Ekspert: Partierne bør droppe intetsigende slogans

Sprogforsker kalder partiernes valgslogans tæt på meningsløse. Faktisk ville partierne være bedst tjent med at droppe dem, siger Michael Ejstrup fra DMJX. Alternativets slogan er undtagelsen. Journalisten har testet, om partierne består banalitets-testen, originalitets-testen og bytte-rundt-testen

Hvilket parti har sloganet ”Mennesker først”? Og hvem siger: ”Det kan vi gøre bedre”?

Det er svært at finde rundt i de politiske partiers slogans i valgkampen. De minder for meget om hinanden – så meget, at partierne lige så godt kan droppe dem, mener sprogforsker på Danmarks medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup.

Han siger, at det er en svær kunst at strikke et godt politisk slogan sammen.

»Jeg kan godt forstå, at det ikke lykkes for dem. Jeg tror faktisk, det ville være bedre, hvis de lod være med at bruge slogans,« siger han.

Journalisten har bedt Michael Ejstrup om at teste partiernes valgslogans ud fra tre kriterier.

1. Banalitets-testen

Dumper dit slogan banalitetstesten, er dit budskab for banalt. Du siger det samme som ingenting, forklarer Michael Ejstrup.

Og ingen af partiernes slogans består banalitetstesten.

»Deres slogans er et forsøg på at slippe afsted med at skjule, hvad de vil. Men hvis ingen er uenige med dit budskab, så kan man lige så godt lade være med at sige det,« forklarer han.

Er der forskel på slogans fra de traditionelt regeringsbærende partier som Socialdemokraterne, Venstre og De Konservative – og så partier som Enhedslisten og Liberal Alliance, der har fremgang i meningsmålingerne?

»Nej, der er ingen forskel overhovedet.«

2. Originalitetstesten

Ifølge Michael Ejstrup er alle partiernes budskaber udtryk for uoriginal kommunikation. Det gælder for eksempel De Radikale: ”Det handler om mennesker, ikke vælgere”. Samt Enhedslistens: ”Fællesskabet fungerer”.

»De bruger fortærskede ord, og det virker uigennemtænkt. Kom nu videre …,« siger han næsten opgivende.

Eneste undtagelse er Alternativet med sloganet ”… Der er også Alternativet”. Alternativets slogan er årets originale bidrag, mener Michael Ejstrup.

»Det lyder ikke så dumt, og det lyder ikke som noget, de bare lige har fundet på. Deres navn og slogan er samme ting, og de signalerer ”tag os i stedet for”. Det får de point for.«

3. Bytte-rundt-testen

Den tredje og sidste test handler om, om partierne ville kunne bytte slogan, uden at vælgerne bed mærke i det.

Michael Ejstrup siger, at mange af valgkampens slogans rammer så bredt, at de passer til flere partiers politiske programmer.

»Tag bare ”Det Danmark du kender” fra Socialdemokraterne. Det kunne Venstre vel lige så godt bruge – og Dansk Folkeparti. Helle Thorning-Schmidt har valgt det, fordi hun vil fortælle, at vi nu har kendt hende i fire år, og derfor skal vi fortsætte med hende. Men det kan sætningen ”Det Danmark du kender” bare ikke bære.«

Bedre er det ikke med De Konservatives ”Mennesket først”.

»Jeg ville tro, at De Radikale og Kristendemokraterne også kunne have valgt det,« siger han.

Er problemet – ikke bare i den her valgkamp – at det ganske enkelt er meget svært at finde på et godt valgslogan?

»Jo, det eneste slogan, der er indgået i sproget de seneste 100 år er vel ”Stauning eller Kaos”.«

Mere tydelighed

Hvad er forklaringen på, at virksomheder og organisationers slogans ofte er skarpere end politiske slogans?

»Politiske partier skal jo favne vælgere i alle aldre, mens private virksomheder kun skal ramme et udsnit af befolkningen. Det er ok, hvis et tømmerfirma siger: ”Vi er den stærkeste samarbejdspartner”. Men hvis et politisk parti gør det, synes vi, at det er for ukonkret,« fortæller Michael Ejstrup.

Han siger, at det gennemgående problem er, at partierne ikke tør skille sig ud.

»Ingen kan være uenige i, at alle for eksempel fortjener et bedre liv. Men hvis man tilføjede, at det ikke gælder bestemte grupper, så ville folk kunne tage stilling til, om de støtter det eller ej.«

Kandidat for Venstre Martin Gertsen skriver på sin valgplakat. ”Ja til dem der kan og vil. Nej til kriminelle UDLÆNDINGE”. Er det den form for tydelighed, du savner?

»Den plakat får nogle til at tænke, at de sørme ikke vil stemme på ham. Men andre synes, det lyder helt fornuftigt. Det betyder, at man bliver stillet over for et mere ærligt valg.«

Nogle af de politiske slogans:

Socialdemokratiet: ”Det Danmark du kender”

Venstres hedder: ”Venstre for fremtiden”

Dansk Folkeparti: ”Tryghed og Tillid – det er muligt”

Det Konservative Folkeparti: ”Mennesker først”

Det Radikale Venstre: ”Det handler om mennesker, ikke vælgere”

Liberal Alliance: ”Det kan vi gøre bedre”

Enhedslisten: ”Fællesskabet fungerer”

Socialistisk Folkeparti: ”Investeringer i Mennesket”

Alternativet: ”…der er også Alternativet”

1 Kommentar

Bo Stavnsbo
9. JUNI 2015
Slogans er generelt
Slogans er generelt intetsigende. Men det er da hul i hovedet ikke at have et godt udtryk med fynd. Problemet er, at politikere rundt regnet glemmer at bruge dem kreativt eller ligefrem bruger vrøvl eller vrøvlevers. Tænk fx hvis Kons.: 'Langt høj're bjerge', Rad: 'Ved jorden at blive', SocDem: 'Vi kommer vidt omkring' og V: 'Uden os er vi intet'. Hvis SF sagde: 'Vi lytter og handler' og EL fulgte trop: 'Vi har langt til Venstre' eller DF påstod: 'Uden folk intet Danmark' - i kølvandet på LA: 'Vi vil også ha' noget at grine a'', Komm.: 'Som brødre vi dele' og Alt.: 'Vi kan hvad vi vil og vi ved hvad vi kan' (vi ka va vi ve og vi ve va vi ka). De uafhængige er nærmest glemt, men det var vel fordi de var uafhængige, og Jacob Haugaards kendte vi jo: 'Hvis det er så sundt at arbejde, så lad dog de syge arbejde' - og det gjorde han så, mens han knoklede videre med en helt anden slags gøgl.