Antallet af anonyme kilder er steget med 60 procent i løbet af de seneste ti år, viser en ny undersøgelse. En forsker anklager journalister for slaphed.
Danske journalister er blevet gode venner med de anonyme kilder. Alt for gode venner, mener en forsker og en chefredaktør.
Op gennem 90erne er antallet af anonyme kilder steget med hele 60 procent. Specielt i provinsavi-serne florerer de navnløse kilder. Det viser en undersøgelse, som Charlotte Wien, lektor ved Institut for Journalistik på Syddansk Universitet, netop har offentliggjort.
Charlotte Wien mener, at undersøgelsens resultat er et udtryk for, at journalisterne er på vej ud på et moralsk skråplan.
»Udviklingen går i retning af, at journalisterne ikke mener, at det er nødvendigt for læseren at kunne identificere kilderne. Og når først man har bevæget sig ud på det skråplan, så er der ikke ret langt til også at begynde at opfinde kilderne,« siger hun.
Hun pointerer, at der ikke er nogen af de undersøgte aviser, der kan udnævnes som den store synder. Alle aviser er lige gode om det.
Charlotte Wien er klar over, at de anonyme kilder er nødvendige i journalistikken, og hun ønsker derfor heller ikke at give noget bud på, hvor smertegrænsen for antallet af anonyme kilder ligger. Men det foruroliger hende, at der i stigende omfang bruges unavngivne kilder.
Samtidig med, at antallet af anonyme kilder på ti år er steget eksplosivt, så påviser Charlotte Wien også i sin undersøgelse, at antallet af kilder, der optræder anonymt på grund af et reelt behov for beskyttelse af kilden, er faldet med 70 procent. Altså i dag er det sådan, at det typisk er embedsmanden fra Miljøministeriet eller manden på gaden, der optræder anonymt. Typer som Gitte, der har fået tæsk af sin mand, er ikke anonyme stamgæster.
»Den største vækst i antallet af anonyme kilder ses der, hvor anonymiteten udelukkende bruges på grund af journalistens slattenhed. Tilfælde, hvor journalisten tænker »who cares« og derfor ikke giver læseren mulighed for at identificere kilden. Det er slaphed,« siger Charlotte Wien.
Undersøgelsen omfatter otte danske aviser. Ud af de aviser er Information storforbrugeren af anonyme kilder, skarpt forfulgt af Ekstra Bladet. I knap hver femte artikel i Information optræder en anonym kilde, i Ekstra Bladet er det i hver syvende.
Den eksplosive vækst i antallet af anonyme kilder skyldes dog primært udviklingen på aviserne i provinsen. De fire provinsaviser, der er med i undersøgelsen, har en stigning i brugen af anonyme kilder på hele 120 procent på de sidste 10 år. Blandt de undersøgte provinsaviser er NORDJYSKE Stiftstidende topscoreren. Avisen har anonyme kilder i næsten hver ottende artikel.
En chefredaktør er stolt af den omfattende brug af anonyme kilder. En anden er utilfreds.
»Det er helt ude i hampen, hvis hver ottende artikel, der bliver offentliggjort i et medie – det være sig NORDJYSKE eller ethvert andet – er med anonyme kilder,« siger chefredaktør på NORDJYSKE Stiftstidende, Ulrik Haagerup.
Han fastslår, at det er forkert af en avis – også af NORDJYSKE Stiftstidende – at have en omfattende brug af anonyme kilder. Ulrik Haagerups holdning er, at anonyme kilder kun er acceptable, når der ikke er andre udveje, og historien er væsentlig.
»Problemet med anonyme kilder er, at det kan være den dårlige journalists genvej til nemme hi-storier. For hvem kan kontrollere, at der i virkelig-heden har været en, der har sagt sådan?« siger Ulrik Haagerup.
Informations chefredaktør, David Trads, er derimod stolt over, at hans avis topper på undersøgelsens liste over avisernes brug af anonyme kilder.
Hans spontane reaktion på undersøgelsens resultat er: »Brug af anonyme kilder har jeg ikke det fjerneste problem med.«
David Trads mener, at anonyme kilder er nødvendige, for at journalisten kan give et retvisende billede af virkeligheden.
»Journalister, der ikke har et ordentligt kildenet, refererer ofte udelukkende det, magthaverne tør sige til citat. Det er min erfaring, at det meget ofte er forkert, det magthaverne vil lægge navn til. Derved får vi et skævt billede af virkeligheden.«
David Trads nævner Poul Nyrup Rasmussens afgang som formand for Socialdemokraterne som et eksempel:
»Indtil den dag han blev fældet, var der ikke én eneste i partiet, der ville udtale sig negativt om for-manden til citat. Derfor er det en journalists forban-dede pligt at videregive de informationer, kilderne ikke ønsker at sige til citat,« siger David Trads.
Han ser den generelle stigning i brugen af de anonyme kilder som et positivt tegn på, at underda-nigheden over for kilderne er ved at forsvinde i dansk presse.
Charlotte Wien peger også på den politiske udvikling som en væsentlig årsag til den massive vækst i antallet af unavngivne kilder. Den politiske orden har ændret sig, og det er de senere år blevet mere almindeligt anonymt at plante historier i medierne som en del af det politiske spil.
