Ekspert om OK18-dækning: ”Mange journalister aner jo ikke, hvad de snakker om”

Ekspert mener, at journalister ved for lidt om arbejdsmarkedsstoffet. Ritzau har ikke ansat en arbejdsmarkedsjournalist i 10 år: ”Vi har ikke mulighed for den samme specialisering som før, fordi vi er blevet færre"
  • Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
    Overenskomstforhandlingerne i foråret blev dækket massivt, men journalisterne vidste for lidt siger Henning Jørgensen, der har forsket i arbejdsmarkedsstof i cirka 40 år. "De har for eksempel ikke vidst, hvad Forligsinstitutionen er, eller hvad Forligsmandsloven indeholder,” siger Henning Jørgensen.
06.06.2018 · 15:04

Forårets overenskomstforhandlinger har været massivt dækket, men arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er skeptisk over for kvaliteten.

”Det har været et langstrakt forløb med faren for en storkonflikt hængende over hovedet, og medierne har pludselig set, at der er en dramaturgi, der har interesseret folk,” opsummerer han.

”Men mange journalister aner jo ikke, hvad de snakker om. De har for eksempel ikke vidst, hvad Forligsinstitutionen er, eller hvad Forligsmandsloven indeholder,” siger Henning Jørgensen, der har forsket i arbejdsmarkedsstof i cirka 40 år.

Ole Krohn: En stejl læringskurve

På TV 2 er det finansredaktionens Ole Krohn, der især har dækket overenskomstforhandlingerne. Han medgiver, at det har været en stejl læringskurve, selv om han har haft arbejdsmarkedet som delområde i flere år.

”Hvis man skal give de gamle journalister på området noget respekt, må man jo selvfølgelig sige, at hvis man har arbejdsmarkedet som stofområde 24/7, så starter man alt andet lige med en stærkere grundviden og en stærkere research, end vi andre har gjort,” siger han.

Medierne har råbt konflikt fra start. Var I for hurtige til at lave drama?

”Jeg synes selv, det var topdramatisk. Men jeg kan godt se nu, at jeg en enkelt gang eller to skulle have været mere forsigtig. Men det er i bagklogskabens lys, at jeg siger det, for det er klart, at når de kommer ud fra de statslige forhandlinger og siger, at de har meddelt Sophie Løhde, at der ikke er mere at forhandle om, så er der jo ikke langt til at sige, at der er krise, drama og stor risiko for konflikt,” siger han.

Ole Krohn er ikke den eneste, der har haft ansvar for at dække overenskomstforhandlingerne, selv om der ikke står arbejdsmarkedsjournalist på CV’et. Rundt omkring på landets redaktioner er arbejdsmarkedsstof fusioneret med erhvervs-og finansstof. Også hos Ritzau.

Ritzauchef: Jeg har aldrig ansat en arbejdsmarkedsjournalist

”Nu har jeg været på Ritzau i 10 år, og jeg har aldrig ansat en arbejdsmarkedsjournalist. Vi ansætter journalister til at dække samfundsforhold lidt bredere. Det er mere normalt, at journalisterne har to eller tre stofområder i forhold til før i tiden,” siger chefredaktør på Ritzau Lars Vesterløkke.

Henning Jørgensen mener, at den manglende specialisering betyder, at journalisterne ikke er i stand til at sætte eksperternes udtalelser ind i en større sammenhæng.

Lars Vesterløkke, hvad siger du til den kritik?

”Jeg ved ikke, hvad Henning Jørgensen bygger sin påstand på. Det er min opfattelse, at unge journalister i dag er langt bedre uddannede og mere kompetente end for 20 år siden. Men vi har ikke mulighed for den samme specialisering som før, fordi vi er blevet færre. Arbejdsmarkedsstof er en biting for nogle af erhvervs­journalisterne, men det er ikke sådan, at de kommer blanke til overenskomstforhandlingerne. De laver bare andet end det,” siger han.

Og så mener Lars Vesterløkke, at man skal passe på med at dvæle for meget ved fortidens arbejdsmarkedsjournalistik.   

