ekstra Bladet stadigvæk det klassiske håndværk og rubriksnedkeri,” siger Knud Brix.