search

Ekspert: Tyrkiet vil skræmme journalister til tavshed

»De, der kæmper for ytringsfrihed, får mundkurv på i endnu højere grad,« siger ekspert, efter tyrkisk politi har anklaget 37 af 44 gæsteredaktører på den kurdiske avis Özgür Gündem, tre af dem i denne uge. Tyrkisk embedsmand afviser kritikken og sammenligner med Danmark  

I denne uge anholdt Tyrkiets politi fire fremtrædende journalister og forkæmpere for pressefrihed som den seneste af en lang række aktioner, der ifølge iagttagere skal skræmme journalister og redaktører og i flere tilfælde ekspropriere regeringskritiske medier.

»I de seneste årtier har vold givet medier og fri presse mundkurv på, men der har hele tiden været en mulighed for at tale frit. Man kunne tale og så tage konsekvenserne. Nu prøver regeringspartiet AKP at lukke den mulighed,« siger Elif Akgül, presse- og ytringsfrihedsredaktør for medieovervågningsorganisationen Bianet.org. til Journalisten.

Hun fortsætter:

»De, der kæmper for ytringsfrihed, får mundkurv på i endnu højere grad. Selv den mindste handling mødes med hårdere konsekvenser som fængsel, arbejdsløshed, deportation og så videre.«

Tre stadig varetægtsfængslet

De fire anholdte i denne uge, er: Repræsentant for Journalister uden Grænser (RSF), Erol Önderoglu, formand for menneskerettighedsorganisationen TIHV og professor i retsmedicin, Sebnem Korur Fincanci, skribent Ahmet Nesin og korrespondent for dagbladet Hürriyet i New York, Razi Canikligil.

Den sidste blev anholdt, fordi han fejlagtigt blev sat i forbindelse med regeringskritiske tweets og hurtigt løsladt igen.

De tre er varetægtsfængslet for »terrorpropaganda«, fordi de for nylig optrådte som gæsteredaktører på den kurdiske avis Özgür Gündem, der er under stærkt pres fra regeringen, ikke mindst for sine afsløringer af statslige overgreb mod det kurdiske mindretal.

Afviser kritikken

En højtstående embedsmand siger til Journalisten, at kritikken af hans regering er »unfair«:

»Frie medier er afgørende i et demokrati, og pressefriheden er beskyttet af forfatningen. Som alle andre steder er der medier i Tyrkiet, der er enige med regeringen, og mange flere nyhedsmedier, der overordnet set er kritiske overfor regeringens politik. Oppositionsaviser, -tv-stationer og –hjemmesider fylder hovedparten af det tyrkiske medielandskab,« skriver embedsmanden i en email til Journalisten.

Journalisten ville gerne citere ham ved navn, men kilden henviser til, at det ikke er lovligt for embedsmænd i Tyrkiet at udtale sig til citat, medmindre de har en særlig skriftlig tilladelse.

Medier med tætte bånd til staten

Elif Akgül er ikke enig med embedsmanden, men minder om, at ytringsfriheden altid har været under angreb i Tyrkiet, der har lagt jord til en lang række af fængslede, fordrevne eller dræbte journalister. Medier har også altid haft tætte bånd til skiftende regeringer og staten.

I 1990’erne kom mange af mainstream-medierne under kontrol af erhvervskonglomerater, der ikke ligefrem var garanter for stor åbenhed, men i det mindste for en form for pluralisme.

»Den model er forandret med og af AKP. Partiet har taget tøjlerne over den hidtidige forretningsmodel. Så selv om der er mere end en avis, tv-station, radio og hjemmeside, er klimaet ensrettet«, mener Elif Akgül.

37 af 44 gæsteredaktører anklaget

I alt har 44 journalister, redaktører, politikere og menneskerettighedsforkæmpere optrådt som gæsteredaktører på Özgür Gündem, og anklagemyndigheden har svaret igen ved at rejse anklager mod indtil videre 37 af dem.

"Beslutningen om at kræve varetægtsfængsling af Önderoglu, Fincanci og Nesin er en chokerende ny indikation på, at tyrkiske myndigheder ikke tøver med at gå efter velkendte menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der har spillet en nøglerolle i at dokumentere den markante forværring af menneskerettighederne i landet," udtaler Hugh Williamson, der er Europa- og Centralasiendirektør for Human Rights Watch, i en erklæring.

