Ekspert: Medier skjuler hvordan de retter egne fejl

Medierne er alt andet end åbne, når de skal rette fejl, deres medarbejdere har begået. Det seneste eksempel er anklagerne om plagiat begået af den amerikanske topjournalist Fareed Zakaria.

Medierne er alt andet end åbne, når de skal rette fejl, deres medarbejdere har begået. Det seneste eksempel er anklagerne om plagiat begået af den amerikanske topjournalist Fareed Zakaria.
Det ligger i mediernes dna at stille høje krav til virksomheder, organisationer og politikere om at rette fejltagelser, undgå gentagelser – og lægge det hele frem for offentligheden. Men når journalister selv begår fejl, er det ofte meget uklart, hvordan medierne løser problemerne.

Det skriver journalist og ekspert i press accuracy Craig Silvermann på Poynter.org.

Craig Silvermann har i en årrække interesseret sig for, hvordan medier forholder sig til fup og fejl blandt deres egne folk, og hans konklusion er, at mange medier for eksempel ikke undersøger journalistens tidligere produktion.

»Hvis man ikke ser på tidligere arbejde, aner man ikke, om der ligger et adfærdsmønster bag.«

Aktuelt er Time, CNN og Washington Post's Fareed Zakaria blevet afsløret i plagiat. Men hvad gør de tre mediehuse for at opklare omfanget af snyd og undgå gentagelser? De har meddelt sig gennem pressemeddelelser, og hvis de føler det gængse mønster, "glemmer" de sandsynligvis at fortælle offentligheden, hvad de fandt, skriver Craig Silvermann.

Lever ikke op til egne standarder

Han skriver, at håndteringen slet ikke stemmer overens med mediernes krav om åbenhed blandt politikere og myndigheder.

Han hæfter sig ved, at både CNN og Time siger, at de undersøger sagen. Men de forklarer ikke, hvad det indbefatter. De har ikke svaret på mails, der kunne opklare undersøgelsernes karakter eller omfang. Skal Fareed Zakaria for eksempel selv deltage i undersøgelsen? Og vil resultaterne blive præsenteret for offentligheden?

En ting er dog sikkert, skriver Craig Silvermann. Sagen vil føre til, at almindelige borgere vil google Fareed Zakarias klummer for at finde flere eksempler på plagiat.
»Hvis mediehusene ikke undersøger hans tidligere arbejde, kan de være sikre på, at andre vil gøre det.«

Craig Silvermann har undersøgt sager om plagiat siden 2006. Se hans 2011-liste her.

0 Kommentarer