Juraekspert Sten Schaumburg-Müller retter en hård kritik mod Pressenævnets praksis, hvor der aldrig gøres brug af muligheden for at høre parterne mundtligt.
”Nævnet tillader ikke egentlig bevisførelse og benytter sig ikke af muligheden for mundtlig behandling,” skriver han i en e-mail til Journalisten.
Sten Schaumburg-Müller erkender, at Pressenævnets konsekvente brug af den skriftlige sagsbehandling betyder, at sagerne kan behandles hurtigere end eksempelvis ved domstolene. Men, tilføjer han:
”Til gengæld betyder dette også, at der i en del sager – måske for mange sager – ikke udtales kritik, ikke nødvendigvis fordi god presseskik er overholdt, men fordi nævnet bevismæssigt ikke kan vurdere, om dette faktisk er tilfældet. Dette forekommer retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,” konkluderer han.
Højesteretsdommer Hanne Schmidt, formand for Pressenævnet, afviser i en e-mail til Journalisten kritikken:
”Det er min opfattelse, at nævnet normalt har mulighed for at få sagerne tilstrækkeligt grundigt oplyst. Det er kun i ganske få tilfælde, at nævnet må afstå fra at tage stilling til et klagepunkt, fordi det ikke kan fastslås, hvad der er sket i forbindelse med det forhold, som der klages over,” skriver hun.
Ingen kritik af Doxa
Sten Schaumburg-Müllers kritik falder på baggrund af, at Pressenævnet har behandlet en klage fra en interviewet talskvinde over kulturmediet Doxa. Du kan læse kendelsen – hvor der ikke udtales kritik af Doxa – her.
Kort fortalt handler sagen om, at talskvinden mener, at Doxa har citeret hende forkert i en overskrift.
På den baggrund vurderede Sten Schaumburg-Müller blandt andet i november 2014 over for Journalisten, at overskriften var misvisende.
Efter kritikken fra Sten Schaumburg-Müller ændrede Doxa rubrikken. Men også den rubrik er talskvinden kritisk over for.
Hun har derfor klaget til Pressenævnet over begge rubrikker.
Afgørelsen støtter Doxa
Pressenævnet siger i kendelsen, at nævnet mangler dokumentation:
”Pressenævnet er ikke i besiddelse af en lydfil eller en udskrift af interviewet og kan derfor ikke tage stilling (…)”
Og:
”Pressenævnet kan derfor ikke vurdere, hvorvidt gengivelsen af [Klager]s budskab er sket loyalt.”
Pressenævnet fastslår derfor:
”Pressenævnet har således ikke mulighed for at vurdere, hvilken af parternes forklaring der er den rigtige. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at DOXA har tilsidesat god presseskik ved at bruge citatet som sket.”
Og om den rubrik, som Doxa senere ændrede til, efter kritikken fra Sten Schaumburg-Müller, lyder det:
"Pressenævnet finder det uheldigt, at rubrikken er formuleret som et citat, når det nu ikke er det, hun har sagt. Nævnet finder dog ikke tilstrækkelig grund til at udtale kritik."
En del sager falder
Sten Schaumburg-Müller mener, at det kan få afgørende konsekvens for Pressenævnets afgørelse, at parterne ikke høres.
”En del sager falder så ud på den måde, at Pressenævnet ikke kan tage stilling,” sammenfatter han.
Schaumburg-Müllers kritik om den manglende mundtlige behandling i Pressenævnet har han også tidligere rejst sammen med Søren Sandfeld Jakobsen i bogen 'Medieretten' (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013).
Formand for Pressenævnet, højesteretsdommer Hanne Schmidt, bekræfter over for Journalisten i en e-mail, at nævnet kan indkalde parterne til en mundtlig forhandling, hvis sagen for eksempel ikke er tilstrækkeligt oplyst på det skriftlige grundlag.
”Der er dog ikke mulighed for en egentlig bevisførelse for nævnet, f.eks. ved afhøring af vidner,” forklarer hun.
Har ikke indkaldt parter
Hanne Schmidt erkender, at Pressenævnet aldrig har gjort brug af muligheden for mundlig forhandling.
Hun er skeptisk over for, om mundtlig forhandling ville ændre på muligheden for at udtale kritik af medierne i sager, der ikke kan udredes skriftligt:
”Vidner kan afgive så forskellige forklaringer, at der ikke er et sikkert grundlag for at udtale kritik,” vurderer hun.
Endelig ville mundtlig forhandling kræve store praktiske forandringer af Pressenævnets arbejde, påpeger hun.
”Overordnet kan jeg sige, at Pressenævnet som de fleste andre klagenævn behandler sager på skriftligt grundlag, og at en mundtlig forhandling med vidneførsel både vil kræve ændring af medieansvarsloven og en fuldstændig omlægning af nævnets sagsbehandling.”
Doxa ærger sig over manglende dokumentation
Mads Aagaard Danielsen, redaktør på magasinet DOXA, understreger over for Journalisten, at magasinet ærgrer sig over, at der ikke er optagelser eller afskrift af det interview, sagen handler om.
Han fremhæver, at Doxa har gjort alt for, at Pressenævnet kunne realitetsbehandle klagen.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Klageren er "ked af" hvordan DOXA anvender klagerens svar på et spørgsmål OG ked af at rubrikken ikke afspejler klagerens "mening" med svaret. Det er uklart hvorfor Journalisten har så travlt med et ekstremt småt niche-medies rubrik når nu man tager i betragtning at klageren på intet tidspunkt kan påvise at vedkommende er fejlciteret.
Klageren anerkender jo citatet men "oplever sig misbrugt".
Schaumburg-Muller aka juraeksperten tog fejl.
Juraeksperten vil ikke erkende han tog fejl.
Schaumburg-Muller bedyrer at han skam ikke har taget fejl men at Pressenævnets behandling af klager er behæftet med manglende retsikkerhed.
Mærkeligt at en professor først "angriber" pressenævnet når hans egen kendelse underkendes.
Virkelig bizart at en underkendelse af en jura-eksperts dom fører til at Pressenævnets procedure er et problem fremfor at det er et problem at Journalisten publicerede ekspertudsagn som var de ekspertudsagn når de i virkeligheden var lægmands-sludder og at IKKE EN ENESTE KILDE BAKKE SCHAUMBURG-MULLER OP.
http://www.kommunikationsforum.dk/christian-vangsoe-bentsen/blog/skattesagen-cavling-vinder-manipulerer-med-sandheden
Kære debattører
Tak for spørgsmålet.
I dette tilfælde dækker sammenfatningen "juraekspert" over: exam. art. phil., cand. og ph.d jur., dr. jur. Han er desuden professor.
Med venlig hilsen
Det vist hvad man kalder en ubeskyttet stilling :)
Hvad er en "juraekspert"?