Debatten om kommunikatører og journalister i samme forbund er blusset op igen. En professor i ledelse foreslår, at kommunikatørerne får deres egen afdeling i forbundet. Formand for kommunikatørerne er positiv.

INTERESSEKONFLIKT. Medlemmer i et forbund kan godt have modsatrettede interesser. De skal bare have deres egne afdelinger. Det kunne være løsningen på den interessekonflikt, der er mellem journalister og kommunikatører i Dansk Journalistforbund, mener Steen Hildebrandt, professor i Organisations- og Ledelsesteori på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

»Hvis man kigger på for eksempel DJØF, så har de en speciel afdeling af deres forbund til ledere, fordi interessekonflikterne blev for åbenbare, ligesom de muligvis er i Journalistforbundet,« siger Steen Hildebrandt og henviser til debatten om forbundets støtte til tidligere kommunikationsrådgiver for forsvarsministeren Jakob Winther, da han ville lægge sag an mod dokumentarist Christoffer Guldbrandsen.

En debat, der er blusset op igen på Journalisten.dk, hvor Christoffer Guldbrandsen skriver:
"Sagen illustrerer et åbenlyst paradoks. Et journalistforbund, der økonomisk bidrager til en forsvarsminister og hans spindoktors forsøg på at skjule magtmisbrug og lovovertrædelser."

Steen Hildebrandt påpeger da også, at der er forskel på interessekonflikterne i DJØF og DJ:
»Det handler jo om mere end lønforhandlinger, hvor man sidder på hver sin side af bordet. Det her virker næsten som en ideologisk forskel i forestillingen om adgang til information. Det kan risikere at rive organisationen over, hvis man ikke tager stilling eller deler forbundet op i flere afdelinger.«

Christoffer Guldbrandsen meldte sig allerede ud af forbundet i december:
»Jeg meldte mig ind i et journalistforbund, fordi jeg ønskede mine interesser som journalist varetaget. Det, der så er sket gennem de mange år, er, at det i dag handler om at have mange medlemmer, ikke at varetage journalistikkens interesser. Derfor er forbundet irrelevant for mig i dag. Det synes jeg selvfølgelig er ekstremt ærgerligt, og jeg har meldt mig ud i frustration.«

Formand for kommunikatørerne i DJ Lars Elmsted er ikke afvisende over for at dele forbundet op i forskellige afdelinger:
»Det har vi set fungere i flere fagforbund, hvor skillelinjen typisk har været ledere/ansatte. I DJ kunne man for eksempel lave skillelinjen ved, om man var ansat på et afhængigt eller et uafhængigt medie,« siger Lars Elmsted.

Det har kort før deadline ikke været muligt at få en kommentar fra formand for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård om opdeling af forbundet i flere afdelinger. Men tidligere i debatten bad Journalisten.dk om svar på Guldbrandsens kritik:
»Det, vi gør, er at støtte vore medlemmer, når de kommer i klemme. Vi vil altid støtte vore medlemmer, og her var to medlemmer, der begge havde brug for støtte. Det har de fået, og vi har haft vandtætte skotter mellem de to sager. Jeg skal ikke gå ind og dømme, hvad der er rigtigt og forkert i den sag,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

I DJ's formålsparagraf står der i det første punkt, at et af forbundets formål er "at fremme (…) en udvidelse af presse- og ytringsfriheden over for arbejdsgiverne, lovgivningsmagten og myndighederne".

Er der et paradoks imellem at forsvare presse- og ytringsfriheden og så at forsvare en kommunikationsrådgiver, hvis han forsøger at skjule oplysninger, der kan have offentlighedens interesse?
»Jeg vil ikke kommentere mere på den konkrete sag. Men helt generelt arbejder vi for mere presse- og ytringsfrihed på en lang række områder, blandt andet hele åbenhedsdiskussionen. Vi støtter også op om Medieansvarsloven og Pressenævnet, og vi har italesat, at man på kommunikationsområdet også bør arbejde med en form for 'god kommunikationsskik'. Det arbejde har vi i nogle år forsøgt at komme nærmere, men husk på, at det tog 30 år, før DJ støttede op om de vejledende regler for god presseskik. Derudover er det ikke vores opgave at gå ind og være dommere.«

Hvad mener du, at sådan et etisk kodeks over 'god kommunikationsskik' skal indeholde?
»Når man skal lave sådan noget, så skal det gøres på samme måde, som vi gjorde det i forhold til journalistikken. Det skal være noget, branchen selv bliver enig om. Det, der gør det vanskeligere på kommunikationsområdet, er, at man ikke på samme måde kan have et pressenævn. Men uanset om det skal være et regelsæt, en vejledning eller noget helt tredje, så er det afgørende, at branchen selv står bag det,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Formand for kommunikatørerne i DJ Lars Elmsted giver gerne et bud på formuleringen af en kommunikationsskik:
»Som kommunikatører skal vi tilstræbe korrekthed og sandhed i arbejdet for at fremme de interesser, vi repræsenterer i kommunikationen med målgrupperne. Vi må ikke vildlede i forhold til fakta og på ingen måde benytte ulovlige metoder. Vildledning og ulovlige metoder er hverken i vores arbejdsgiveres eller målgruppers interesse,« skriver han på Journalisten.dk.