Retssikkerheden er presset i Danmark, og under VK-regeringen er der blevet indført bunkevis af undtagelser fra grundlovens principper, lyder kritikken nu fra en lang række eksperter. Det rammer blandt andet ytringsfriheden.

Det er blevet meget nemmere for myndighederne at slippe uden om Grundlovens principper om beskyttelse af privat ejendom, blandt andet ved at få adgang til borgeres hjem eller virksomheder uden en retskendelse. Det presser retssikkerheden i Danmark og er et problem for borgerne. Det mener en række eksperter, som DJØF Bladet har interviewet til det seneste nummer, der udkom i går torsdag.

»Siden 2001 har politikerne benyttet lejligheden til at skærpe offentlige myndigheders kontrol med borgere og virksomheder. De laver drakoniske, vidtfavnende love og ønsker i højere grad end tidligere at styre danskerne,« siger Lars Bo Langsted, professor i strafferet på Aalborg Universitet.

Det er især undtagelser fra Grundlovens paragraf 72, som eksperterne kritiserer. Paragraf 72 er den, der beskytter borgernes private ejendom.

Chefjurist i den liberale tænketank CEPOS Jacob Mchangama har opgjort udviklingen i undtagelser fra paragraf 72 i loven fra 2003 til 2010. Ifølge hans tal var der i 2003 cirka 185 love og regler, der lader staten lave tvangsindgreb i virksomheder og private hjem uden en retskendelse. I 2010 er antallet steget til 234.

Ifølge Mchangama viser det, at den danske regering har svigtet både paragraf 72 og Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 8.

Kritikken handler primært om den nye terrorlovgivning, der ifølge eksperter i DJØF Bladet blandt andet indskrænker retssikkerheden og ytringsfriheden for danskerne.

»Politikerne glemmer, at demokratiet kun kan bevæge sig fremad, ved at nogle gør oprør mod det bestående. Fagforeninger, kvinders valgret og ligestilling er normer, som i begyndelsen blev betragtet som samfundsomstyrtende, men som vi i dag betragter som blivende rettigheder. Men hvis folk føler, at de bliver overvågede eller ikke har lyst til at give udtryk for deres mening, fordi de risikerer at blive registreret, så stivner vores samfund langsomt, så degenererer det,« siger juraprofessor ved Københavns Universitet Eva Smith.

Advokatrådet er også kritiske over for, hvordan de basale retsprincipper forvaltes under de nye terrorlove.

»Hvor man i gamle dage var uskyldig, indtil politiet beviste noget andet, føler vi, at man på en række områder er ved at vende det om, så man fanger alle, og så kan de uskyldige få lov at gå,« siger Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet kritiserer, at politikerne i høj grad har overladt rettighedsbeskyttelse eller mangel på samme til domstolene.

Samtidig med at vi taler meget om vigtigheden af borgerrettigheder som for eksempel ytringsfriheden, så ser vi, at politikerne tillader større indgreb end tidligere, som fx lømmelpakken og knivloven, og overlader det til domstolene at varetage retssikkerheden,« siger han.

Selv om det ikke har noget med terrorloven at gøre, føler journalister sig i øvrigt også krænket af, at retssikkerheden og eksempelvis princippet om kildebeskyttelse i så høj grad forvaltes af domstolene.

I den seneste udgave af fagbladet Journalisten, der også udkom i går, fortæller journalist Miki Mistrati, at journalisters hjem kan ransages af politiet for at få adgang til kildemateriale.

Det viste en overraskende dom i Byretten, hvor det blev godkendt, at både Miki Mistrati og hans daværende kollega fra Bastard Film kunne få deres private hjem ransaget. De ankede dommen og fik medhold ved Landsretten, men Mistrati er meget foruroliget over, hvor tæt politiet var på at tiltvinge sig adgang til hans hjem.

»Det er et alvorligt skråplan. Vi skal have en åben og fri presse, men her bruger politi og anklager skræmmemetoder, der minder om Stasi,« siger Miki Mistrati.

Retssagen bunder i, at Bastard Film lavede en dokumentarfilm med skjult kamera på plejehjemmet Ringbo. Politiet ville ransage journalisternes hjem for at få fingre i nogle råbånd.

Læs hele artiklen 'Journalisters hjem kan ransages'.