search

Eksperter uenige – må du citere de kendtes venner på Facebook?

TV 2-vært Stéphanie Surrugue og nogle venner gjorde grin med en køkkenreklame på Facebook. Pludselig var de alle citeret i Metroxpress. »Det er kynisk at forvente, at almindelige mennesker kan regne ud, at de kan ende i avisen,« mener hun. »For mig er der ikke den store forskel på at ende i avisen eller ende på Facebook,« siger chefredaktør. To mediejurister er uenige

Det hele startede mest for sjov. TV 2-vært og journalist Stéphanie Surrugue skrev en Facebook-opdatering, hvor hun gjorde grin med en køkkenreklame med en kendt kok, der har meget stramme bukser på.

Flere af Stéphanie Surrugues ikke-kendte Facebook-venner kommenterede på den status-opdatering.

Men Surrugue blev overrasket, da hun så, at hele samtalen pludselig var blevet bragt af Metroxpress.

»Jeg opfatter ikke Facebook som et helligt sted, hvor jeg kan forvente, at mine inderste hemmeligheder bliver bevaret. Jeg ved godt, at jeg er en offentlig person, og at min private profil kan blive citeret,« siger hun.

»Men det tankevækkende for mig er, at mine venner, som ikke er offentlige personer, pludselig bliver citeret i avisen, uden at man har fortalt det til dem eller spurgt. En af mine venner har sagt, at han ikke ved, om han har lyst til at skrive noget på min Facebook-væg, fordi han ikke ved, om det havner i avisen.«

Kynisk at forvente, at folk kan regne det ud

Stéphanie Surrugue mener ikke, det er i orden at citere kendte menneskers venner direkte fra Facebook uden at kontakte dem.

»Jeg prøver selv i store træk at ringe og spørge, men jeg har også citeret offentlige personer på sociale medier uden at spørge. Men jeg synes, der er forskel på, om du er medievant eller ej.«

Stéphanie Surrugue understreger i øvrigt, at journalisten fra Metroxpress har givet hende en uforbeholden undskyldning for, at han ikke spurgte, før han brugte indhold fra hendes profil.

»Men jeg synes alligevel, vi er nødt til at tage den principielle diskussion: Er det her i orden?«

Skal man ikke forvente, at hvis man skriver noget på en offentlig persons Facebook, så kan det komme i avisen?

»Nej. Jeg kan ikke argumentere for, at min profil er privat – jeg kender ikke halvdelen af mine Facebook-venner personligt. Men de af mine venner, som ikke kender medierne, ved ikke, hvordan det fungerer. Det er kynisk at forvente, at almindelige mennesker kan regne ud, at de kan ende i avisen uden at vide det,« siger Stéphanie Surrugue.

»Måske er jeg bare naiv og gammeldags, men jeg kan ikke engang se, at det er en gråzone. Du citerer ikke folk uden at spørge eller advisere,« tilføjer hun.

Ikke forskel på at citere Surrugue og hendes venner

Metroxpress’ chefredaktør, Jonas Kuld Rathje, er uenig. Det har han i øvrigt også skrevet på Stéphanie Surrugues Facebook-profil.

»Jeg kan ikke se, at der som sådan er forskel på at citere Stéphanie Surrugue og hendes venner. For mig at se er Facebook også et medie, og alene det, at de har skrevet en kommentar der, gør, at de har ”udtalt” sig til et medie. Mange mennesker kan jo se det allerede. Det er ikke en hemmelighed mellem mig og mine nærmeste venner, hvad jeg skriver på Facebook.«

Tror du, ikke-medievante mennesker ved, at de kan ende i avisen?

»For mig er der ikke den store forskel på at ende i avisen eller ende på Facebook. Der er ”fremmede mennesker”, der kigger med begge steder. Det kan godt være, de færreste tænker i øjeblikket: ”Nu ender jeg i avisen.” Men det samme gælder for folk, når de er på Roskilde Festival. Når man er i offentligheden, og her tæller dele af Facebook med, så risikerer man at ende i medierne.«

Oluf Jørgensen: Ja, det har samfundsmæssig betydning

Journalisten har bedt to mediejurister vurdere sagen. Pressenævnet har før haft principielle afgørelser om at citere fra Facebook – men spørgsmålet om de kendtes ”venner” er nyt.

I en afgørelse fra 2012 slog Pressenævnet fast, at det kan være okay at citere fra lukkede profiler.

”Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) som udgangspunkt er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Det gælder dog ikke, hvis materialet har stor samfundsmæssig interesse,” lød det dengang.

Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen forklarer:

»Pressenævnet har behandlet spørgsmål om lukkede Facebook-profiler, og nævnet har ændret opfattelse. Først var det afgørende, om der var tale om en åben eller lukket profil. Men i dag er det afgørende, om indholdet har samfundsmæssig betydning.«

Oluf Jørgensen vurderer, at det er OK, at Metroxpress citerer Stéphanie Surrugue. Men han mener ikke, det er OK at citere hendes ikke-kendte venner ved navn.

Har sagen i dette tilfælde samfundsmæssig betydning nok til, at det er OK at citere Stéphanie Surruges ord?

»Det er altid en konkret vurdering, og jeg tør ikke gætte på, hvad Pressenævnet ville komme frem til. Min personlige vurdering er, at det er i orden at citere. Det handler om den samfundsmæssige betydning. Her er der tale om en debat om en reklame, som er i det offentlige rum. Kommentaren bidrager til en debat om udformningen af reklamer. Der er samtidig ikke noget privatliv, der udstilles. Min personlige mening er, at det presseetisk er i orden,« siger Oluf Jørgensen.

Han understreger, at det er en forudsætning, at Stéphanie Surrugue har »en anseelig gruppe venner på Facebook«, så der ikke er tale om en meget lille og lukket klub.

Men hvorfor er det samfundsmæssigt vigtigt, at en tv-vært mener, at en kendt kok ser sjov ud i en køkken-reklame?

»Samfundsmæssig betydning er ikke eksklusivt storpolitiske spørgsmål og krigen i Syrien. Det er også alt det, der rører sig i samfundet og fællesskabet. Reklamer spiller en stor rolle, og tv-værter spiller en stor rolle. Tv-personers optræden i reklamer er noget, der diskuteres, og derfor har det offentlighedens interesse,« siger Oluf Jørgensen.

Eksperterne er uenige

Oluf Jørgensen mener til gengæld, at ”vennernes” navne burde være fjernet.

”Når den presseetiske grænse skal sættes, skal der også lægges vægt på, om forfatteren har en offentlig rolle f.eks. som studievært eller journalist. Efter min vurdering er det i strid med presseetikken at citere privatpersoner, der giver udtryk for meninger på lukkede sider. Det ville være i orden, hvis de ikke blev navngivet, og der blev refereret lidt for at give et overblik over reaktioner,” forklarer han.

Mediejurist Peter Lind Nielsen er uenig.

»Hvis du lægger en kommentar på en offentlig persons Facebook-profil, så må du vide, at du allerede har delt den med en stor kreds – nemlig alle hendes venner. Det presseetiske ligger i, om der er nogle meget følsomme oplysninger, som der skal værnes om af hensyn til privatlivet,« siger han og fortsætter:

»Jeg mener, det er tvivlsomt, om de presseetiske regler er overtrådt her. Det ville være noget andet, hvis værten havde skrevet, at hun havde kræft, og en privatperson i en kommentar havde fortalt ”det har jeg lige været igennem, jeg fik komplikationer” og så videre. Der ville ligge et hensyn i ikke at navngive personen.«

Metroxpress: Fortryder ikke

Jonas Kuld Rathje siger, at han i »den bedste af alle verdener« gerne vil have, at journalister ringer til kilderne, inden de citerer dem fra Facebook. Men han understreger, at han ikke kan se det store problem i ikke at gøre det her.

»Jeg synes ikke, det er nogen katastrofe. I en verden, hvor man har tid til alt, der synes jeg, man skal kontakte dem inden. Men hver dag er der rigtig meget journalistik, der bliver til, som i den perfekte verden ville se anderledes ud. Jeg ville ikke skose mine journalister, hvis de gjorde det samme igen.«

Oluf Jørgensen vurderer, at det er i orden at citere Stéphanie Surrugue. Men han mener ikke, det er i orden at sætte navn på ”vennerne”. Hvad mener du?

