Frivillige fratrædelser, hed det formelt. Løgn, siger medarbejderne på Ekstra Bladet. De frivillige fratrædelser har været et dække over en plan, hvor chef-ledelsen hele tiden har vidst, hvem de ville fyre i sidste ende.

Tillidskrise. Respektløst, uærligt og skinforhandlinger er nogle af de ord, et kor af medarbejdere bruger om ledelsens håndtering af den nyligt overståede sparerunde på Ekstra Bladet.

Et langt og mudret forløb kulminerede med medarbejdernes strejke både den 24. og 25. august efter fyringer af i alt otte medarbejdere, hvorfra fire var fastansatte. I efterdønningerne af strejken står en ledelse, som medarbejderne ikke har meget tillid til, ifølge flertallet af de kilder, Journalisten har talt med.

Allerede i foråret blev der varslet besparelser på Ekstra Bladet. I juni måned blev det konkretiseret, og medarbejderne fik oplyst, at der ville være åbent for en frivillig fratrædelsesrunde, men at det ville være svært for de skrivende journalister at ansøge.

Fratrædelsesrunden blev forlænget hen over sommeren indtil den 15. august, hvorefter man en sidste gang forsøgte sig med at fortsætte den frivillige runde i nogle dage. Da ledelsen informerede om denne ekstra runde i en mail, stod det klokkeklart, at det var umuligt for skrivende journalister at melde sig. Det undrede medarbejderne på Ekstra Bladet, hvordan man kunne tale om en frivillig fratrædelsesrunde, når den ikke inkluderede alle.

I alt forhandlede fem ansatte sig frem til en fratrædelsesordning. Heriblandt var to skrivende journalister blevet enige med ledelsen om at gå ned på deltid. De to deltidsansatte talte tilsammen for én fratrædelse. Ud over de fem fratrædelser havde yderligere fem søgt om det, men parterne havde ikke kunnet blive enige om aftalens vilkår.

»I den her omgang har det reelt kun været muligt for en fjerdedel af medarbejderne at søge om frivillig fratrædelse. Ved tidligere sparerunder har det været et åbent tilbud til alle, og betingelserne har været bedre,« siger journalist og tidligere tillidsmand på Ekstra Bladet Thomas Szlavik. Nuværende tillidsmand Lars Werge bemærker, at der er en verden til forskel på, om man i fratrædelsesperioden ikke må arbejde for B.T., eller om man slet ikke må arbejde for et andet nyhedsmedie, som det var tilfældet denne gang.

Tirsdag den 24. august blev det offentliggjort, at der var fyringer i vente næste morgen mellem klokken 8 og 9. Det fik medarbejderne til at nedlægge arbejdet og gå hjem. De mente ikke, at ledelsen havde været åben for at diskutere alternative besparelser, for eksempel en frivillig fratrædelsesrunde for alle.

På Ekstra Bladet får de ansatte to måneders betalt orlov hver fjerde år, og medarbejdere over 45 år har en uges ekstra ferie om året. Ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen luftede flere gange i forsommeren, at besparelserne også kunne findes, hvis medarbejderne gav afkald på disse goder.

»Først har ledelsen anerkendt overenskomsten, og så underløber man den senere ved at bringe overenskomstforhandlinger ind i de lokale forhandlinger. Det er manglende respekt for spillets regler,« siger tillidsmand Lars Werge.

Onsdag morgen den 25. august boblede Ekstra Bladets kontorer af vrede og skuffelse. To medarbejdere havde tirsdag aften villet logge på det interne netsystem, men var blevet udelukket fra systemet. De var mildt sagt ikke imponerede over det træk og opfattede det som en fyringsbesked leveret særdeles uelegant.

Onsdag morgen blev disse to medarbejdere og seks andre ringet op af Poul Madsens chefsekretær og fik at vide, at de skulle møde op på hans kontor. Flere medarbejder syntes, at Poul Madsen havde "små nosser", når han ikke selv ringede op til medarbejderne.

Hvad der imidlertid fik Rådhuspladsen 37 til at koge over var, at en af de fyrede medarbejdere selv havde søgt om frivillig fratrædelse i juni, men havde trukket sig igen, fordi parterne ikke kunne nå til enighed om vilkårene.

»Hvis man på forhånd har vidst, at den her medarbejder har vi ikke plads til, så er det respektløst at afslå hans frivillige fratrædelse for bagefter at fyre ham. Med en frivillig fratrædelse kunne han være gået ud ad døren med rank ryg i stedet for ydmygelse, og ledelsen havde samtidig fået deres ønske igennem,« siger Rene Simmel, journalist på Ekstra Bladet.

Fyringerne ramte også de ansatte i billedbehandlingen. Og samme dag proklamerede chefredaktionen, at netop dette arbejde for fremtiden ville blive udført i Bangladesh. Medarbejderne mente ikke, at denne outsourcing var blevet lavet fra den ene dag til den anden, men at den havde været længe undervejs. Og at der dermed hele tiden havde været en detaljeret plan om, hvem der skulle fyres i sidste ende.

Medarbejderne mødtes klokken 14 onsdag og skrev et brev til ledelsen, som de forlangte svar på inden klokken 17. I brevet stod der blandt andet:

"Medarbejderne finder, at chefredaktionens annoncerede spareplan med tilhørende fyringer blot har været et skalkeskjul for ledelsens reelle hensigt – nemlig at fyre uønskede medarbejdere. Eksempelvis er det sket ved de utallige benspænd, som chefredaktionen helt konkret har sat i forbindelse med en medarbejders forhandling om en frivillig fratrædelse, som man så blot fyrer, da der ikke kunne opnås enighed. Der er herved lagt gift ud for fremtidige frivillige forhandlinger om aftrædelse."

Ledelsen svarede, "at de efter grundig analyse havde udvalgt tre funktioner, som kunne undværes". Herudover beklagede de, at de to fyrede kolleger var blevet udelukket af it-systemet allerede før fyringerne onsdag morgen.
Der var ikke bred opbakning i medarbejderflokken til at strejke på andendagen, men i løbet af det to timer lange møde efter ledelsens svar klokken 17 vendte stemningen.

Ifølge flere medarbejdere er strejken en kulmination på et langt forløb med usikkerhed og følelse af mistillid.
»Der har hele tiden været manglende tillid til Poul Madsens ledelsesevner på grund af hans manglende dialog og inddragelse af os medarbejdere,« siger Rene Simmel. Til en generalforsamling i oktober 2009 støttede cirka 100 medarbejdere op om en udtalelse til ledelsen.

I udtalelsen stod der, at man ikke havde tillid til "chefledelsens brutale lederstil". Medarbejderne mente, at ledelsen havde været for brysk og kørt de ansatte for hårdt, især i visse afdelinger, hvor flere var gået ned med stress. Denne tillid er ifølge flere af Journalistens kilder aldrig blevet genoprettet.

»Vi har ikke strejket på grund af vores udtalelse til generalforsamlingen i oktober 2009. Det ville ikke være retfærdigt. Men mange kolleger føler, at tilliden til ledelsen ligger på et meget lille sted, så det har selvfølgelig ligget i baghovedet på nogle folk,« siger en journalist, der ønsker at være anonym.

Journalist Jan Kjærgaard mener, at hele situationen kunne være løst med mere ærlighed fra ledelsens side:
»Vi medarbejdere har hele tiden ment, at alternativet til fyringer var en frivillig fratrædelsesordning, som gjaldt alle. Når vi nu kan se, at planen nok hele tiden har været at fyre bestemte medarbejdere, har det måske ikke været løsningen. Men så skulle ledelsen jo have været ærlig og åben om målet fra start, så medarbejdere og ledelse kunne have talt samme sprog. Det havde sparet alle for usikkerhed, vrede og følelse af tillidsbrud.«

5 SKUD TIL POUL MADSEN

Medarbejderne har haft en følelse af, at der ikke var tale om en frivillig fratrædelsesrunde reelt set, men at man fra start har ønsket at skille sig af med bestemte medarbejdere. Er det sandt?
Det er grebet fuldstændigt ud af den blå luft, og reaktionerne har været helt ude af proportioner i den her sag. Vi har haft et åbent forløb med tillidsfolkene. Enhver kan se, at Ekstra Bladet er i en overlevelseskamp lige nu. Det har det her forløb været et resultat af.

Men I har hele tiden vidst, hvor I ville skære?
Vi har skåret ned på produktionsmåden frem for på journalistikken, ja. Det har været nødvendigt med en omstilling, for salget af Ekstra Bladet har aldrig været så hastigt nedadgående som nu. Og medarbejderne har haft mulighed for alternativer ved at give afkald på deres velfærdsgoder.

Flere nævner, at det er forkert af dig at blande de netop overståede overenskomstforhandlinger ind i lokale forhandlinger. Kan du forstå det argument?
Det er noget vrøvl og sagt af folk med skyklapper på. Det skuffer mig, at folk ikke har villet gå ind i den her diskussion, så kunne vi have undgået fyringer. Jeg synes da heller ikke, at det har været rart at fyre folk.

Folk kalder det at have "små nosser", at du ikke selv ringede til folk. Har du det?
Nej. Hensigten har udelukkende været hensyn fra min side. Jeg vil ikke fyre folk i telefonen, derfor bad jeg min sekretær ringe, så de kunne komme op, og vi kunne sidde ansigt til ansigt.

Er der noget, du ville have gjort anderledes i bagklogskabens lys?
Vi kan selvfølgelig altid blive bedre til at melde endnu mere klart ud fra start. Men i maj måned blev jeg spurgt direkte til et medarbejdermøde, om jeg kunne udelukke fyringer, og her svarede jeg nej. Så det kan ikke komme som den store overraskelse for medarbejderne. Det eneste, jeg fortryder i det her forløb, er, at det har strakt sig over alt for lang tid. Jeg vil ikke gå ind i diskussion om hver enkelt detalje. Nu er det heldigvis overstået, og der er allerede blev sagt rigeligt af personer, som ikke har været tæt nok på forhandlingerne mellem ledelse og tillidsfolk til at udtale sig.