I russisk diplomati arbejder man med et begreb, der bedst kan oversættes til spejlreaktion på dansk.

Hvis et land udviser fem russiske diplomater, udviser Rusland tilsvarende fem diplomater fra det pågældende land.

Sådan har det fungeret i mange år.

Men udvisningen af DR-korrespondent Matilde Kimer er udtryk for noget andet, nemlig en særligt tilspidset situation i Rusland, hvor styret bliver gradvist mere radikaliseret efter invasionen af Ukraine.

Sådan lyder det fra Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han særligt har fokus på Rusland og Østeuropa.

”Jeg har ikke kendskab til noget, som Matilde Kimer skulle have lavet, hvor de siger, at det konkret er derfor, hun skal ud. Det er snarere udtryk for, hvordan Rusland vil gå ind og straffe Danmark og danske interesser på forskellig vis,” siger han.

Seneste tilfælde i 2004

I 2004 blev Politikens nu afdøde korrespondent Vibeke Sperling forment adgang til Rusland, hvor hun pludselig ikke kunne få visum. Men i det tilfælde var det ifølge Flemming Splidsboel direkte på grund af Vibeke Sperlings journalistik, som blandt andet handlede en del om Ruslands krigshandlinger i Tjetjenien.

”I det her tilfælde er det snarere et udtryk for sådan en nedadgående spiral i forhold til, hvordan man kan straffe hinanden,” siger Flemming Splidsboel.

Også en lang række udenlandske journalister er blevet forment adgang til Rusland. Konkret kommer det til at betyde, at det både for journalister og forskere som Flemming Splidsboel bliver sværere at få en føling med, hvad der sker i landet.

Det er dog ikke umuligt.

”Det vil være meget vanskeligere for os at få et fyldestgørende billede af, hvad der sker. I forvejen er vi begrænset af situationen efter krigen, men også sanktionerne fra før krigen, der har udløst en række restriktioner. Det politiske klima er meget anderledes end for bare fem år siden,” forklarer han.

Derfor vil vi i den kommende tid være afhængige af andre kilder, som er i landet.

”Det kan være russere eller russiske journalister i eksil, som laver nogle rigtig spændende ting, som de får fra forskellige kilder – for eksempel deres familie eller venner, der hjælper med at beskrive situationen. Og det er jo rigtig fint, men stadig ikke det samme, som hvis journalisterne selv var der,” tilføjer han.

Ikke slut endnu

Overordnet forventer Flemming Splidsboel, at vi vil se flere lignende episoder i fremtiden, hvor for eksempel udenlandske NGO’er eller mellemfolkelige organisationer begrænses yderligere.

Derudover vil der sandsynligvis også være flere sager med journalister, der formenes adgang til landet.

Strategien fra russisk side handler ifølge Flemming Splidsboel om at signalere utilfredshed og drypvist forsøge at gøre omkostningerne større for de vestlige lande.

”Det kan i sidste ende være et forsøg på at hæve omkostningerne på så mange områder, at vi samlet set gentænker vores politik. Det er deres strategi, og så famler de efter, hvilke knapper, de kan trykke på,” siger han.

Onsdag aften fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at han vil anmode den danske ambassade i Moskva om at protestere over for den russiske regering efter udvisningen af Matilde Kimer.

Men ifølge Flemming Splidsboel er der ikke så meget at gøre på nuværende tidspunkt.

”Slet ikke når det er så forholdsvist drastisk med et indrejseforbud i ti år. Jeg kan ikke forestille mig, at hun, DR eller Udenrigsministeriet kan gøre noget for at få det ophævet,” forklarer han.

I stedet forventer Flemming Splidsboel, at udvisningerne af udenlandske journalister på et tidspunkt vil indgå ”på den helt store spilleplade” i nogle større forhandlinger mellem Vesten og Rusland.

Og der har Rusland ikke noget problem med at blande mange forskellige emner sammen. For eksempel kan gasleverancer, blokeringen af Russia Today og vestlige våbenleveringer til Ukraine sagtens indgå i de diskussioner.

”Der kan Rusland sagtens forbinde forskellige spilleplader, som egentlig ikke har noget med hinanden at gøre.”