»Det er faktisk også det, vi internt har talt om på avisen. Man vinder sådan set ikke noget ved at citere dem ved navn. Jeg tror, vi næste gang vil skrive ”Stéphanie Surrugue siger det og det, og det affødte kommentarer som det og det” uden at navngive andre end hende.«

Fortryder du den måde, I har lavet historien?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg synes ikke, det er et stort problem, og det er heller ikke ligefrem kontroversielle udtalelser. Hvis der stod fire mennesker, vi havde citeret, og græd og sagde, at vi har ødelagt deres liv, så var det noget andet. Men at citere sådan noget her i den meget kulørte afdeling, det kan jeg ikke fortryde,« siger Jonas Kuld Rathje.

Håber medierne gør, som Oluf siger

Stéphanie Surrugue håber, mediebranchen lægger den etiske linje efter Oluf Jørgensens vurdering: At det ikke er i orden at sætte navn på de kendtes venner.

»Det synes jeg lyder fornuftigt, og det tror jeg, at jeg selv ville gøre. Jeg synes, det andet er fuldstændig urimeligt.«

»Hvis selv journalister og mediejurister synes, det her er indviklet, så viser det bare, at vi skal vise store hensyn til dem, der ikke er journalister og mediejurister.«

Kommentarer
6
Peter Andreas
24.01.14 15:10
Jeg skal ikke forholde mig
Jeg skal ikke forholde mig til den konkrete sag, blot anføre en generel betragtning: Det er perverst, grænsende til det psykopatiske, at bruge tidspres som argument for at overtræde presse-etikken.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Milsted
25.01.14 07:24
At udtale sig på Facebook er
At udtale sig på Facebook er som at udtale sig offentligt. Og kan derfor frit bruges. Dog er det meget vigtigt at man skriver hvor citatet er fra. Facebook er altså ikke et lukket rum, og man skal derfor være meget varsom med hvad man skriver.
Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
29.01.14 09:14
@Peter Andreas

@Peter Andreas
Ideelt set har du ret, men der er altså kanon-problemer med de stigende krav til at komme først med alting. Netmedierne har de største problemer, men den trykte presse er desværre også inficeret. Og når chefredaktører ser på oplagenes nedtur, er det ikke bare tiden, der er årsag til en skrantende presseetik.
Fremhævet af Journalisten
Peter Andreas
29.01.14 13:07
@Michael: Jeg er klar over,
@Michael: Jeg er klar over, at tingene er pressede på redaktionerne. Men det går bare ikke som undskyldning for at bryde presse-etikken. Min lidt krasse bemærkning gik på, at det er utilstedeligt - og i øvrigt ikke juridisk gangbart - at bruge sin egen situation som argument for at påføre andre skade. Uden sammenligning i øvrigt, så kan man altså heller ikke undskylde et bankrøveri med, at man har virkelig hårdt brug for pengene. Hvis mediehusenes forretningsmodeller kræver, at man ser stort på etikken, så er det forretningsmodellerne, der må ændres, ikke etikken.
Fremhævet af Journalisten
Christiane Vejlø
27.08.14 10:46
Det er derfor kendte
Det er derfor kendte mennesker bør oprette pages for offentligheden og komplet lukkede profiler til vennerne. Ikke at man dermed kan garantere at det ikke sker. "Venner" kan også finde på at tage screendumps.
Christiane Vejlø, Elektronista.dk
Fremhævet af Journalisten
Chresten Ibsen
15.02.17 22:26
Der er også tekniske
Der er også tekniske foranstaltninger, der kan sikre etikken. Fx. Hvis en opdatering deles 'kun med venner' eller en udvalgt skare. I så fald bør journalisten kunnne forstå signalet og spørge før citat.
Mange - ikke kun kendte - benytter private indstillinger som standard på alle opslag.
Det bør journalister også orientere sig efter.
Journalistik foran Facebook er derudover ikke journalistik. Det er dovenskab og rangerer i mine øjne på linje med at betale tys-tys kilder for oplysninger, man eller redaktøren ikke selv tør / gider gå ud og opstøve.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen