I denne uge måtte Danmarks største bank – Danske Bank – igen, igen forholde sig til emnet hvidvask.

Den nu tidligere direktør Chris Vogelzang stoppede, fordi han er mistænkt for at være blandet ind i en sag om hvidvask fra sin tid som direktør i hollandske ABN Amro. Noget af en aktualisering af Danske Banks egen krisehistorik om netop hvidvask.

Og fortællingen om hvidvask vil klæbe til Danske Bank altid, siger eksperterne i ’Budskab’.

”Jeg tror ikke, de slipper for, at det klæber til dem, indtil jeg ikke er her mere,” siger Anna Rørbæk, selvstændig kommunikationsrådgiver i Rørbæk Kommunikation.

Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema1000, er enig.

Han mener, hvidvask er blevet en del af Danske Banks historie, og at det er noget, banken skal bruge aktivt i sin kommunikation. Både til at kommunikere om, hvad de har lært af hvidvaskskandalen, men også til at prøve at fremstå lidt mindre fejlfri i deres kommunikation.

”I situationen med en ny bankdirektør skal de lade være med at stå og garantere, at der aldrig nogensinde vil finde noget sted igen. Sig: Vi lever i en dynamisk verden, hvor der kan ske ting. Vi kan ikke spå om fremtiden,” siger Jonas Schrøder.

Historik forstærker opmærksomhed

Danske Banks egen kommunikations- og marketingsdirektør, Kim Larsen, vurderer, at nyheden om bankens direktørskifte ’formentlig’ har fået mere opmærksomhed, end den ellers ville have fået.

”I det store billede er det selvfølgelig kedeligt, at der endnu en gang var en masse opmærksomhed om Danske Bank, som handler om hvidvask. Men det er jo et udtryk for den situation, som banken har været i de seneste år,” siger Kim Larsen.

Han er overbevist om, at Danske Bank godt kan vriste sig fri af fortællingen om hvidvask.

”Selvfølgelig kan vi det. Jeg er med på, at hvidvask fylder meget i fortællingen om Danske Bank, fordi det er en afspejling af de ting, vi har været igennem, og de problemer, vi har haft på det her område. Men Danske Bank er jo meget mere og meget andet end hvidvask,” siger han.

”Vi fortæller om de ting, der foregår i Danske Bank. Så er der måske – på grund af den situation, vi er i – en opgave for os i at blive endnu bedre til også at fortælle om nogle af alle de andre ting, der foregår i banken,” fortsætter Kim Larsen.

Vægt på intern kommunikation

I ’Budskab’ siger Anna Rørbæk, at det er en ’rigtigt god idé’, hvis Danske Bank forsøger at skabe opmærksomhed om andre historier fra banken end sagerne om hvidvask.

Men hun mener også, banken skal lægge et stort arbejde i deres interne kommunikation, hvis de skal vinde kontrollen over deres egen fortælling tilbage. Det gælder både kommunikation til kunder og medarbejdere.

”En del af arbejdet handler også om at få bygget en ordentlig fortælling op, som man kan tro på indadtil, og få lært kunderådgivere og andre, hvordan de møder kunderne, som har de her fordomme,” siger Anna Rørbæk.

Og i deres eksterne kommunikation skal Danske Bank være opmærksom på, at banken er blevet tildelt en ’monsterrolle’, og det har betydning for, hvordan deres budskaber bliver opfattet.

”Positioner kommunikerer, og det kan de tage højde for i deres kommunikation fremadrettet,” siger Anna Rørbæk.