Ekspert: Det virker ikke

Bag anholdelserne ligger en trængt regerings desperate reaktion på en politik, der ikke virker, siger Gareth Jenkins, forsker ved Central Asia-Caucasus Institute & Silk Road Studies Program Joint Center under Johns Hopkins-universitetet til Journalisten.

»Tanken bag er intimidering. Regeringen håber, at hvis der arresteres nok mennesker, vil de få kritikken til at forstumme. Fik de succes med det, ville de opnå noget, men det sker tydeligvis ikke,« siger Gareth Jenkins, der er bosiddende i Istanbul i mere end 25 år.

»Tværtimod galvaniserer det folks holdning mod dem, og de taber meget hjemme og særligt internationalt. Det fører til et stort mål af desperation i regeringen over, at den ikke opnår det, den vil. Målet var fred, fremgang og en position som respekteret medlem af det internationale samfund. Men trods intimideringen bliver Erdogan stadig kritiseret og det underminerer målet om international anerkendelse,« vurderer han.

Forsøgt skuddrabt og dømt

En, som intimideringen i hvert fald ikke bider på, er dagbladet Cumhüriyets chefredaktør Can Dundar. I maj blev han først forsøgt skuddræbt uden for retten i Istanbul og kort efter idømt fem år og ti måneders fængsel for at afsløre statshemmeligheder i en reportage om en våbentransport til Syrien, som regeringen i øvrigt siger ikke har fundet sted.

Dagen efter anholdelserne i mandags sad han som den seneste i rækken af gæstechefredaktører på Özgür Gündem.

»Jeg lykønsker dem (de tre anholdte, red.) med deres kamp og vil fortsatte støtte dem,« sagde redaktøren på redaktionsmødet.

Han er på fri fod mens hans egen sag behandles af appeldomstolen.

»Anholdelserne er et budskab. Et budskab om, at hvis du er tæt på sandheden, så bliver du anholdt. Vi har modtaget det budskab og vil støtte op om de anholdte,« udtalte han.

Bomberne afslører problemer

Gareth Jenkins tvivler på, at monopoliseringen af nyhederne i Tyrkiet ændrer det store ved vælgertilslutningen. For tyrkerne har længe haft tendens til at følge de medier, de er enige med.

De fleste får deres nyheder fra tv, der typisk dækker verden med pro-Erdogan-vinkler eller det modsatte. Og selv om de stadigt flere regeringsvenlige medier lægger låg på kritikken, afslører de hyppige bombesprængninger i Istanbul, Ankara og Sydøsttyrkiet, at der er problemer i Tyrkiet, og de er umulige at skjule.

I mailen til den højtstående embedsmand spørger Journalisten om intimidering af journalister kan tænkes at være et resultat af de mange anholdelser og retssager, også selv om det angiveligt ikke er regeringens hensigt?

»I 2013 forbød den danske regering ROJ-TV, et medie tilknyttet PKK, som Tyrkiet og EU opfatter som en terrororganisation. Deres sendetilladelse blev trukket tilbage, og de blev tvunget til at betale en stor bøde på grund af terrorpropaganda. De tog juridiske skridt mod en virksomhed på baggrund af terroranklager. Ethvert medie, der spreder synspunkter fra Islamisk Stat, ligeledes en terrororganisation, ville blive ramt af samme straf. Det er ikke fair at sige, at Tyrkiet, hvor PKK-selvmordsbombere alene har dræbt masser af civile de seneste måneder, ikke skulle tage skridt mod folk, der involverer sig i terrorpropaganda eller lignende ulovlige aktiviteter, og som tilfældigvis er journalister af profession,« skriver embedsmanden.

Den internationale kritik mod den tyrkiske regering handler netop om, at tyrkisk lov har så vide rammer for, hvad der kan kaldes ’terrorpropaganda’, at f.eks. journalister, der blot skriver om det kurdiske spørgsmål, risikerer at komme i fedtefadet. 

Journalisten har også været i kontakt med en vicedekan på et tyrkisk universitet for en kommentar. Men vedkommende ønsker ikke at medvirke med henvisning til den problematiske situation for regeringskritikere, der også rammer den akademiske verden.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen