Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right

Eksperter: Prisvindende R8dio-reklame kan være ulovlig

En prisvindende reklame sendt på R8dio kan ifølge to eksperter være ulovlig. Det skriver Weekendavisen.

Der er tale om en fire måneder lang kampagne for slikproducenten Fazer. Kampagnen bevæger sig mellem virkelighed og fiktion i satire-podcasten ’Undskyld, vi roder’, og i 2022 modtog R8dio en reklamebranchepris for kampagnen.

Kampagnen fremstod som en fiktiv fortælling, men var i virkeligheden et helt reelt samarbejde mellem Fazer og R8dio, som både løftede salget af slik og skaffede Fazer mange timers eksponering over for podcastens cirka 150.000 ugentlige lyttere.

Ifølge de to eksperter er det markedsføringsloven, som R8dio kan have overtrådt ved ikke at gøre det tydeligt, at der er tale om en reklame.

”Som jeg forstår sagen medUndskyld, vi roder’ og Fazer, er sponsoreringen ikke angivet. Det vil i så fald være i strid med kravet i markedsføringsloven,” siger Sten Schaumburg-Müller til Weekendavisen.

Det er Clara Mai Kunstmann, direktør for R8dio, uenig i og fremhæver, at det bliver sagt direkte i programmet af radiodirektør Klavs Bundgaard, at der er tale om et samarbejde.

SENESTE NYT

Flere nyheder