Torsdag besluttede formandskabet i Dansk Journalistforbund at suspendere direktør Linda Garlov midlertidigt, imens hendes rolle og viden undersøges i det forløb, som Journalisten afdækkede tirsdag.

I Journalistens artikel fortalte to tidligere studentermedhjælpere, at de har følt sig udsat for seksuelle krænkelser som ansatte i DJ. De anklagede kolleger har afvist, men forbundet har igangsat en ekstern undersøgelse og foruden direktøren suspenderet to nuværende ansatte, imens sagen undersøges.

Ifølge Miriam Michaelsen, der er partner i advokatfirmaet Njord Law Firm med ekspertise i ansættelsesret og især digitale krænkelser, kan suspension være et udmærket træk fra ledelsens side.

”Det er fint, at man passer på alle parter. Og det kan også være at passe på en medarbejder at suspendere vedkommende. Men man skal samtidig passe på, at man ikke dømmer folk uden en retfærdig rettergang,” siger hun til Journalisten.

Formand Lars Werge understregede da også torsdag, at suspension ikke er en sanktion. Det er for at få opklaret og klarlagt sagen så objektivt som muligt.

Historien kan have ændret sig i alles hoveder 

DJ har nu hyret en ekstern advokat, der skal undersøge anklagerne fra de to studentermedhjælpere, samt hvad ledelsen har vidst efter perioden 2010-11.

Men ifølge Miriam Michaelsen bør forbundet koncentrere sig mindre om, hvad der skete dengang, og mere om at sikre klare retningslinjer og et trygt miljø for håndteringen af krænkelsessager i fremtiden.

”Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvad der er foregået for syv år siden. Udover at samfundets holdning over tid har ændret sig, kan erindringen om forløbet også have ændret sig væsentligt inde i alle parters hoveder. Så i stedet for at bruge energi på, hvad der foregik for syv år siden, ville jeg råde organisationen til at lægge energien i at se fremad,” siger Miriam Michaelsen.

Hun fortæller, at udfordringen med krænkelsessager altid er, at der ikke nødvendigvis findes objektive kriterier for, hvornår der er tale om seksuelle krænkelser. 

”Meget handler om den subjektive vurdering af, hvad der er foregået, hvordan det påvirker mig, og hvad den underliggende tone og hensigt var,” siger hun.

Ikke kun ledelsens ansvar 

I Journalisten står tidligere medarbejdere også frem og kritiserer en usund og sexistisk kultur i Dansk Journalistforbund. Den kritik kan ledelsen ikke genkende, men den har søsat en intern undersøgelse af kulturen i huset.

Ifølge Miriam Michaelsen bør DJ fokusere på at sikre en kultur, hvor de ansatte tør gå til ledelsen eller deres tillidsvalgte, hvis de ser, hører eller oplever noget, der kan være upassende eller krænkende.

”Man skal skabe en kultur, hvor folk tør sige den slags højt uden frygt for at blive mødt med skepsis, blive tysset ned eller føle sig i risiko for at blive fyret. Det geniale ved at turde tale højt om chikane og sexchikane er jo, at man så kan skabe et sammenhold, der slår ring om de rigtige og samtidig får aflivet eventuel sladder,” siger hun.

Men det kræver klare retningslinjer i organisationen for, hvad man gør, hvis man oplever, ser eller hører om krænkelser. Og hvordan der så bliver reageret.

”Alle har en pligt til at sørge for, at den slags bliver bragt videre. Man kan ikke bare læne sig tilbage og sige, at det er ledelsens skyld, og ledelsen burde have reageret. Hvis ledelsen ikke vidste, det her foregik, så er der nogle andre mellemled, som ikke har levet op til deres ansvar,” mener Miriam Michaelsen.

Den medarbejder, som anklages for i 2010-11 at have krænket Sigrid Benedikte Strøyer, har også fået en mundtlig påtale og derefter en skriftlig advarsel for at have haft et forhold til en studentermedhjælper, imens han selv var chef i forbundet.

I den forbindelse har direktør Linda Garlov fastslået, at DJ ikke tillader forhold mellem chefer og underordnede. Men selvom det for to år siden blev besluttet, at reglerne skulle skrives ind i personalehåndbogen, skete det aldrig. Det har direktøren taget ansvaret for, og det vil ske nu.

Håndfaste beviser er ikke alt

I sagen om Sigrid Benedikte Strøyers anklager om seksuelle krænkelser er der efter alt at dømme ikke længere håndfaste beviser i form af f.eks. mails eller sms’er, der kan dokumentere, om den påståede sexchikane for syv år siden har fundet sted.

Betyder det, at man aldrig vil kunne nå frem til den konklusion på undersøgelsen, at chikanen er foregået?

”Nej, det er jeg ikke enig i, at man ikke kan. Når man undersøger, hvorvidt der har foregået sexchikane mellem to parter, kigger man på forskellige forhold. Man kigger bl.a. på, om der er håndfaste beviser. Men man kigger også på, om de, der har følt sig krænkede, har talt med nogen om situationen eller er gået til ledelsen med det,” forklarer Miriam Michaelsen.

Som Journalisten har beskrevet fortæller Sigrid Benedikte Strøyer, at hun gik til to forskellige kolleger og bad om hjælp til at stoppe krænkelserne, imens de angiveligt stod på. De to frarådede hende at gå til ledelsen med det. Det fortryder de begge i dag.

”Den slags er også med til at dokumentere, at en krænkelse finder sted – eller i hvert fald at den ene part føler sig krænket. Og det medfører en pligt for arbejdsgiver til at reagere. Hvis arbejdsgiver altså ved eller burde vide, at sexchikanen foregik,” vurderer Miriam Michaelsen.