Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:49 11.02.2022 Anna Sol Jørgensen

Ekstra Bladet genopliver podcasten ’Q&Co’ med Qvortrup som vært

Ekstra Bladet genopliver podcasten ’Q&Co’ med Qvortrup som vært

Når jorden brænder under Ekstra Bladet selv, bliver Henrik Qvortrup fjernet som vært. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Da B.T. vinkede farvel til Henrik Qvortrup som politisk redaktør, tog avisen også afsked med mediemagasinet ’Q&Co’, som han beværtede.

Nu genopliver Ekstra Bladet podcasten med ansvarshavende chefredaktør Henrik Qvortrup i værtsstolen.

Der er et stadig større behov for et kritisk mediemagasin, som ikke er ugentligt rygklapperi mellem landets chefredaktører. Og jeg kan garantere, at Ekstra Bladet ikke selv bliver skånet for kritik,” siger Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix i en pressemeddelelse.

Når jorden brænder under Ekstra Bladet selv, bliver det Asger Juhl, der i dag er chefredaktør på Den Uafhængige, der tager over på ’Q&Co’, hvor han vil få frie hænder til at udvælge historier og gennemføre interviews.

”Intet vil glæde mig mere end at få Henrik Qvortrup på glatis, derfor har jeg sagt ja til opgaven, selv om det sikkert bliver fast arbejde,” siger Asger Juhl i pressemeddelelsen.

Ekstra Bladets ’Q&Co’ får premiere torsdag den 24. februar.

SENESTE NYT

Flere nyheder