Trods den massive vækst i brugen af anonyme kilder herhjemme, ligger vi stadig langt efter de amerikanske mediers liberale omgang med anonyme kilder. En undersøgelse af syv amerikanske aviser viser, at i 1993 var næsten hver anden kilde unavngiven.
Amerikanske forskere har blandt andet forklaret det stigende forbrug af anonyme kilder med journalisters lyst til at give deres historier et mere undersøgende præg. De anonyme kilder er dermed et stilistisk trick.
NORDJYSKE Stiftstidendes chefredaktør, Ulrik Haagerup, har aldrig selv oplevet anonyme kilder brugt på den måde. Men han afviser heller ikke, at det kan forekomme:
»Der er kommet nogle generationer af journalister efter Watergate, der har idylliseret den anonyme kilde, så det er da muligt, at der er nogle, der bruger den anonyme kilde som et stilistisk trick,« siger han.
Amerikanerne er formodentligt verdensmestre i at bruge anonyme kilder. De amerikanske journa-lister kender derfor både til sol- og skyggesiden ved de navnløse: På solsiden er historien om, hvordan Woodward og Bernstein ved hjælp af den anonyme kilde »Deep Throat« afslørede Watergate-skandalen, der førte til, at præsident Nixon trådte tilbage. På skyggesiden er historien om Pulitzer prisvinder Janet Cooke. Hun vandt prisen for historien om en otte-årig dreng, som var afhængig af heroin. Eneste kilde var drengens mor, der ønskede at være anonym. Det viste sig senere, at hverken drengen eller hans mor eksisterede: Janet Cooke blev fyret og fik frataget Pulitzer prisen.
Men det er ikke kun i USA, at journalister bruger trylleblæk og digter kilder.
Sidste år offentliggjorde skolebladet på Danmarks Journalisthøjskole en undersøgelse, der viste, at 11 procent af de studerende på 3. semester havde skrevet og afleveret artikler med opdigtede kilder.
Charlotte Wien diskuterede Journalisthøjskolens undersøgelse med sine studerende i Odense.
»En stor del af de studerende mente, at det ikke var så slemt at opdigte kilder, så længe det skete på skolen. Det taler sit tydelige sprog om, at der skal gøres en indsats på de journalistiske uddannelsesinstitutioner,« siger Charlotte Wien.
Desuden mener hun, at chefredaktørerne på landets aviser kunne indskærpe over for deres medar-bejdere, at anonymitet, der ikke skyldes beskyttelse af kilden er uacceptabelt.
»Journalisterne signalerer over for sine læsere og over for sig selv, at de rent faktisk tager journali-stikken alvorligt, når de viser læseren, hvem kilderne er,« siger Charlotte Wien.
Chefredaktør på NORDJYSKE Stiftstidende, Ulrik Haagerup, vurderer, at antallet af anonyme kilder allerede er reduceret i NORDJYSKE Stiftstidende på grund af en række omlægninger på avisen det seneste år.
»Blandt andet har vi indført redaktionelle værdier, der indebærer, at anonyme kilder kun skal anvendes i særtilfælde,« siger han.
Artikler med anonyme kilder i procent 1993 2002
Information 14,7 19,4
Ekstra Bladet 16,2 14,6
Nordjyske Stiftstidende – 12,7
Fyens Stiftstidende 6,8 11,9
Bornholms Tidende 4,0 11,8
Næstved Tidende 5,5 10,4
Det Fri Aktuelt 9,0 –
Berlingske Tidende 6,3 8,0
Jyllands-Posten – 6
Vendsyssel Tidende 4,4 –
I denne tabel tager Charlotte Wien ikke højde for forskelle i artikellængde og antal kilder per artikel.
Fakta
Sådan er undersøgelsen lavet:
Charlotte Wiens undersøgelse af brugen af anonyme kilder i dansk dagbladsjournalistik er, så vidt det har været muligt, en videreførelse af lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Mogens Meilbys tilsvarende undersøgelse fra 1993.
Undersøgelsen omfatter Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Information, Fyens Stiftstidende, Næstved Tidende, Bornholms Tidende, Jyllands-Posten og NORDJYSKE Stiftstidende.
De otte aviser er indsamlet og undersøgt på fem tilfældige dage i august og september sidste år.
En anonym kilde er i undersøgelsen blevet defineret ved, at der skal optræde et citat – eller et meget citatlignende udsagn. Det vil sige, at der i langt de fleste tilfælde vil optræde et udsagnsord, såsom siger, forklarer, konstaterer, understreger, indrømmer o.l. umiddelbart før eller efter kilden.
Hele Charlotte Wiens undersøgelse kan læses i medie- og kommunikationstidsskriftet Nordicom Information, nr. 3, 2003.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er netop startet som journaliststuderende på Danmarks Medie - Journalisthøjskole, hvor jeg har fået til opgave at undersøge brugen af anonyme kilder. Derfor vil jeg gerne vide, om tendensen er den samme i dag som i 2003, eller om der er andre kilder, der kan belyse brugen af anonyme kilder i dagens journalistik.
M.v.h René Ryom