search

Ekspert-shopping

TENDENTIØST. Når dette læses, er mæglingsforslaget fra forligsmanden vedtaget eller forkastet. Jeg kan i skrivende stund have en ide om udfaldet, og det bygger jeg på nye og historiske fakta, som jeg kan holde op mod hinanden. Men der er ikke to overenskomstsituationer, der er ens. Så jeg kan ikke være sikker, før stemmerne er talt.

TENDENTIØST. Når dette læses, er mæglingsforslaget fra forligsmanden vedtaget eller forkastet. Jeg kan i skrivende stund have en ide om udfaldet, og det bygger jeg på nye og historiske fakta, som jeg kan holde op mod hinanden. Men der er ikke to overenskomstsituationer, der er ens. Så jeg kan ikke være sikker, før stemmerne er talt.

Sådan arbejder en forsker vel også. Sammenligner ny viden med gammel og kan på den baggrund sandsynliggøre en udvikling. Men det er altså ikke en forskers opgave at fortælle, hvad der er godt og skidt ved en overenskomst, eller drage sammenligninger, der er så langt ude i hampen, at det lugter af selvpromovering.

En professor var således meget hurtig til at nedgøre forliget i byggeriet og kom dermed til at stå som garant for overskrifter som "Nederlag til fagbevægelsen". Så hurtig, i øvrigt, at han umuligt kan have nået at sætte sig grundigt ind i overenskomstteksten.

En anden professor sammenlignede en HK-konkurrence, der skulle lokke flere medlemmer til at stemme, med de demokratiske tilstande i diverse bananrepublikker. Fordi det angiveligt ville få flere til at følge HK/Privats opfordring til at stemme nej.

Jeg kan i forbifarten oplyse, at 3F i stor offentlig ubemærkethed lokkede med præmier også i 2007. Stemmeprocenten steg faktisk, men 63 procent af medlemmerne gik imod forbundsledelsen og stemte nej.

Her handler det om arbejdsmarkedet, som jeg ved noget om. Her fungerer mit personlige spamfilter. Men hvad nu, hvis der er eksperter, som udtaler sig på et lige så løst grundlag, når det handler om skat, kræft og integration? Risikoen er, at journalister uden tilstrækkelig baggrundsviden kan gå på ekspert-shopping, indtil de finder én, der kan blåstemple deres vinkel. Det giver nok bedre overskrifter – det holder bare ikke.

– Peter Andersen, Fagbladet 3F

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen