Formodentligt. Formentligt. Sandsynligvis. Efter alt at dømme. Ifølge flere kilder.

Vi kender dem alle. Forbeholdene, der skal sikre, at medier og eksperter ikke viderebringer forkerte oplysninger og kan tages til indtægt for det senere.

Ingen af de forbehold var dog med, da Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet i går stillede op til TV 2 News for at give en status på krigen i Ukraine og give sin analyse af situationen i byen Butja.

Anledningen var strømmen af billeder og beretninger om dræbte civile, der ligger bagbundet på gaden, efter at russiske styrker har trukket sig ud af byen. Billeder, der har fået adskillige statsledere til at beskylde Rusland for krigsforbrydelser i byen.

”Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at russerne har ansvaret for det her,” lød det fra analytikeren.

Selv beskriver han det som en chance at tage, når han som analytiker gik på tv og uden forbehold pegede på en skyldig i en historie, der handler om krigsforbrydelser.

”Jeg blev bedt om at sige, hvad der er op og ned. Man bliver hurtigt grebet i, at man skal passe på med, hvad man siger. Kan jeg bevise det, og holder det i retten? Går jeg længere end mit mandat?”

”Men det synes jeg ikke, at jeg gør. Jeg er overhovedet ikke i tvivl, og i min optik begynder det at nærme sig misinformation, hvis jeg opstiller tvivl om, hvorvidt det er krigsforbrydelse. Hvis jeg udtrykker tvivl, så skaber jeg tvivl,” siger Anders Puck Nielsen.

Ser forbehold som den sikre løsning

Anders Puck Nielsen understreger, at det er en enormt svær proces at bevise, om noget er krigsforbrydelser eller ej.

Når det er så svær en proces, skal man så ikke også være meget påpasselig med at sige det uden forbehold?

”Jeg tror, at det er den sikre løsning altid at tage forbehold. Men når min analyse siger, at det er krigsforbrydelser, er det det, jeg skal fortælle. Så skal jeg ikke gå ind og fortælle noget andet. Det er den overvejelse, jeg har gjort mig.”

Men ved du nok om situationen i Butja til at vurdere, at der er foregået krigsforbrydelser fra russisk side?

”Det synes jeg. Men vi ved ikke nødvendigvis, om det er Rusland eller russiske soldater. Det er sådan nogle ting, man kan undersøge. Men at det er foregået, ser jeg som rimeligt klart.”

Militæranalytikeren forklarer, at hans analyse bygger på en række begivenheder, hvor Rusland er kommet med lignende svar på forskellige anklager.

Del af informationskrig

I tilfældet med Butja har Rusland hurtigt affejet anklagerne om krigsforbrydelser og i stedet givet Ukraine skylden. Og det er ifølge Anders Puck Nielsen en utroværdig forklaring, der er en del af informationskrigen.

”Hvis Rusland på ansvarlig vis forholdt sig til det her, havde man grebet det anderledes an. Det er ikke seriøst at komme et minut efter anklager om krigsforbrydelser og afvise det. Den seriøse forklaring havde været at sige, at man skulle undersøge det. Det havde en seriøs organisation valgt at gøre. Det gjorde Rusland ikke,” siger han og tilføjer:

”Misinformation er en del af krig. Der bliver smidt forklaringer ud, og det er et misinformationstrick ikke at modbevise argumenter, men oversvømme med konkurrerende forklaringer.”

Og der kan du som analytiker rydde op?

”Grundlæggende mener jeg, at det er derfor, jeg er i fjernsynet. Jeg er overhovedet ikke i tvivl, og i min optik begynder det at nærme sig misinformation, hvis jeg opstiller tvivl om det.”

Adspurgt hvad der er galt med at tage forbehold med, nævner Anders Puck Nielsen remsen om, at hvis en siger, det regner, og en anden siger, at det ikke gør, så er det journalistens opgave at kigge ud af vinduet og konkludere, hvorvidt det regner.

”Når man skal formidle sådan nogle ting her, er det opgaven at kigge ud, i stedet for at man betragter alle synspunkter som lige gode,” siger han.

Forklaringer skal ikke have lige meget vægt

Medierne har i den forbindelse også et ansvar for, hvordan de formidler det, når for eksempel Rusland pure benægter krigsforbrydelser, som ’selvfølgelig skal rapporteres’, mener Anders Puck Nielsen.

”Men den uplausible forklaring skal ikke have lige så meget vægt som det, vi alle kan kigge ud af vinduet og se.”

”Man skal sørge for at nævne historikken, som er den lange liste af tilfælde, der passer ind i en klassisk russisk måde at lave misinformation på. Det har været den samme drejebog,” siger han og nævner blandt andet nedskydningen af MH17 i Ukraine i 2014 og ’folkemordet’ i Donbas som eksempler.

Kan du forestille dig andre situationer, hvor du tænker, at forbeholdene er for dumme, og at du derfor dropper dem?

”Den anden uge var der en situation med modsat fortegn, hvor Ukraine formentlig havde lavet et angreb med helikoptere 30-40 kilometer inde i Rusland. Det ville Ukraine ikke bekræfte. Der var jeg også meget klar på at sige, at ukrainernes forklaring ikke virkede plausibel, så for mig at se er det helt indlysende ukrainerne.”

Nyhedschef på TV 2 Jacob Kwon understreger, at TV 2’s journalister og værter gør en dyd ud af ikke at drage konklusioner:

”Vi er selv meget opmærksomme på at tage forbehold, for vi ved reelt ikke, hvad der er sket,” siger han og tilføjer:

”Men vi kan selvfølgelig ikke tvinge vores eksperter til at tage forbehold, hvis de ikke vil. Til gengæld kan vi fortsætte med også at stille dem kritiske spørgsmål om, hvordan de kan være så sikre i deres sag.”