Der er ingen sammenhæng mellem sagen og journalistikken. Sådan siger både politi og Ekstra Bladet om den narkosigtede journalist, der har skrevet om narkomarkedet i Ekstra Bladet. Men der er påfaldende mange sammenfald, siger en kilde, der har arbejdet i miljøet i flere år.
NARKO. En dansk freelancejournalist kan muligvis have brugt sine historier i Ekstra Bladet til at bane vejen for sin egen narkoforretning. Hverken politiet eller Ekstra Bladet ser en sammenhæng, men fremlagt sagens omstændigheder mener en kilde med indgående kendskab til miljøet, at der er påfaldende mange sammenfald:
»Der lader til at være en sammenhæng. Man skal bare lægge to og to sammen og lade fakta tale for sig selv. Det ville være mærkeligt, hvis der var tale om rene tilfældigheder,« siger Robert Olsen, der som forstander på Mændenes Hjem har været tæt på pushere og stofmisbrugere på Istedgade i over 20 år.
Sagen handler netop om narkomarkedet på Istedgade. Det vakte opsigt, da en dansk freelancejournalist i sommer blev varetægtsfængslet og sigtet for at stå bag indsmuglingen af to kilo kokain til Danmark. Ikke mindst fordi journalisten selv havde skrevet om kokainmarkedet for Ekstra Bladet et halvt år forinden.
Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, afviste over for flere medier, at der skulle være en forbindelse mellem journalistens arbejde for Ekstra Bladet og sigtelsen.
»Vi lader politiet udføre deres arbejde, og her på Ekstra Bladet laver vi vores arbejde. Det har intet med hinanden at gøre,« sagde han blandt andet til politiken.dk.
Journalisten har kigget nærmere på sagen. Fakta er, at få dage efter, at den sigtede freelancejournalist med sine historier i Ekstra Bladet har medvirket til at rydde Istedgade for pushere, ankommer to af hans angivelige samarbejdspartnere til Danmark med to kilo kokain. Da de bliver taget af politiet, bor de kun 100 meter væk fra de hjørner på Istedgade, der nu var pusherfri, og de har alle de remedier, man skal bruge til gadesalg.
Sagen starter i december 2010, hvor den sigtede sammen med journalister fra Ekstra Bladet skriver en række artikler om "dødens købmænd". Artikelserien handler om afrikanske pushere, der sælger kokain på Istedgade, og om at politiet ikke gør noget ved sagen.
"Afrikanske pushere kan sælge i fred – politiet gør ingenting" hedder en artikel den 18. december 2010, hvor journalisterne i skjul fra en lejlighed har filmet flere pushere, der sælger stoffer, imens politiet ser passivt til. På et tidspunkt kommer journalisterne bag historien også i klammeri med sælgerne på gaden.
»Ekstra Bladet har før lavet den slags kampagner, hvor de har angrebet det åbenlyse salg af stoffer på Istedgade, men denne gang var de meget mere aggressive og nærgående,« fortæller Robert Olsen, der var forstander på Mændenes Hjem i over 20 år frem til november i år, hvor han fik nyt job som forstander på Kofoeds Skole.
Artikelserien lagde pres på politiet, og leder af narkospecialgruppen Bjarne Christensen giver over for Journalisten udtryk for, at den var en vigtig faktor i beslutningen om at starte en razzia mod gadepusherne på Istedgade i starten af januar.
Razziaen står på i over to uger, og den 23. januar kan Ekstra Bladet bringe historien "35 narkopushere knaldet på Vesterbro". "Ekstra Blads-effekten er tydelig," bliver det understreget i et web-tv-indslag på eb.dk. Effekten er også tydelig blandt stofmisbrugerne på Vesterbro.
»Det skaber et stort vakuum i markedet. Det er ikke bare de pushere, der bliver taget af politiet. Der er også andre, som holder sig væk og kører under radaren, når de kan mærke, at der er ballade,« siger Robert Olsen.
Helle Thielfoldt er leder af et cafetilbud for stofbrugere, som er den betegnelse, hun foretrækker at bruge, i den brune kødby tæt på Istedgade. Hun noterer sig også konsekvensen på markedet:
»Stofbrugerne kan ikke finde deres stoffer. De bliver stressede og får abstinenser. Der kommer bøf på markedet (falske stoffer uden virkning, red.), og så skal de finde penge til at købe noget nyt. Det tager et stykke tid, før markedet har stabiliseret sig igen,« siger Helle Thielfoldt.
Det er her, at der er et sammenfald mellem historierne i Ekstra Bladet og den sag, som freelanceren bliver sigtet for i juni. Han sidder stadig varetægtsfængslet, og der er hverken rejst tiltale eller fældet dom i hans sag. Men der er faldet dom over to andre i samme sag. Mens freelancejournalisten er sigtet som en af bagmændene, blev de to sydamerikanere allerede i april dømt for indsmuglingen af de to kilo kokain.
De to sydamerikanere ankommer til Danmark den 28. januar, hvilket er fem dage efter, at Ekstra Bladet kan skrive, at 35 narkopushere nu er fjernet. Den 8. februar bliver de anholdt af politiet i en båd på Christianshavn. På sig har de "flere salgsposer med mindre mængder kokain", står der i domsbogen. Politiet finder ud af, at de bor på Hotel Hebron, som ligger i Helgolandsgade, der er en sidegade til Istedgade ikke langt fra de hjørner, hvor der normalt sælges kokain.
Den ene af sydamerikanerne havde tidligere boet på et andet hotel i det indre København. Da de bliver anholdt, er begge sydamerikanere checket ud af hotellet, men deres baggage ligger der stadig. Her finder politiet blandt andet to kilo kokain af høj kvalitet, en vægt, 11.500 kroner, plastikposer og emballage.
Hverken leder af narkospecialgruppen Bjarne Christensen eller Steffen Th. Steffensen, der er leder af narkosektionen, ser nogen sammenhæng mellem historierne i Ekstra Bladet og sigtelsen imod journalisten. Hvis der skulle være sammenfald, er der tale om rene tilfældigheder, mener de. Steffen Th. Steffensen fortæller, at de arbejder efter en teori om, at de to kilo skulle sælges samlet videre, og at de to sydamerikanere derfor kun var importørerne.
Han mener alligevel, at der kan være tegn på gadesalg – altså at de to sydamerikanere kan have solgt deres stoffer på Istedgade eller andre steder.
»Hvis man har en vægt og små poser gemt i underbukserne, så tyder det da på, at man vil sælge. Det kan godt være, de har lavet noget gadesalg, det er vi ikke gået dybere ind i. Vi tog dem for to kilo, som vi mener skulle sælges samlet. Det andet har muligvis været en lille sideforretning,« siger Steffen Th. Steffensen.
Robert Olsen, der på Mændenes Hjem i Istedgade har arbejdet i miljøet i flere år, understreger, at sammenfaldene i tid og sted ikke beviser nogen forbindelse mellem journalistik og sigtelse.
»Man kan derfor kun gisne, og det er nok også derfor, at politiet heller ikke har lyst til at sige så meget.«
På Ekstra Bladet fastholder man, at der ingen sammenhæng er imellem sigtelsen og de historier, der blev bragt.
»Det var mig, der udviklede ideen om, at vi skulle undersøge denne sag nærmere. Derefter hyrede jeg den sigtede ind som freelancer. Han havde absolut intet med ideen om undersøgelsen at gøre. Derfor kan vi kun fastholde, at der ikke er nogen sammenhæng. Hvis der er et sammenfald, så kan det kun sammenlignes med at være lige så heldig som at vinde jackpot på et kasino,« siger nyhedschef Miki Mistrati.
Kan det ikke tænkes, at han efter at have hørt om projektet har udnyttet sin viden?
»Jeg kan simpelthen ikke tro, at der er en sammenhæng, når det er mig, der har ideudviklet projektet. Det er også vigtigt at understrege, at der ikke engang er rejst tiltale endnu. Derfor er det også meget svært at gå ud og sige noget som helst,« siger Miki Mistrati.
