Lisbeth Knudsen siger, at Radio24syv er en samfundsopgave, man ikke kan tjene penge på. Alligevel har Radio24syv budgetteret med et overskud på et tocifret millionbeløb. Journalisten har kigget nærmere på økonomien i Danmarks nye radio. (Opdateret med tilføjelse.)
Vi tjener ikke penge. Sådan har det klare budskab været, siden Berlingske People lagde billet ind på den fjerde radiokanal. En række faktorer peger dog på, at de to firmaer bag, Berlingske Media og People Group, kommer til at tjene penge på kanalen. Det skriver Journalisten i det seneste nummer, der er udkommet i denne uge.
»At det er et rent filantropisk projekt, holder ikke. Skulle en virksomhed, der er ejet af internationale investorer, gå ind i så stort et projekt alene for at gavne den mediemæssige situation i Danmark? Der er både penge og forretningsudvikling at hente,« siger Jesper Grunwald, der har været chef for DR Radio og var projektchef i JP/Politikens Hus, da det overvejede at byde på den nye radio.
Jesper Grunwald understreger, at det ikke er en fantastisk god forretning. Det samme siger studievært på P1-programmet "Mennesker og Medier", Lasse Jensen. Men han tror heller ikke på, at Mecom, der ejer Berlingske Media, kun er interesserede i at lave public service til den danske befolkning.
»Lisbeth Knudsen er i en situation, hvor hun skal til at skære ned igen. Hun får da ikke lov af sine chefer til at investere tid, energi og penge i et projekt, som de ikke tjener penge på. Når de handler internt med ejerne, er det klart, at der også kan tjenes nogle penge der, men det er næppe mange,« siger Lasse Jensen.
Det står i kontrast til det billede, Berlingske People selv har malet af motiverne for at gå ind i radioprojektet. På Radio24syvs hjemmeside står følgende:
»Før du læser videre, vil vi gerne være sikker på, at du er klar over, at Radio24syv ikke er en kommerciel radio. Der er ikke reklamer på Radio24syv, og kanalen må ikke tjene penge. Radio24syv er 100% public service, og har et eneste mål i de otte år kanalen eksisterer; at frembringe eksperimenterende, fornyende og progressiv taleradio.«
Lisbeth Knudsen har understreget, at »det er ikke noget, vi kommer til at tjene penge på,« og at der er tale om et »publicistisk projekt« og en »samfundsopgave«.
Journalisten har i den seneste udgave gennemgået de dele af Radio24syvs økonomi, som er offentligt tilgængelige. En af de mest iøjenfaldende oplysninger er, at Berlingske People i deres ansøgning til radioen selv budgetterer med et overskud på 22,5 millioner kroner over den otte-årige periode, bevillingen varer. Penge, som de helt lovligt og i fuld overensstemmelse med reglerne kan trække fra det årlige statslige tilskud.
»Det svarer til en overskudsgrad omkring de tre procent. Det er ok for en medievirksomhed i disse tider, når man tænker på sikkerheden i statstilskuddet og udviklingsmulighederne i forretningen,« siger John G. Sørensen, der er partner og medieekspert i revisionsfirmaet PwC.
Lisbeth Knudsen ser anderledes på det:
»Det, du skal tage med i betragtningen, er, at vi har foretaget en investering, så likviditetsmæssigt har vi lagt penge ud for radioen i en periode. Der kommer først penge ind fra 1. november, og folk har arbejdet med radioen lige siden foråret,« siger hun.
Konsulent Christian Berg fra Styrelsen for Bibliotek og Medier fortæller, at modellen er skruet sådan sammen, at Berlingske People om otte år gerne skulle have fået deres oprindelige investering igen og derudover have et overskud?
»Det er under forudsætning af, at man vil have likviditet hængende ude i otte år. Vi kunne forrente de penge bedre, hvis vi investerede dem et andet sted. Det er også under den forudsætning, at der i otte år ikke er noget, der går i stykker eller skal udskiftes. Derfor har jeg også sagt, at vi i det store hele ikke regner med at tjene penge i vores budgetter. Det er lykkeligt, hvis det sker, men vi regner ikke med det.«
Du har tidligere sagt, at I ikke "kan" tjene penge på det, og på 24syvs hjemmeside står der, at I ikke må tjene penge på det. Samtidig siger konsulenten i Styrelsen for Bibliotek og Medier, at I ifølge ansøgningsbudgettet kommer til at tjene penge på det her. Det er ikke nogen guldrandet forretning, pointerer han, men I kommer til at tjene penge på det, ifølge budgettet.
»Der er rigtig mange ting, som skal forløbe uden afvigelser, før budgettet holder. Det er de færreste virksomheder, der kan lægge et otte års sikkert budget. Det kunne de måske i Sovjet. Der vil altid være et eller andet, som man er nødt til at justere på. Vi har lagt et budget frem, som vi arbejder efter, tror på og håber på, men der sker altid noget undervejs.«
Du siger, at I tror og håber på budgettet, men at I alligevel ikke regner med at tjene penge undervejs?
»Jeg tror, at man skal se i øjnene, at meget kan ske inden for en otte års periode. Vi håber, det går, men der kan altid være noget uforudset. Så jeg fortæller dig, at jeg ikke har lagt det ind i vores egne beregninger, at der ligger en fortjeneste ved det her,« siger Lisbeth Knudsen.
Læs hele historien i magasinet eller her på nettet, hvor vi også kigger på den interne handel mellem Radio24syv og dets ejere og blandt andet spørger, hvorfor størstedelen af Radio24syvs printannoncering indtil videre er lagt hos Berlingske Media.
Tilføjelse 9. december:
Lisbeth Knudsen fortæller, at det budgetterede overskud for den otteårige periode i dag er 12 millioner kroner, og ikke de 22,5 millioner, der er nævnt historien. Det skyldes at de 22,5 millioner kroner stammer fra det oprindelige ansøgningsbudget. Heri er indregnet 10,5 millioner kroner i profit for "anden forretning". Efterfølgende er Berlingske People blevet gjort opmærksom på, at sponsorindtægter ikke betragtes som "anden forretning". Lisbeth Knudsen fortæller, at da man havde regnet med at de 10,5 millioner kroner skulle komme fra sponsorindtægter, er de ikke længere en del af budgettet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det kan da kun være i et lille bondeland som Danmark, hvor stort set alle medier er på støtten, at journalisterne er så naive at forvente, at en privat virksomhed vil påtage sig at drive en public service radiostation som ren filantropi.
Jeg synes faktisk, at Radio 24syv gør det rigtig godt, på en række områder er de i hvert fald et friskt pust, i forhold til mange af de støvede programmer der er på DR's P1. Dermed har jeg ikke sagt, at Radio 24syv er perfekt, for der er stadig plads til forbedringer, men lad os nu vente og se om et halvt og et helt år, for der kan vi først fælde en kvalificeret dom.
Men det vil under alle omstændigheder være helt fint, hvis Radio 24syv kan gøre det til en rentabel, og måske overskudsgivende forretning, at producere public service radio, for så vil der jo være basis for, at sende alle DR's radiokanaler i udbud, for med en fri konkurrence vil licensbetalerne helt sikkert få et meget mere alsidigt programudbud, og dermed meget bedre radio for dem sammen penge.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen