”At lave optagelser med skjult kamera er en kriminel handling i Schweiz," skriver Ritzau. Samme formulering går igen hos Politiken. ”Det er jo ubetinget ulovligt i Schweiz. Det er det ikke i Danmark," skriver Finanswatch og Mediawatch.
Flere danske medier har fastslået, at det er ulovligt at lave skjulte optagelser i Schweiz. Det sker i kølvandet på DR's dokumentar om skattely, der blev vist i aftes. Filmen har ført til, at Jyske Bank har politianmeldt DR.
Men påstanden om, at skjult kamera er ulovligt i Schweiz, er forkert og for firkantet. Det vurderer mediejurist Oluf Jørgensen. Det kan hverken siges skråsikkert i Danmark eller i Schweiz, at skjulte optagelser er ulovlige.
»Det er en forkert formulering. Selv om jeg ikke har læst schweizisk lov, så ved jeg, at Schweiz er omfattet af Menneskeretskonventionen, og derfor kan retsreglerne i Schweiz ikke tolkes så ubetinget og generelt,« siger Oluf Jørgensen til Journalisten.
Lige lovligt i Schweiz og i Danmark
Så det er ikke rigtigt, når en lang række danske medier skriver, at det er ulovligt at lave skjulte optagelser i Schweiz?
»Nej. Her er der tale om skjulte optagelser med henblik på publicering i pressen, og det handler om at afdække forhold, som har stor samfundsmæssig betydning. Så skal der tages et vidtgående hensyn til ytringsfriheden, det har Menneskeretsdomstolen i Strasbourg slået fast i mange sager. Det kan man forvente, at schweiziske domstole vil tage højde for, men selv hvis de ikke gør, kan sagen føres for Menneskeretsdomstolen.«
Oluf Jørgensen tilføjer, at skjult kamera i Danmark og Schweiz i princippet er lige lovligt eller ulovligt. Begge steder vil det i sidste ende afhænge af, hvad Menneskeretsdomstolen vurderer i forholdet mellem privatlivets fred og ytringsfriheden.
»Det gælder uanset, om sagen starter i Schweiz eller i Danmark. Det gør for så vidt ingen forskel, hvor den anlægges, for den kan i sidste ende føres for Menneskeretsdomstolen,« siger Oluf Jørgensen.
Og Oluf Jørgensen vurderer, at DR vil vinde sagen.
Vurdering: DR vinder ved Menneskeretsdomstolen
Han har også set udsendelsen i aftes. Og uanset hvordan det går ved retten i Schweiz, mener han, at DR vil gå fri på grund af ytringsfriheden.
»Jeg kender ikke til praksis ved de schweiziske domstole, men som sagt vil sagen i sidste ende kunne indbringes for Menneskeretsdomstolen.«
Og vil du vurdere, at Jyske Bank kan vinde sagen ved Menneskeretsdomstolen?
»Nej. Det er usandsynligt, at Jyske Bank kan vinde den sag. Der har været en stribe af sager, hvor der er lagt meget stor vægt på pressens rolle som vagthund, især i forhold til at afdække magten i samfundet. Her er der ikke tale om skjulte optagelser, som bliver brugt til at afdække forhold i en hundekennel eller en hestetransport, men forhold i finanssektoren, hvor det handler om milliarder af kroner. Den samfundsmæssige betydning er meget klar, mener jeg.«
Politiken og Ritzau erkender: Jyske Bank var kilden
Både Politiken og Ritzau erkender, at de har sendt artikler ud, hvor det ikke står klart, at Jyske Bank er afsender på påstanden om, at skjult kamera er ulovligt i Schweiz. Det kommer til at ligne en faktuel oplysning, selv om den altså stammer fra den ene part i sagen.
Politikens chefredaktør Anne Mette Svane oplyser, at Politiken efter Journalistens henvendelse har rettet i deres artikel.
»Den formulering stammer fra et Ritzau-telegram, der også kom i går. De har talt med Jyske Bank, og det er på den baggrund, vi har fået oplysningen og viderebragt det som faktuelt. Men det har vi nu rettet, så det fremgår, at det er ulovligt ”ifølge Jyske Bank”,« siger hun.
Så I anerkender, at det ikke er en faktuel oplysning, men Jyske Banks syn på sagen?
»Ja, vi burde selvfølgelig have lavet en kildeangivelse på den påstand. Det har vi rettet nu,« siger Anne Mette Svane.
Ritzau erkender også, at der burde have været en kilde på påstanden i deres telegram, så det ikke ligner en faktuel oplysning.
