Frem til lørdag er knap 500 deltagere fra 37 forskellige lande samlet i Aarhus til Constructive Institutes konference om konstruktiv journalistik – journalistik, som instituttet selv beskriver som ”nøjagtig, balanceret og løsningsfokuseret”.

Torsdag var der paneldebat under overskriften ”Hvad er der galt med medierne i dag”. 

Her blev der blandt andet peget på, at medierne er for negative i deres dækning – derfor mister de opbakning i befolkningen. Og så er der fortsat problemer med at finde kvindelige kilder.

Børn skal have sundere medievaner

Ola Rosling, direktør i Gapminder Foundation, mente, at journalisterne har lille paratviden, og han opfordrede til, at skolen undersviser børnene i et sundere medieforbrug.

Da Ola Rosling gik på scenen, havde forsamlingen besvaret en multiple choice-quiz med 13 spørgsmål.

Blandt andet spørgsmål som ”Hvor mange af verdens 1-årige er vaccineret?”, ”Hvordan har antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, udviklet sig?” og ”Hvor mange år har kvinder på 30 gennemsnitligt gået i skole? Mænd på samme alder har gået i skole i 10 år.”

På alle spørgsmål på nær et (”Hvordan mener klimaforskere, at temperaturen vil udvikle sig over de næste 100 år?”) svarede under halvdelen af forsamlingen rigtigt. Oftest var det mindre end hver tredje, som svarede korrekt.

”Vi kan ikke klandre journalisterne for misinformation, hvis deres viden om verden er forkert,” sagde Ola Rosling.

Han viste en graf over, hvor mange børn som døde i 1965. I de lande, hvor kvinderne fødte mange børn, døde en markant større procentdel af børnene end i i-landene. Han spolede frem til i dag, og de to grupperinger, som var klart adskilte i 1965, samler sig til én.

”Verden ændrer sig. Udviklingslandene har udviklet sig, og i dag er næsten alle landene i det udviklede hjørne. Men sådan er det ikke i vores verdenssyn. De kategorier, vi lærte som børn, passer ikke længere. Vi må opdatere vores viden,” forklarede Ola Rosling.

 “I 1965 havde vi en opdelt verden. Men det har ændret sig, og det bliver ikke kommunikeret.”

Til gengæld mente Ola Rosling, at der er for meget fokus på tabloidstof og drama.

Han smækkede et billede af en BigMac op på storskærmen.

”Den craving, der er efter drama, er lige så naturlig som cravingen efter fedt og sukker. Forbrugere vil blive ved med at forlange det, indtil vi lærer dem at forlange noget andet,” sagde han.

Han mente, at man skal opdrage forbrugerne.

”I skolen lærer børn om diæt, og det samme er der brug for med nyheder. Vi skal lære børn, hvad der er godt.”

Tilliden forsvinder

Nic Newman, forskningsassistent, Oxford Reuters Institute for the Study of Journalism, pegede på, at medierne bliver mere polariserede. Det bliver forstærket af mediernes fokus på negative historier. 

I Reuters Digital News Rapport 2017 svarede 50 procent af de danske svarpersoner, at de stoler på medierne det meste af tiden.

I USA svarede 38 procent det samme – når de svarer på det generelle mediebillede. Når de svarer i forhold til de medier, de selv bruger, ryger procentdelen op på 53.

Ifølge Nic Newman skyldes det blandt andet polarisering.

”Hos brugere, der læner mod højrefløjen, er der tre gange så mange, som udtrykker mistillid til medierne, end hos resten af brugerne,” sagde Nic Newman.

En undersøgelse fra Reuters, som endnu ikke er offentliggjort, viser, at noget af det, som fordrer mistillid, er fornemmelsen af, at medierne har en agenda og finder fakta, som matcher den.

Derudover peger svarpersonerne i undersøgelsen også på en række andre træk ved journalistik, som styrker mistillid til medierne.

De nævner blandt andet fokus på negative historier og ekstreme holdninger og prioritering af at komme først med historierne i højere grad end at være korrekte.

Et andet problem for medierne er, at forbrugerne er begyndt aktivt at fravælge nyheder. I Grækenland og Tyrkiet fravælger 57 procent sommetider eller ofte nyheder, ifølge Reuters Digital News Rapport. I Danmark er tallet nede på 14 procent.

Af dem, der bevidst fravælger nyheder, svarer knap halvdelen, at det skyldes, at nyheder påvirker deres humør negativt. 37 procent svarer, at de ikke kan regne med, at det er sandt.

“Der er behov for, at journalistikken ændres. Lidt mindre negativt fokus kan hjælpe med problemet med fravalget af nyheder,” sagde Nic Newman.

Dækningen er for skæv

Roland Schaltz, stifter og administrerende direktør for Media Tenor, mente, at udenrigsdækningen halter så meget, at det er svært at skabe en fælles offentlig samtale baseret på fakta.

Roland Schaltz fremhæver fra scenen, hvor mange amerikanske dollars den tyske befolkning donerede efter tsunamien i 2004. 178 millioner dollars.

Da Pakistan i 2005 blev ramt af jordskælv, donerede tyskerne kun 8 millioner dollars.

”Ændrede det tyske mindset sig på kun ni måneder?” spurgte Roland Schaltz, som er stifter af medieanalyse-instituttet Media Tenor.

”Nej. Fordi vi dækkede tsunamien i 2004, indså tyskerne, at der var trængende folk. Hvis de havde vidst det med jordskælvene i Pakistan, havde de doneret lige så meget. For når vi dækker ting, reagerer folk på det.”

Han mener, at man som journalist er ansvarlig for dem, man giver taletid i sit medie. Og dermed også ansvarlig for dem, man ikke giver taletid. Og fordelingen af taletid er skæv.

”Vi har set en stigning af kvinder, som arbejder i medierne. Men ikke af kvindelige kilder i medierne,” sagde han som eksempel.

Han mente, at en skæv dækning også skaber plads til splittelse og polarisering.

”Fox News blev skabt af CBS og NBC, fordi de skabte rum ved ikke at give taletid til nogle emner. Det skabte et marked, som Fox kunne dække, og det har skabt splittelse. Nu er der tv-stationer, som dækker alt i gul og lilla, og andre, der dækker det samme – men kun i rødt. Når vi ikke længere er enige om basale fakta, har vi et problem.”