Avisernes ledelser spekulerer i at bruge freelancere for at spare penge, mener professor og arbejdsmarkedsforsker. Det skaber A- og B-hold. »Freelancerne, der kommer ud i disse sigøjnertilværelser, kommer til at bære alle omkostningerne,« siger han til Journalisten.dk.
På baggrund af Journalistens afdækning af, hvor meget fire landsdækkende aviser betaler de freelancere, der fylder en meget stor del af spalterne, vurderer Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, at avisverdenen reelt er delt op i et A- og et B-hold.
»Freelancerne, der kommer ud i disse sigøjnertilværelser, kommer til at bære alle omkostningerne, fordi vi får en opsplitning af det arbejdsmarked, der ellers har været reguleret. Nu får man to slags hold – de fastansatte, som er sikker på en god løn, og dem, der hele tiden skal byde sig til og får de dårlige vilkår, og som ikke har samme rettigheder,« siger Henning Jørgensen.
Journalisten.dk har de seneste dage bragt en række artikler, der kigger kritisk på freelancernes løn på de fire aviser Politiken, Berlingske, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad. Antallet af freelancere svinger mellem cirka en fjerdedel og tre fjerdedele af alle bylines. Alligevel får freelancerne ikke en hyre, der modsvarer de fastansattes.
»Der er et overudbud i forhold til efterspørgslen, og derfor får disse chefredaktører nogle magtpositioner, som de udnytter benhårdt til at presse dem, der er i randpositioner og hele tiden skal byde sig til,« siger Henning Jørgensen.
Selv om redaktører og tillidsfolk, der har kontakten med freelancerne, også finder aflønningen urimelig, vil de ansvarshavende redaktører ikke love lønstigninger til freelancerne.
»Grådigheden er sat i system, et system med stort forbrug af freelancere til lave priser. Jeg fortænker ikke redaktørerne i at skabe en bundlinje uden røde tal, men det betyder bare, at grådigheden er sat så meget i system, at det får nogle konsekvenser,« siger Henning Jørgensen.
I de fire artikler i serien afviser chefredaktørerne kritikken af, at de skulle underbetale freelancerne.
»Ingen er jo tilfredse med deres løn. Det siger de fastansatte i hvert fald løbende, at de ikke er. Derfor forventer jeg heller ikke, at freelancerne er det. Jeg har en vurdering af, at Kristeligt Dagblad betaler det, vi er i stand til at betale, og at vi er fuldt på niveau med de store og mere pengestærke dagblade,« lød det blandt andet fra Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I aftens ryddede jeg op på mit loft, og her fandt jeg tilfældigvis kassen med økonomi-papirer og lønsedler fra 1988, hvor jeg havde en periode som freelancer i Aarhus. Jeg kan se på mine fakturaer, at jeg dengang fik det samme for en artikel, som aviserne i dag giver deres freelancere. I slutningen af 1988 forlod jeg freelancetilværelsen til fordel for et fast job til 19.000 kr. om måneden.
Alle mine artikler var ganske vist skrevet til fagblade. Dengang betalte aviserne så dårligt for freelancestof (fx 1000 kr. for en artikel), at seriøse freelancere hellere ville falde tilbage på supplende dagpenge end arbejde for disse håndører.
Og det er måske her vi skal finde noget af forklaringen: I firserne spændte dagpengesystemet et sikkerhedsnet ud under freelancerne, så de kunne sige nej til de allerringest betalte opgaver. Efter mange år med fast job er jeg (heldigvis) ikke længere inde i dagpengereglerne, men jeg hører, at det er meget vanskeligt at bevare dette sikkerhedsnet i længere tid.
Og dermed er der kun markedskræfterne tilbage - helt som den forrige regering ønskede det.