Ekspert: Strammere citatregler kræver ny lov - som udfordrer ytringsfriheden

Danske Mediers direktør Morten Langager bakker op om, at man strammer citatreglerne i mediebranchen, så det er sværere at planke hinanden. Men det er svært i praksis, medmindre man ændrer loven, vurderer mediejurist. Han advarer om, at strammere lov vil støde sammen med ytringsfriheden
  • Bird & Bird
    Mediejurist Peter Lind Nielsen.
08.03.2019 · 12:53

Debatten om mediernes ret til at citere hinanden fik nyt liv onsdag, da graverjournalist Caspar Birk fra Nordjyske Medier foreslog, at citatreglerne skal strammes gevaldigt, fordi de er skadelige for branchen.

“Der var engang masser af penge i journalistik. For vores eget vedkommende var det en ære, hvis vi fik citeret en historie i et stort medie som Radioavisen eller på en landsdækkende tv-kanal. Men i dag er der absolut intet fint ved at få sin historie citeret, for det minimerer vores mulighed for at tjene penge, som vi i den grad har brug for,” sagde Caspar Birk til Journalisten.

Dansker Medier vil stramme citatregler

En ændring af de vejledende regler for god citatskik er faktisk noget, som Danske Medier, der er de private mediers forening, allerede har talt om i bestyrelsen.

”God journalistik koster penge at producere. Vi er i en situation, hvor flere og flere medier anvender abonnementsmodeller, og derfor er det problematisk, hvis indholdet hurtigt efter kan findes frit tilgængeligt på andre medier,” siger Morten Langager, administrerende direktør hos Danske Medier, og tilføjer:

”Vi synes, det er relevant at kigge på at stramme branchens vejledende citatregler. Det vil vi se på sammen med vores medlemmer og vil selvfølgelig i lighed med i dag også række ud til de øvrige aktører på markedet.”

En besværlig opgave

Men Ifølge mediejurist Peter Lind Nielsen lyder det som ”en besværlig opgave” at stramme citatreglerne.

”Man kan godt aftale nogle regler i branchen. Men det bliver jo ikke en lov, og dermed er det ikke ulovligt, hvis andre medier, der ikke er medlem af branchen, overskrider reglerne. De er jo ikke med i klubben og kan skide på de kollegiale regler og fortsætte, som de altid har gjort,” siger Peter Lind Nielsen.

Han bliver bakket op af Filip Wallberg, journalistisk lektor på Syddansk Universitet. Filip Wallberg kalder debatten om at ændre citatreglerne i branchen for ”hyggelig og fin” - men hvad stiller man så op med medierne udenfor aftalen?

”Når samtalen er slut, og de bliver enige om, at de måske skal citere hinanden i mindre grad, så tror jeg, at der kommer nye medier ind på markedet, fordi der er en mulighed, der er åbnet for dem,” siger Filip Wallberg,

Hos Danske Medier er direktøren opmærksom på problemet.

”Det vil ikke løse alle problemer, men vi forbedrer i hvert tilfælde ikke den nuværende situation ved ikke at gøre noget. Det er en styrke, at de professionelle medier respekterer hinandens indhold. Andre aktører, som udnytter mediernes indhold, skal man komme efter på anden vis,” siger Morten Langager.

Lovændring er censur og i karambolage med ytringsfrihed

Hvis man skal lave ændringer, der for alvor kan fungere i praksis, så bliver man nødt til at ændre lovgivningen for citatregler, som udspringer af paragraf 22 i ophavsretsloven, siger Peter Lind Nielsen.

Men han har svært ved at se, hvordan man skal lave en ny lovtekst, som ikke støder sammen med andre grundlæggende principper.

”Så går man ind og rører ved menneskeretskonventionen og vores ytringsfrihed. Og i princippet også grundloven, fordi man indfører tidsbetinget censur ved at sige ’det her må du ikke skrive noget om’. Det er jo censur,” siger Peter Lind Nielsen og fortsætter:

”Loven siger allerede: Du må ikke kopiere tekster eller hugge billeder. Men du må selvfølgelig gerne indhente information fra andre artikler og skrive din egen historie. Hvis man begynder at sige, at du ikke må det, er det censur og i karambolage med ytringsfriheden.”

Kommentar

09/03/2019 - 23:14

Jan Hillers

Casper Birk skriver netop kun om medier, der ikke selv videreudvikler på en historie. Især før i tiden var der medier, der var alene om en historie, fordi de var så meget på forkant, at andre gav op.

I andre brancher er der lovfæstede regler. Det er f.eks. LEGO og Louis Poulsen a/s glade for. Noget lignende må kunne indføres netop for at belønne/beskytte den forsvindende flok af medier, der udfører egentlig journalistik.

Seneste jobopslag

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Ansvarshavende redaktør til Uniavisen på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 19.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03