”Find dig i Ekstra Bladet – men du skal ikke finde dig i hvad som helst.”

Sådan står det lige nu skrevet på en række plancher, der er hængt op forskellige steder på Ekstra Bladets redaktion.

Indadtil skal plancherne signalere, at Ekstra Bladet vil gøre langt mere for at undgå had og trusler i indbakken hos avisens journalister.

”Det er 100 procent en kulturændring, hvis jeg skal bruge et meget u-ekstrabladsk ord. Vi har stor opmærksomhed på det og beder alle mellemledere om at være opmærksomme på det. Vi opfordrer i den grad til, at man som medarbejder siger det højt, hvis man får hadefulde mails, så vi kan tale om det,” fortæller Ekstra Bladets politiske journalist Jonas Sahl, som også er arbejdsmiljørepræsentant.

Pop-up opfordring

Udadtil vil læsere af Ekstra Bladets hjemmeside nu støde på en opfordring, hvis de klikker på de enkelte journalisters byline.

”Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere. Jeres input er guld værd, og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip,” lyder det indledende.

Herefter bliver det mere alvorligt:

”Men selv om vi også har tradition for at turde, når andre tier, værner vi om en sober og konstruktiv tone. Du må mene, hvad du vil, men vi accepterer ikke henvendelser, der er chikanerende, hadefulde eller krænkende over for vores medarbejdere,” lyder det i opfordringen, hvor Ekstra Bladet også skriver, at man vil registrere og eventuelt politianmelde den form for had i indbakken.

Først, hvis man klikker videre fra den opfordring, kommer man til den pågældende medarbejders mailadresse.

Netop journalistbylinen var i går i fokus her i Journalisten, hvor Se og Hør-journalisten Saad Ahmad fortalte om, at han jævnligt modtager hadefulde mails og kommentarer på sociale medier.

Opgør med fortiden

Ifølge Jonas Sahl har den nye opfordring på Ekstra Bladets hjemmeside virket så godt, at det er gået fra et forsøgsstadie på enkelte redaktioner til at blive rullet ud på hele Ekstra Bladets side. Det er et relativt nyt greb, så han kan ikke endegyldigt konkludere, hvor meget det har hjulpet.

Men sammen med andre tiltag skal det altså dæmme op for de mange negative henvendelser, som også påvirker flere af medarbejderne psykisk.

”Det kan være mega psykisk belastende, og det er derfor, vi tager det seriøst. Vi har også haft alvorlige sager herinde,” fortæller han.

Som arbejdsmiljørepræsentant er han stolt af, at det er lykkedes at få problematikken så højt op på dagsordenen i huset.

Tidligere har der ifølge ham været en kultur på Ekstra Bladet og i resten af mediebranchen om, at had i indbakken bare var noget, man måtte finde sig i og grine lidt ad på redaktionen.

”Nu tager vi det mere seriøst. Især for unge mennesker kan det være en vild ting at komme ind hos os og lægge øre til de der ting,” forklarer han.

”Vi er jo forskelligt indrettet, og nogle kan blive meget kede af noget, som jeg måske bare ville grine ad. Men det betyder ikke, at jeg skal grine ad det, der gør min kollega ked af det. Og der synes jeg, at vi skal være mere inkluderende og rummelige,” tilføjer Jonas Sahl, der også har bedt redaktionschefer om at have hadefuld tale som opmærksomhedspunkt i medarbejderudviklingssamtaler og trivselsmøder på redaktionerne.

DJ opfordrer til at anmelde

I Dansk Journalistforbund kan formand Tine Johansen ligesom Jonas Sahl berette, at det særligt er kvindelige journalister og journalister med minoritetsbaggrund, der er i skudlinjen for had i indbakken.

Problemet er så alvorligt, at Dansk Journalistforbund den seneste tid har haft et link øverst på hjemmesiden, der guider og vejleder til at indberette trusler og hadtale.

”Det her er i nogle tilfælde sager for politiet, så det, man skal gøre, er at anmelde alle trusler,” lyder opfordringen fra Tine Johansen.

Derudover mener hun, at det er et arbejdsmiljøproblem, som arbejdsgiverne skal tage alvorligt, så journalisterne kan passe deres arbejde uden at blive udsat for trusler og had.

Hun kalder eksempelvis Ekstra Bladets pop-up boks ved klik på journalisternes byline for ”et godt og modigt” initiativ, og hun opfordrer øvrige mediearbejdspladser til at følge trop med lignende tiltag.

”Og så er det godt, at folk som Saad Ahmad står frem og fortæller, hvad de oplever. For vi skal virkelig tale højt om det her, og ude på arbejdspladserne skal der være en nultolerance over for det,” slutter hun.