"I det første telegram, vi skriver i forbindelse med politianmeldelsen, kommer det ikke til at stå helt tydeligt nok, at det er Jyske Banks opfattelse af, at det er ulovligt, og dermed deres begrundelse for at politianmelde, som vi videreformidler. Det kan misforstås, og derfor retter vi også til, så det står mere præcist i det opfølgende telegram, vi sender ud kort tid efter," skriver redaktionschef Martin Darling.
Finanswatch og Mediawatch fastholder
Anders Heering er direktør i Watch Medier, der udgiver både Finanswatch og Mediawatch. Han fastholder, at de to medier har haft belæg for at skrive, at skjult kamera er ulovligt i Schweiz. Finanswatch har forud for den artikel, hvor formuleringerne "strengt forbudt" og "ubetinget ulovligt" optræder, set på en sag, der kører lige nu ved Menneskeretsdomstolen og involverer to schweiziske journalister. Sagen er startet i 2011 og endnu ikke afgjort. Men den bygger på, at to schweiziske journalister er blevet dømt ved en schweizisk domstol for skjulte optagelser. Det fremgår af sagsfremstillingen, at journalisterne i sagen vurderer, at "et antal (schweiziske, red.) stater lader til at tolke reglerne om skjult kamera absolut".
Samtidig henviser Anders Heering til, at hverken DR eller Jyske Bank – de to parter i sagen – har anholdt præmissen om, at skjult kamera er ulovligt, da de blev interviewet.
"Vi står ved, at vi har skrevet, at skjult kamera er forbudt. Formuleringerne om "strengt" og "ubetinget" kan vi så godt diskutere. Den slags tillægsord er jeg generelt ikke fan af," siger Anders Heering.
Efter Journalistens henvendelse har Finanswatch endvidere kontaktet den organisation, der støtter de to schweiziske journalister ved domstolen. Ifølge Anders Heering har den organisation oplyst, at flere schweiziske tv- og radiomedier helt er holdt op med at bruge skjult kamera, indtil sagen er afgjort.
"Teoretisk set kan det godt være, Oluf Jørgensen har ret. Men når Schweiz har en lov, de dømmer efter, og vores kilde har vurderet, at det er ulovligt i Schweiz, og radio og tv i Schweiz er stoppet indtil videre, og hverken DR eller Jyske Bank reagerer på den præmis – så vil jeg godt skrive, at det er ulovligt i Schweiz," siger Anders Heering.
Hvorfor står den research, I har lavet forud, ikke nævnt i artiklen?
"Det vigtige her er, at vi har gjort vores research forud for artiklen. Vi har tjekket en præmis, som er gængs. Jyske Bank siger, det er ulovligt. DR siger ikke, at det ikke er ulovligt. Så er det præmissen, at det er ulovligt. Før Oluf Jørgensen gik ind i sagen, var der ingen, der sagde, at det ikke var ulovligt. Derfor var der ingen grund til at gøre et stort nummer ud af det i artiklen."
(OPDATERING 6/11 14.21: Anders Heering har efterfølgende oplyst, at Mediawatch og Finanswatch alligevel har besluttet at rette i overskrift og brødtekst i de to artikler. Læs forklaringen her)
Jyske Bank står ved tweet
Jyske Bank bruger også selv formuleringen om, at skjult kamera er ulovligt i Schweiz. Senest skrev banken på Twitter i aftes:
"FAKTA: Skjult kamera er ulovligt i Schweiz".
Jyske Banks juridiske direktør, Peter Stig Hansen, er uenig med Oluf Jørgensen og mener ikke, formuleringen er for skråsikker.
"Skjult kamera er ulovligt, hvis du læser den schweiziske lov. Men over alt andet har vi så Menneskeretskonventionen, og sådan er det også i Danmark."
Er det så ikke forsimplet at slå fast, at det er ulovligt i Schweiz?
"Jeg kender ikke den nøjagtige måde, man behandler tingene på i Schweiz. Men i Danmark så vi for eksempel med knivsagen, at journalister tog en kniv med fra en restaurant i lufthavnen ind i gaten. De endte med at få strafbortfald, fordi det blev vurderet væsentligt."
Oluf Jørgensen er uenig.
»I knivsagen var der tale om det, vi kalder en ”selvstændig overtrædelse af lovgivningen”, hvor man vil demonstrere noget. Det samme gælder, hvis man ulovligt køber et våben for at vise, at man kan. Her er den salomoniske løsning, at straffen bortfalder.«
»Men det er ikke tilfældet her. Her er der tale om en journalistiske afdækning af samfundsforhold med skjulte metoder. Det afhænger simpelthen af ytringsfrihedens grænser. Og er det berettiget efter Menneskeretskonventionen, så er resultatet frifindelse. Det har vi set i en stribe sager,« siger han.
Jyske Bank: Vi har en god sag
Peter Stig Hansen mener, Jyske Bank har en god sag ved Menneskeretsdomstolen, men han vil ikke komme med en vurdering af, hvem der vinder.
"Jeg mener, vi har en god sag. Det, der er sket, og måden, det er sket på, herunder den massive overvågning på 11 timer, er ude af proportioner. Det er for massivt. Jeg har ikke sagt noget om, hvem jeg tror vinder sagen. Vi har indgivet en politianmeldelse, og nu ligger sagen hos anklagemyndigheden."
Men er det ikke sådan, journalistik foregår? Journalister indsamler en masse research og udvælger det, der er vigtigt.
»Prøv at tage din egen dag. 11 timer, det er næsten to dages arbejdstid. Hvis du blev filmet hele tiden uden at vide det, ville du så ikke blive træt af det? Kan der være en, du bed lidt af, måske en kommentar til frokost eller en sjov bemærkning, som var ironisk, men kan fremstå som noget andet? Det her er meget indgribende.«
Han opfordrer DR til at lægge råbåndene af alle 11 timer frem.
DR vil ikke lægge råbånd frem
DR’s dokumentarchef, Steen Jensen, afviser, at optagelserne kan sammenlignes med overvågning.
»Jeg er helt uenig i, at man kan bruge begrebet overvågning om det her. Vi har brugt skjult kamera i helt konkrete situationer. Det handler om fire rådgivningsmøder, vi har optaget.«
Steen Jensen afviser også, at DR vil lægge råbåndene ud.
Vil I lægge de fulde optagelser eller store dele af dem frem, som Jyske Bank opfordrer til?
”Nej, vi lægger ikke råbåndsoptagelser ud. Det gør vi ikke her, og det gør vi heller ikke i andre sager. Det er et principielt spørgsmål for DR. Vi vurderes på, hvad vi offentliggør. Hvad der derudover ligger af noter, skitser, råbånd og så videre, betragter DR som et internt arbejdsmateriale, som vi ikke offentliggør,” siger Steen Jensen.
”Det er der mange hensyn i. Vi bliver ofte efterspurgt råbånd, hvor der er samtaler på, som slet ikke egner sig til offentliggørelse, hverken for DR eller for kilderne. På samme bånd optræder også tit andre kilder end dem, der efterspørger råbåndet. Det er noget, vi aldrig udleverer.”
Opdatering 6/11 klokken 14.21: Dagen efter denne artikel blev bragt, har Mediawatch og Finanswatch besluttet at rette alligevel. Anders Heering forklarer hvorfor her.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Selvom det fremgår implicit så er sagen den at DR ikke publicerer deres historier i Schweiz men derimod i Danmark. Derfor kan en domstol i Schweiz ikke have nogen holdning til hvad en dansk journalist måtte have optaget i Schweiz. Så enkelt er det!
Tip: Skjulte optagelser er ikke i sig selv ulovlige. Heller ikke i Schweiz - Såfremt man mener at publicering af "skjulte optagelser" i Schweiz er ulovlig så kan man løfte bevisbyrden herfor.
Spørgsmålet er om et dansk medie må publicere "skjulte optagelser". Her foreligger der en ret klar retspraksis - Nemlig at skjulte optagelser er i orden dersom dokumentationen ikke ellers ville kunne frembringes OG at der foreligger væsentlig samfundsmæssig relevans.
Konklusionen er naturligvis at en eventuel Schweizisk lov intet har med dansk ret endsige dansk medievirksomhed at gøre. Selv hvis DR - hvilket er utænkeligt - overhovedet anklages og dømmes i Schweiz så er deres publicistiske integritet intakt.
Jyske bank har såre simpelt, ganske effektivt, saboteret dansk presse. Og når det har ku' lade sig gøre skyldes det journalisters manglende evne til at skille skæg for sig og snot for sig.
Reglerne i Schweiz http://ratgeber.presserat.ch/index.php?de_home
Der Grundsatz – Ausnahmsweise kann eine verdeckte Recherche – vertieftes Nachforschen in kontroversem Bereich unter täuschenden Angaben – zulässig sein. Nötig ist aber, dass das öffentliche Interesse an den so erreichbaren Informationen überwiegt. Sie müssen sich überdies nicht anders beschaffen lassen. Weil eine verdeckte Recherche stets Vertrauen missbraucht, ist ihr Einsatz gut abzuwägen. Ebenso die Verhältnismässigkeit: Ist der Gewinn an Transparenz wesentlich höher einzuschätzen als das Ausmass der Täuschung?