Weekendens terrorangreb i København har skrevet trist historie. Men det har også sat en milepæl for, hvordan danske medier dækker breaking news.

»Det er det vildeste døgn, jeg har været igennem. Jeg har aldrig set så mange nye vinkler på eb.dk’s forside som i det døgn,« siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

»Vi har skrevet historie, mens det skete,« mener TV 2 News’ chefredaktør, Mette Østergaard.

Begge medier satte rekorder på læser- og seertal, men de måtte også træffe svære etiske valg. Dem vender vi tilbage til.

Forsker roser medierne

Medieforsker Aske Kammer fra Syddansk Universitet har blandt andet forsket i, hvordan medier dækker breaking news. Han roser de danske medier efter terrorangrebet.

»Jeg synes altovervejende, at de danske medier gjorde det godt. De havde mange fakta undervejs, som viste sig at være rigtige, og de var både hurtige og overordnet korrekte. Der var selvfølgelig smuttere undervejs, men det er svært at undgå i sådan en situation,« siger han.

Aske Kammer roser blandt andet TV 2 News og DR for at gøre det muligt for flere at se med på deres udsendelser på nettet.

»TV 2 News gjorde deres streaming gratis, og DR åbnede op for seere i udlandet, så alle kunne følge DR live. For News kunne det ellers være en god mulighed for at sælge mange abonnementer til TV 2 Play, fordi der var stor interesse for at finde ud af, hvad der foregik. Men her valgte de to medier at vise samfundsansvar. Den publicistiske ambition overtrumfede den kommercielle interesse,« siger Aske Kammer.

Det er en tilgang, vi har set flere gange i udlandet. Blandt andet har New York Times midlertidigt gjort indhold gratis, når orkaner har ramt New York.

Ros til journalister på Twitter

Han roser også en række journalister for deres dækning på Twitter. Aske Kammer nævner konkret Steen Jørgenssen og Mette Albæk fra Jyllands-Posten samt Morten Frich fra Berlingske.

»Det var korrekt, hvad de skrev, og de løb ikke med rygter. Det gav en god kontinuerlig opdatering af, hvad vi ved lige nu. Det er jo den store udfordring at kombinere hurtighed med korrekte oplysninger. Det lykkedes for flere journalister på Twitter,« siger han.

Men Aske Kammer mener også, der skete smuttere i mediernes dækning.

Han nævner, at DR2 viste live-optagelser fra en anholdelse i Mjølnerparken. De personer, som blev ført væk af politiet, var ikke slørede.

»Studieværterne var gode til at understrege, at vi ikke ved, hvem disse mennesker er. Men det er ikke desto mindre ubehageligt at blive anholdt for rullende kameraer, samtidig med at DR’s journalist på stedet får sagt præcis, hvilken adresse de bor på. Det åbner for spekulation, når mediebrugerne ikke ved, hvad der foregår på billederne. Er det mulige terrorister, der bliver anholdt?«

Redaktionschef i DR Nyheder Naja Nielsen siger til Journalisten, at den konkrete episode var en fejl.
»I en ellers rigtig god dækning fra DR var det en fejl. Vi skulle ikke have vist de billeder. Vi prøvede faktisk midt i optagelserne at bede fotografen om at vende kameraet væk, men på grund af støj hører han det ikke,« siger hun.

Ekstra Bladet: Den store prøve

Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen fortæller, at avisens digitale trafik blev fordoblet omkring klokken 17 lørdag – da danskerne opdagede, at der netop havde været et muligt terrorangreb på Østerbro.

På Twitter har Ekstra Bladet-udvikler Søren Pedersen delt en video, hvor du kan se ekstrabladet.dk’s forside gennem de 18 intense timer. Der er meget gult og breaking.

»Vi satte lynhurtigt mange kræfter ind, folk arbejdede sammen. Der sad 10 mand ved siden af hinanden, og vi havde folk, som vi kunne sende i alle retninger styret ét sted fra. Det var den store prøve for det moderne newsroom, og det lykkedes,« siger Poul Madsen.

Video måtte fjernes

Han erkender også, at der skete fejl i dækningen. Det gælder blandt andet et videoklip, som ekstrabladet.dk bragte. Klippet viser angiveligt nogle af skuddene, der rammer facaden på det første gerningssted. Men især på sociale medier blev der hurtigt skabt tvivl om, om videoen var ægte.

Det endte med, at ekstrabladet.dk tog videoen af igen efter cirka halvanden time. Poul Madsen kan stadig ikke sige med sikkerhed, om videoen er falsk. Men han tror det. Og han understreger, at når der er tvivl om ægtheden, burde den video ikke være bragt.

»Selvfølgelig skulle vi aldrig have bragt den video, og det er vi ærgerlige over, at vi gjorde.«

Burde I have tjekket den video bedre, inden I lagde den ud på ekstrabladet.dk?

»Ja, det skulle vi formentlig. Men jeg synes, det er et hår i suppen, og glæder mig trods alt over, at videoen ikke var mere alvorlig. Havde det været en video med mennesker på, som viste sig at være falsk, så havde det været dybt alvorligt.«

Den trykte avis overhalet af nettet

Søndag morgen lød det på forsiden af det trykte Ekstra Bladet: ”Terror i Danmark. En dræbt – tre sårede”. Hverken angrebet på synagogen i Krystalgade eller drabet af den formodede gerningsmand var sket, da avisen havde deadline.

»Det her er det endegyldige bevis på, at avisen skal give overblik og baggrund, men den kan på grund af produktionen ikke konkurrere med de digitale medier. Det har vi vidst længe, men det her gør det bare soleklart for alle,« mener Poul Madsen.

»Det er jo ingen dårlig avis, vi sender på gaden søndag, men den er bare blevet overhalet i løbet af natten. Skulle vi så have tunet forsiden på en anden måde? Ja, vi skulle nok have gjort den mere featureagtig. Men omvendt syntes vi, at det vigtigste var at fortælle, at en tilfældig mand var blevet mejet ned foran Krudttønden,« tilføjer han.

TV 2 News: Mange store tv-øjeblikke

Mette Østergaard er også stolt af TV 2 News’ dækning. News oplevede, at seerne holdt fast i det næsthøjeste antal minutter nogensinde. Antallet af seere, der klikkede forbi, var det tredjehøjeste i kanalens historie.

»Når der sker breaking news, så ved seerne, at de skal tune ind på News og få det seneste nye. Der har været mange store tv-øjeblikke i det her forløb, og jeg synes, vi har været ekstremt dygtige til at være lynhurtigt på stedet,« siger hun.

TV 2 News traf også nogle etiske beslutninger, der var en overvejelse værd. Blandt andet viste kanalen tv-optagelser af den formodede gerningsmand, som lå dræbt på fortovet.

»Vi valgte at vise billeder umaskerede. Det skal man overveje meget nøje, for det var voldsomme billeder. Men vi er også nødt til at vise virkeligheden uden at forskønne den voldsomme begivenhed, det er. Vi må vise terroren, som den er, og ikke forskønne situationen,« siger Mette Østergaard.

Hun tilføjer, at TV 2 News kun viste billederne uden sløring i timerne omkring drabet. Efterfølgende har de vist optagelserne med sløring.

»Det er vigtigt, at de optagelser ikke ender som tapet, som baggrund, i den løbende dækning. Da vi viste dem, italesatte vi det også over for seerne og forklarede, hvad de så.«

"Formodet" eller "gerningsmand"

Klokken 17.50 breakede Ekstra Bladet, hvem den mistænkte var, under overskriften ”Her er gerningsmanden”. Her kunne læserne se hans navn og foto. Poul Madsen tweetede nyheden otte minutter efter med samme ordlyd: ”Her er gerningsmanden!”

Her er Ekstra Bladet og TV 2 uenige om, hvad der er den etisk korrekte fremgangsmåde. TV 2 fastholder stadig i skrivende stund formuleringer som ”formodet gerningsmand” og ”den mistænkte”. Ekstra Bladet kalder ham ”gerningsmanden”.

I udråbte ham til gerningsmand søndag aften. Hvilke overvejelser gjorde I jer?

»Vi ville være helt sikre på, at det var ham. Allerede fra morgenstunden er vi ret sikre, men vi vil have det bekræftet fra flere sider. Vi har kilder i miljøet, vi har kilder ved politiet og alle mulige andre steder, så jeg er slet ikke i tvivl, da vi breaker det,« siger Poul Madsen.

TV 2: Styrker troværdigheden at sige "formodet"

TV 2 siger stadig ”formodede” gerningsmand og ”mistænkte”.  Hvorfor skriver I ikke bare det?

»Fordi vi er helt fuldstændigt sikre på, at det er ham. Jeg kan ikke sige, hvad TV 2 ved, men hvad vi ved. Og vi ved, at det er ham. I denne type sager er det godt med forbehold, men hvis man slet ikke er i tvivl, så skal man heller ikke lægge dem ind, for så siger man jo, at det også kan være en anden.«

Mette Østergaard holder fast i, at der er tale om en ”formodet” gerningsmand.

»Det er vigtigt i en live-situation, hvor tingene udvikler sig for øjnene af os, at vi ikke konkluderer for hurtigt. Derfor siger vi stadig ”formodet” gerningsmand. Der pågår stadig et efterforskningsarbejde. Jeg synes sagtens, vi kan tage de forbehold uden at svække dækningen. Tværtimod gør det den stærkere, fordi den bliver mere troværdig,« siger Mette Østergaard.

Begik I nogen fejl i forløbet?

»Der er jo altid småfejl, hvor man måske skulle have været mere præcis eller have taget et forbehold mere. I starten var der lidt med, om den dræbte ved debatmødet var 40 eller 55 år, men det blev ret hurtigt rettet. Jeg synes faktisk, vi har dækket det med alvor og de forbehold, vi skulle,« siger hun.

Opdateret 16.03: Journalisten har fået svar fra DR. Det er tilføjet artiklen.