Pas på, kære politiske folketingskandidater, Ekstra Bladets politiske redaktør, Steen Larsen, har noget i støbeskeen her to dage før valget. Når jeg kan fortælle det med så stor sikkerhed, er det, fordi Steen Larsen selv fortalte det på Ekstra Bladets redaktionsmøde i morges, som Ekstra Bladet TV live-sender hver dag klokken 9.30.
Siden valget har blandt andre vært på Ekstra Bladet tv Paula Larrain, politisk reporter Per Mathiessen, nyhedschef Søren Langelund og redaktionschef Casper Hjorth diskuteret dagens historier i – næsten – fuld offentlighed:
At de ikke er helt vante ved rollen, kan ses ved, at opinionsredaktør Mads Kastrup forleden kom til at lægge sin avis hen over mikrofonen på bordet, så lyden var væk i flere minutter.
Beskyldt for personlig had til Løkke
Svensk tv var nogle af de første til at lægge redaktionsmøder ud til fuld offentlighed på nettet. Siden har andre medier forsøgt, uden at det rigtigt har slået igennem. Erfaringerne har været, at det er svært at være helt åben, når man skal beskytte sine kilder – eller forhindre konkurrenterne i at løbe med de bedste idéer.
Ekstra Bladet har åbne redaktionsmøder i valgkampen, fordi det øger troværdigheden, siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.
»I valgkampen er vi blandt andet blevet beskyldt for at være røde lejesvende. Eller at jeg skulle nære et personligt had til Løkke. Vi vil gerne vise processen frem, så seerne selv kan bedømme. Dermed kan vi også vise statsadministrationen, at der ikke er noget farligt i at vise en proces. Det øger bare troværdigheden,« siger Poul Madsen, der styrer slagets gang på møderne.
Men lægger kameraerne ikke en dæmper på, hvad I kan tale om?
»Vi tør gøre det, fordi filmen om Ekstra Bladet EB viste, at det kunne lade sig gøre på en naturlig måde. Medarbejderne lægger ikke en dæmper på sig selv. De gør, som de plejer,« siger Poul Madsen.
Lukkeknap til hemmeligheder
Et andet argument er, at det bliver skuespil, fordi man ikke tør tale frit?
»Det skal ikke være et skuespil. Derfor har vi en lukkeknap, hvor jeg kan slukke for lyden, så vi kan beskytte de mennesker, der har betroet os ting. Vores erfaring efter tre uger med cirka 20 minutters daglige redaktionsmøder er, at vi nok slukker for lyden i 1½ minut hver dag.«
Er I ikke bange for, at konkurrenterne tager jeres historier, når I på morgenmødet fortæller, hvad I vil kaste jer over?
»Jeg har hørt nogle tale om, at andre medier måske ville prøve at mundaflæse, hvad vi sagde, når lyden var slukket, ligesom man mundaflæser, hvad spillere og trænere siger til hinanden i Champions League. Når vi har slukket for lyden, har det nogle gange været, fordi vi siger ting, som vores konkurrenter ikke skal høre. Hvis du har mulighed for at holde nogle ting hemmeligt, bliver det meget nemmere at have et naturligt forløb.«
Afslører ikke alt
I dag fortalte politisk redaktør Steen Larsen på mødet, at »vi har en masse i støbeskeen, men vi kan ikke afsløre det her«. Viser det ikke, at det ikke er rigtig åbenhed – det ligner bare?
»Vi afslører ikke alt, fordi vi har et hensyn til kilderne og ikke vil dele alt med konkurrenterne. Det redaktionsmøde, hvor vi for eksempel sad med alle Løkkes tøjbilag, ville vi heller ikke have vist i fuld offentlighed. Man får ikke 100 procent indblik. Man får 90 procent indblik,« siger Poul Madsen.
Hvad siger dine redaktørkolleger på de andre medier?
»De var chokerede over, at vi stillede op i filmen om Ekstra Bladet, og de er lige så chokeret over det her. Vores image er, at vi går foran og viser tingene frem, og det vil vi gerne gøre, fordi der er så stor mystik om, hvad Ekstra Bladet står for.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Poul Madsen har jo netop noget at skjule - Chefredaktørens teaser er med andre ord lodret forkert. Men lad os da ikke dvæle ved den detalje...
Afbryderknappen er der naturligvis for at underbygge illusionen af at der gives indsigt i redaktionsmødet. Vil man finde lignende åbenhed kan man skæve til Rusland eller Venezuela.
At se Per Matthiesen sidde og fedte med sin Iphone er omtrent så tåkrummende at man med rimelighed kan kalde det amatørklubbens morgen-møde.
Det eneste der er tilnærmelsesvist interessant omhandler ikke publicisme men sociologi og det er når Per M tydeligvis føler sig intellektuelt underlegen i forhold til Kastrup.