Journalisten har uden held prøvet at komme i kontakt med forsvareren til den sigtede journalist og med de to dømte sydamerikanere.
Sagen kort
• I slutningen af juni blev en freelancejournalist med tilknytning til Ekstra Bladet anholdt og varetægtsfængslet. Han er sigtet for at være en af hovedmændene i en sag om indsmugling af to kilo kokain til Danmark.
• Der er navneforbud i sagen, og der er hverken rejst tiltale eller faldet dom over den pågældende journalist.
29 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu er Ekstra Bladets medarbejder så idømt seks års fængsel. Den 37-årige journalist fik straffen nedsat, fordi han var samarbejdsvillig.
Mandens navn er offentliggjort. Har han også været medarbejder på Journalisten? Er han identisk med den person, der for mange år siden fik en dom for svindel og bedrag? Har Journalisten en ikke offentliggjort ansættelsespolitik, så praktikanter og andre med en plettet straffeattest kommer ind i huset som led i resocialisering? Har man også en ukendt favorisering af kriminelle i andre mediehuse i København? Ikke for noget, blot til kuriositetssamlingen.
Sjovt at læse ovenstående kommentarer. Tak for linket.
Der kan være god grund til at (gen)læse fortællingen om det selverklærede "frontsvin" Michael Frank Møllers tid på EB. For nok er den gennemsnitlige promille formentlig faldet siden dengang, men selvforståelsen er den samme: Denne skulderklappende, mandebrovtende, tunnelsynede, skurvognsforråede "kraftedme-en-god-historie" konsensus, der gennemsyrer EBs journalister og journalistik.
At folkene fra EB både er ved at falde over hinanden og forsøger at lægge pres på DJs næstformand for at komme bladet til undsætning, minder mest om det, der sker i nyreligøse sekter.
Journalisten har i dag fjernet to indlæg fra debatten. Det ene fra debattråden om Journalistens artikel om Ekstra Bladet. Vi har begrundet mistanke om at identiteten af afsenderen i begge tilfælde er falsk, ligesom der var tale om personangreb i det ene indlæg. Dermed er redaktionens debatregler ikke overholdt.
Med venlig hilsen Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten.
Følgende svar fra Journalistens redaktør lå tidligere i forlængelse af et indlæg, som nu er slettet, da der er mistanke om falsk identitet på afsenderen. Vi har valgt at bevare dette svar, selv om det delvist svarer på noget nu slettet. Mvh Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten
23 december, 2011 - 10:17 — Øjvind Hesselager
Re: Ekstra Bladet indblandet i narkosag?
Det er lykkedes kritikere at piske et så underlødigt og injuriende debatniveau op omkring Journalistens dækning i denne sag - samtidig med at der foretages direkte forkerte og grove generaliseringer - at jeg som ansvarshavende redaktør er nødt til at mane til besindighed og eftertanke.
Journalisten er via sit udgivelsesgrundlag defineret til blandt andet at være vagthund over den journalistiske praksis. Derfor lytter vi også gerne selv til kritik af vores egen journalistik, ligesom vi er helt åbne over for at publicere kritikken.
Men når den seneste kritiker sammenligner en af mine - navngivne - medarbejdere med Stephen Glass, der som bekendt blev fyret, fordi han baserede artikler på falske citater, kilder og hændelser, er jeg nødt til at påpege, at den slags påstande, der har direkte krænkende karakter, i en lødig debat skal ledsages med dokumentation.
Vi er kommet langt ud over det acceptable.
Jeg er garant for, at Journalisten ikke begynder at bedrive selvcensur, selv om tonen fra kritikerne bliver usaglig, personlig og hård. Men jeg må også påpege, at jeg finder det uacceptabelt, at mine medarbejdere skal udsættes for uvederhæftige personangreb, blot fordi de passer deres arbejde.
Den konkrete medarbejder er en ung journalist, der beskæftiger sig med nogle af fagets sværeste genrer. Han fortæller som udgangspunkt de historier, som andre i ren magelighed ofte lader ligge, ikke mindst fordi det kræver en vis portion journalistik rygrad at udfordre organisationer, netværk og virksomheder, der har langt større magt end en enkelt journalist.
Kritikere, som - viser erfaringen - tilmed ikke skyr nogle midler for at skyde budbringeren ned efterfølgende. Herunder at forsøge at påvirke Dansk Journalistforbunds medlemsvalgte ledelse til at gribe ind i dækningen, hvis den ikke passer i deres - kritikernes - kram.
Den slags klodsede forsøg på at bremse Journalisten er beskæmmende, også fordi den reelt kan underminere DJs relevante mulighed for at være sagligt kritiske over for Journalisten i en konkret sag, hvor der måtte være grund til det. Og saglig kritik er altid velkommen.
Selvfølgelig laver vi også fejl. Og den pågældende artikel har også været drøftet kritisk i den interne efterevaluering. Skribenten ærgrer sig selv over at præmissen - Ekstra Bladets kategoriske afvisning af en sammenhæng set i forhold til en række sammenfald i forløbet - ikke er mejslet hårdere. Vi ville gerne have skrevet tydeligere, at artiklen ønskede at udfordre denne skråsikkerhed - men ikke ønskede at fælde nogen dom.
Vi har også drøftet om rubrikken er for hård. Flere andre var oppe at vende, en enkelt faldt, fordi den - som det hed - "lød som en RUC-rapport": Det vil sige meget dækkende, men fyldt med forbehold. Måske skulle vi alligevel have kørt den model. Ansvaret er alene mit.
Da al kritik, desværre ikke mindst den underlødige, som bekendt klæber til den kritiserede - medarbejderen, mediet, redaktøren - og lever et evigt liv i Google-universet, skal jeg her redegøre for researchforløbet af den kritiserede artikel.
Udgangspunktet for researchen er, at Ekstra Bladets chefredaktør uden modspil har fået lov at afvise, at der kan være nogen sammenhæng mellem journalistens arbejde for Ekstra Bladet, hvor han har dækket narkohandel på Vesterbro, og sigtelsen af ham for narkohandel.
Den mulige sammenhæng blev afvist af Poul Madsen via Politiken.dk med dette citat:
»Vi lader politiet lave deres arbejde, og her på Ekstra Bladet laver vi vores arbejde. Det har intet med hinanden at gøre.«
Ideen med denne artikel har været, at stille spørgsmålstegn ved Poul Madsens kategoriske afvisning. Vi påviser - hvad læsning af artiklen vil bevise - IKKE en sammenhæng, men vi påviser, at der er en række sammenfald, der udfordrer den hurtige afvisning af en mulig sammenhæng.
Selvfølgelig er det en central historie for journalisternes fagblad, HVIS en journalist sigtet for narkohandel har brugt sit virke som journalist til fx at fremme sine egne muligheder for at afsætte stoffet. Alene muligheden for at det er sket, nærmest kræver, at journalistfaget beskæftiger sig indgående med sagen - hvis standen samlet vil fremstå ansvarlig.
Da der uden nogen form for dokumentation er sået tvivl om lødigheden af Journalistens research, skal jeg understrege:
- Samtlige kilder i artiklen, både iagttagere af narkomarkedet på Vesterbro, og politiets centrale efterforskere, er citeret ved navns nævnelse. Samtlige citater er clearet.
- Vi har i artiklen fremlagt samtlige forbehold og flere gange understreget alt, der peger imod en given sammenhæng mellem den mulige kriminalitet og den sigtedes arbejde.
Debatten svinger sig også op til en mere generel kritik af magasinet Journalisten, der kort sagt skal være mere fagblad og mindre kritisk over for faget, lyder det.
Man kan overveje hvordan offentligheden mon vil se på et fag, der på den ene side påberåber sig den samfundsmæssige relevans ved at sætte spørgsmålstegn ved hvad som helst, gerne betalt af samfundsmidler, men som selv angiveligt ikke ønsker at stå model for kritik.
