Hvis journalister begår små ulovligheder for at grave en væsentlig historie frem, kan de blive dømt. Reglerne for pressefrihed er for uklare , og derfor mødes eksperter i Strasbourg til et seminar om pressefrihed i oktober.
Lars Wikborg tog en brødkniv fra en restaurant i et lufthavnsområde og smuglede den ned til en gate. Målet var at påvise en sikkerhedsbrist, men ulydigheden var stor nok til, at journalist Lars Wikborg fik en bødestraf for at overtræde våbenloven. Senere blev han dog frikendt af Højesteret. Sager som Lars Wikborgs er årsagen til, at journalister, juridiske eksperter, advokater og forskere skal mødes i Strasbourg, hvor pressefriheden er til debat. Dansk Journalistforbunds chefjurist, Anne Louise Schelin, mener, det er "et voldsomt indgreb i journalisters researchmetoder", når journalister bliver dømt for små lovovertrædelser i deres arbejde.
Hun deltager i seminaret "The European Protection of Freedom of Expression: Reflexions on Some Recent Restrictive Trends" , som holdes i Menneskeretsdomstolens bygning den 10. oktober.
»Tendensen er ganske tydelig: Efter en periode med udvidelse af pressefriheden er der sket en kraftig opbremsning. I stedet for en konkret afvejning signalerer dommerne, at de simpelthen ikke vil give straffrihed for selv små lovbrud, hvis de begås af journalisten selv i forbindelse med research eller afdækning. Dermed gøres det meget byrdefuldt for journalister at bruge en af journalistikkens klassiske metoder,« siger Anne Louise Schelin til Dansk Journalistforbund.
Hun skal medvirke i seminaret, hvor hun vil dele sine oplevelser som pressefrihedsrådgiver for journalister.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Michael B.M.:
For så vidt alletiders, at der bliver set på dette forhold, men det står noget i modsætning til Pressenævnets afgørelser, hvor etikken er meget, meget følsom - hvorfor der udtrykkes kritik af de mest underlige forhold.
---
Ja, og manglende kritik af grove tilsvininger og lovovertrædelser.
Pressenævnet burde hedde Mugabenævnet.
Så længe der sidder en højesteretsdommer som formand, kan ingen forvente retfærdighed.
vh
pjm
For så vidt alletiders, at der bliver set på dette forhold, men det står noget i modsætning til Pressenævnets afgørelser, hvor etikken er meget, meget følsom - hvorfor der udtrykkes kritik af de mest underlige forhold.
Pressenævnet kan havne i en situation, der alene tjener til at give folk ret - uden nogen i faget tager afsigelserne alvorligt, overhovedet.