Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:42 13.12.2021 Kerstin Bruun-Hansen

Ekstra Bladet finder ny graverchef i egne rækker

Fra årsskiftet bliver Thomas Foght chef for Ekstra Bladets gravergruppe. Han tager over efter Jeppe Findalen, der for nylig annoncerede, at han skifter til Frihedsbrevet.

Thomas Foght er i dag undersøgende journalist på Ekstra Bladet og blev fredag nomineret til Cavling-prisen for artikelserien ’Mettes uønskede børn’. Serien handler om de danske børn og mødre, der var fanget i syriske lejre.

Han er nomineret sammen med sin forgænger på posten som graverchef, Jeppe Findalen, samt Nagieb Khaja og Magnus Mio.

Thomas Foght har tidligere også været på DR og Radio24syv.

SENESTE NYT

Flere nyheder