Region Syddanmark har handlet i strid med offentlighedsloven i Carl Holst-sagen. Regionens nye direktør Jane Kraglund besluttede i sidste uge, at regionen nu vil sløre navnene på de menige ansatte i aktindsigter om sagen.

Flere medier har over for Journalisten kritiseret regionens beslutning om at skærme dens medarbejdere mod pressen. 

Årsagen til beslutningen var, at en medarbejder var oprevet over at været blevet opsøgt på sin private bopæl af en journalist.  

Men det betyder ikke, at regionen kan nægte pressen aktindsigt i medarbejdernes navne, siger Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

»Det er i strid med offentlighedsloven. Udgangspunktet er, at der er ret til aktindsigt i dokumenter, og retten til aktindsigt omfatter også navnene på de medarbejdere, som er nævnt i dokumenterne. Vi har i Danmark ikke anonyme medarbejdere i det offentlige,« siger han.

Det fremgår da også klart af offentlighedslovens paragraf 21:

”Aktindsigt i oplysninger om ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser skal gives efter offentlighedslovens almindelige regler.”

Regionen beklager og retter ind

Oluf Jørgensen henviser også til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand fra den 3. juli 2014. Her retter ombudsmanden skarp kritik af Socialministeriet for i strid med loven at afvise at udlevere navne på de medarbejdere, som havde stået for ”puljestyringen” i den såkaldte Zornig-sag.   

”Navne på offentligt ansatte kan som udgangspunkt ikke hemmeligholdes. Heller ikke selv om de ansatte ikke har cheftitler,” står der i udtalelsen fra ombudsmanden.

Region Syddanmark beklager udmeldingen, og nu vil man nu rette ind efter lovens bogstav.

»Vi er rigtige ærgerlige over, at vi har tolket offentlighedsloven forkert. Nu retter vi selvfølgelig ind efter lovens praksis, vi kunne ikke drømme om andet,« siger regionsdirektør Jane Kraglund.

»Der nåede kun at være én aktindsigt, hvor vi har sløret navnet på en sekretær. Hvis den pågældende journalist nu ønsker at få navnet på sekretæren, så får vedkommende selvfølgelig det,« siger Jane Kraglund.

Hun mener dog fortsat, at medierne går over stregen, hvis de kontakter regionens medarbejdere på deres private bopæl. 

»Jeg håber på, at den diskussion, der har været, nu betyder, at journalister ikke opsøger vores medarbejdere på deres private adresser. For det, synes jeg, ikke er i orden,« siger Jane Kraglund

Undtagelser findes

Der findes i offentlighedsloven paragraf 9 en udtagelse til reglen om, at der gives aktindsigt i navne på offentligt ansatte.

Den undtagelse gælder, hvis aktindsigten:

”Har til formål at skabe grundlag for retsstridige forhold eller forfølge eller på lignende måde genere myndighedens ansatte eller privatpersoner (chikane). Praksis viser, at der skal meget til, før udlevering af navne kan nægtes,” står der i ombudsmandens udtalelse.

Oluf Jørgensen vurderer ikke, at undtagelsen kan komme i spil i Region Syddanmarks tilfælde: 

»Slet ikke. Det, at en journalist skulle have opsøgt en medarbejder en enkelt gang på vedkommendes privatadresse, er slet ikke grundlag for at anonymisere den ansatte – og da slet ikke alle øvrige menige ansatte, som er nævnt i dokumenterne,« siger han.

Oluf Jørgensen mener, at regionen må håndtere det problem, der måtte være, internt.

»De må fortælle de ansatte, at de selvfølgelig har ret til at sige fra, hvis journalister opsøger dem og beder om et interview. Og regionen har jo mulighed for at klage til det pågældende medie, hvis de mener, at en journalist har gjort noget forkert,« siger Oluf Jørgensen.

Journalisten har tidligere været i kontakt med fire af de medier, som har dækket Carl Holst-sagen mest indgående. Både Ekstra Bladet, Jydske Vestkysten, Fyens Stiftstidende og Vejle Amts Folkeblad afviser, at de har opsøgt en af regionens medarbejdere på privatadressen.  

Regionsdirektør Jane Kraglund ønsker ikke at oplyse, hvilket medie der skulle have kontaktet medarbejderen.