”Jeg køber ikke den med, at alting var bedre i gamle dage. En ting er at vide noget om historik, men noget andet er at kunne formidle. I dag er vi bedre til at ramme den form, der efterspørges, end man var for 10 år siden,” siger Lars Vesterløkke.

Stofområdets renæssance

Ole Krohn vurderer, at stofområdet måske er på vej til igen at blive prioriteret hos medierne.

”Nu er der kommet en renæssance inden for det her stofområde. Der er ingen, der havde forudset, at det ville blive så interessant og spektakulært. Det er et wake-up call til os alle sammen, at der rent faktisk er store, væsentlige, samfundsmæssige interesser på spil på arbejdsmarkedet, og at folk er interesserede i det,” siger han. 

 

Magasin: 

Kommentar

07/06/2018 - 10:20

Mathias Bay Lynggaard

Må jeg spørge Journalisten, hvor den finder dokumentation for, som det siges i spørgsmålet til Ole Krohn, at "Medierne har råbt konflikt fra start?"

07/06/2018 - 11:12

Øjvind Hesselager

Kære Mathias

Tak for godt spørgsmål.

Vi må vel erkende, at der er tale om at kilderne - herunder også de erfarne medlemmer af Foreningen Af Arbejdsmarkedsjournalister, som udtaler sig til os i en større baggrundsartikel om samme tema - har leveret inspirationen til det spørgsmål.

Det havde ikke gjort noget, at vi havde deklareret det. Tværtimod.

Tak!

Mvh

07/06/2018 - 14:37

Torsten Raagaard

Dokumentation: DR bringer selv 26. februar rubrikken "Korrespondent: Vi er rykket meget, meget tættere på en storkonflikt" (https://www.dr.dk/nyheder/politik/korrespondent-vi-er-rykket-meget-meget-taettere-paa-en-storkonflikt).
Det var to dage før sammenbruddet, til almindelig orientering.

07/06/2018 - 20:04

Nils-Chr. Nilson

Hvad driver Dansk Journalistforbund til at indgå en 'strategisk alliance' med et enkelt af de medier, der forsøger at opbygge en eksistens på nettet. DJF har valgt Zetland af motiver, der er mig ubegribelige.
Hvad er grunden til, at man direkte går ud og laver konkurrenceforvridende virksomhed i forhold til andre nye medier, Pios, POV International (hvor jeg er gæsteskribent, nix weiter) eller Føljeton.
Jeg efterlyser i den grad klare svar fra forbundets ledelse. Og jeg gør det uden at kommentere Zetlands økonomi eller journalistiske standard. Jeg gør det, fordi forbundet har bevæget sig ud på meget tynd is i forhold til en række medlemmer, som gør en stor indsats, men som forbundet ikke finder værdige til 'en strategisk alliance'.
Og hvad betyder 'alliancen'. Yder forbundet økonomisk, juridisk eller journalistisk støtte til Zetland, som i den grad er i problemer.
Klare svar er påkrævede.
Og hvis nogen ikke kan se problemet: Hvordan ville de mon reagere på BT, hvis EB's to tidligere tillidsmænd, Lars Werge og Tine Johansen indgik en 'strategisk alliance' med EB. Velbekomme. Jeg har en beskidt smag i munden.

08/06/2018 - 09:13

Mads Nyvold

Hej Nils-Chr.Nilson
Jeg er usikker på betydningen af 'strategisk alliance' i denne kontekst og kender ikke til baggrunden for dit indlæg, men i et forsøg på hjælp/opklaring:
Måske tænker du på de aftaler, DJ har lavet med en række medier om eksempelvis rabatter? Det er bl.a. Zetland, Ræson, Gad, Modtryk, Ajour, Flipp m.fl.
Bo Therkildsen, kommunikationskonsulent i DJ, forklarer i en anden tråd om baggrunden for disse aftaler, som ifølge ham ikke koster DJ eller medlemmerne noget.Se tråden her:
https://journalisten.dk/dansk-journalistforbund-bliver-paa-gammel-strand

Bedste hilsner
Mads Nyvold

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Radikale Venstre søger videojournalister

Radikale Venstre
Ansøgningsfrist: 18.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02