Jeg kan også nøjes med at henvise til, at det i bladets udgivelsesgrundlag og min ansættelseskontrakt er formuleret, at Journalisten SKAL være kritisk over for faget.
Redaktionens samlede arbejde var senest til "eksamen" i november 2011, hvor jeg som redaktør over 45 minutter redegjorde for vores arbejde det seneste år, ligesom fremtidsplanerne blev fremlagt.
Det skete foran DJs folkevalgte i form af hovedbestyrelsen, der også fungerer som bladbestyrelse, der overvåger om udgivelsesgrundlaget er fuldt. Vi havde en åben, fri og kritisk dialog. Efterfølgende lød konklusionen på DJs hjemmeside, der vel og mærke redigeres aldeles uafhængigt af Journalisten:
"Udbredt HB-tilfredshed med Journalisten" - med denne opfølgning:
"Hele vejen rundt kvitterede HB-medlemmerne med tak og ros, da Journalistens redaktør, Øjvind Hesselager, torsdag aflagde en uformel beretning om bladet for HB."
Selvfølgelig var der kritik. Blandt andet det klassiske dilemma, at flere faggrupper gerne ser en tættere dækning af netop deres område.
Den kritik har lydt flere gange gennem de 9 - 10 år, jeg har haft tilknytning til bladet på den ene eller anden måde. Visionen er forståelig: Alle vil gerne set sit eget felt beskrevet. Men visionen bliver reelt sværere og svære at opfylde, eftersom DJ optager flere og flere faggrupper, der alle får flere og flere specialiserede og nye opgaver.
Derfor hørte jeg også forståelse for, at jo mere specifikt én gruppe dækkes, desto mindre relevant er stoffet for den øvrige læserskare.
Jeg blev også på journalistforbundet.dk citeret for selvkritik:
"Vores ømme punkt er dækningen af kommunikationsfaget og -branchen. Det bliver bedre i 2012. Som det er i dag, kan jeg godt opleve, at fagblad og forbund nok er to organismer, som følges ad, men at forbundet er forrest på kommunikationsområdet."
Derfor bliver jeg så forbandet, når redaktionens samlede arbejde beskrives så forstenet som tilfældet er. Holdet er meget kompetent og dygtigt. Der er en evig udvikling og selvkritisk tilgang til faget.
Jeg skitserede over for bladbestyrelsen Journalistens fire hovedopgaver, som jeg i kritikkens stund gerne vil fremhæve, at vi stadig står ved. Vi skal samlet:
· afspejle medlemmernes forskellige fagligheder
· være debatskabende
· fremtræde som et uafhængigt og kritisk medie- og kommunikationsmagasin
· være redigeret uafhængigt af særinteresser for nogen gruppe i forbundet
Og jeg formulerede et værdigrundlag for Journalisten, som det lige nu er centralt at fastslå, at vi trods stormen fortsat tøjrer vores journalistik til. Journalisten skal samlet være:
· Medieetisk vagthund
· Fagligt inspirerende
· Identificerende
· Aktuelt
· Grundigt
Vi kan ikke være det hele i hver sætning eller artikel. Men vi kan være det som samlede udgivelser af Journalisten og Journalisten.dk overen periode.
Dette skrevet i håbet om en - fremtidig - konstruktiv dialog med respekt for Journalistens udgivelsesgrundlag, redaktionens arbejde og medarbejdernes indsats. Og for at undgå misforståelser: Vi lytter gerne til kritik. Men den får os ikke til at stoppe den kritiske journalistik.
Med venlig hilsen
Kan du ikke brede den historie lidt ud, Øjvind? Det er da interessant, og der må være mere end den ret harmløse mail fra Niels Pinborg?
Kritikere, som - viser erfaringen - tilmed ikke skyr nogle midler for at skyde budbringeren ned efterfølgende. Herunder at forsøge at påvirke Dansk Journalistforbunds medlemsvalgte ledelse til at gribe ind i dækningen, hvis den ikke passer i deres - kritikernes - kram. Den slags klodsede forsøg på at bremse Journalisten er beskæmmende ...
Flere