To journalister fra Åbenhedstinget er blevet sigtet for at videregive personlige helbredsoplysninger. De mener, at de har taget de hensyn, der skal til, men strafferetsekspert siger, at det skal være en 100 procents anonymisering. (Opdateret 15.03: Mediejurist mener ikke, der skal være 100 procents anonymisering)
Det er dybest set et spørgsmål om, hvor grænsen går for åbenbar almeninteresse. I denne uge blev Kjeld Hansen og Nils Mulvad fra Åbenhedstinget sigtet for at have videregivet peronlige helbredsoplysninger i en to år gammel artikel.
De to journalister mener selv, at de har foretaget en tilstrækkelig anonymisering af de givne personer, men det er anklagemyndigheden ikke enig i, og en eksperts fortolkning af loven lader heller ikke til at støtte journalisternes version af sagen.
Den to år gamle artikel handler om myndighedernes manglende åbenhed og indgriben over for MRSA-inficering på svinefarme. Det er en bakterie, der kan være farlig for mennesker, og da journalisterne skrev artiklen, var der eksempler på, at arbejdsgivere ikke havde fortalt deres ansatte om smitten på arbejdspladsen, inden de blev ansat.
Derfor har Kjeld Hansen og Nils Mulvad, der er henholdsvis journalist og redaktør på Åbenhedstinget, søgt indsigt i, hvilke farme der rent faktisk var blevet smittet.
»Myndighederne gjorde ikke noget ved problemet og forsøgte at skjule det. Derfor gik vores research ud på at bevise, at der rent faktisk var mennesker, der var blevet smittet. De beviste vi ved at lægge den liste op, vi fik fat i,« siger Nils Mulvad.
Fjernede navne
Listen er sagens omdrejningspunkt. Her nævnes der 12 forskellige svinefarme, der er konstateret inficeret med MRSA. Til at starte med stod der også navnene på de enkelte medarbejdere, der var blevet smittet. Sundhedsstyrelsen kontaktede journalisterne og fortalte dem, at det er ulovligt at offentliggøre den slags oplysninger. Derefter fjernede Mulvad og Hansen navnene på listen. Men der er stadig en række specifikke oplysninger om de enkelte smittede personer.
Trine Baumbach er lektor på Københavns Universitet og strafferetsekspert. Hun fortæller, at man kun i meget specielle tilfælde kan viderebringe den slags meget personlige oplysninger:
»Hvis der er tale om åbenbar almeninteresse, må man gerne videregive fortrolige oplysninger, men der skal meget til, for at man kan sige, at det virkelig var i almenhedens interesse at videregive fortrolige oplysninger om den enkelte sag. Hvis man kan diskutere emnet på et mere abstrakt generelt plan og stadig få de vigtige pointer frem, er det den vej, man skal gå,« siger hun og understreger, at hun generelt ikke udtaler sig om den konkrete sag.
Effektiv anonymisering
Nils Mulvad mener også, at de har taget det hensyn ved at fjerne navnene på de smittede:
»Vi anerkender, at der ikke skal komme oplysninger ud om folks sundhedsforhold. Det kan godt være, at man kan finde frem til folk, men vi har lavet en afvejning med et andet hensyn. Nemlig det, at folk har brug for at vide, hvad der foregår,« siger han.
I artiklen kan man blandt andet læse om en kvindelig ukrainsk landbrugsmedarbejder fra en bestemt svinefarm. Nils Mulvad forklarer, at oplysningen blandt andet er vigtig for at illustrere, at det er mange udlændinge, der bliver smittet.
Men umiddelbart sat op over for strafferetsekspertens forklaring af loven går den ikke. Der skal være fuld anonymisering:
»Du må gerne bruge de rent personlige oplysninger, hvis de bliver effektivt anonymiseret. Det betyder altså, at det ikke er nok, at man ikke kan finde frem til personen, hvis man bor i den anden ende af landet. Hvis dem, der bor i den samme by, kan regne ud, hvem det er, så er anonymiseringen ikke effektiv,« fortæller Trine Baumbach og uddyber:
»Jeg ville umiddelbart ikke mene, at det er en effektiv anonymisering at nævne køn, job og nationalitet på en person i et mindre samfund, hvor man må gå ud fra, at der ikke er særlig mange med lige præcis den kombination af køn, job og nationalitet. Hvis en del af pointen er, at der er tale om udlændinge, så kan man jo godt fremhæve dette uden at nævne nationaliteten kombineret med andre personlige karakteristika,« siger Trine Baumbach.
Ukraine gør ikke forskellen
Nils Mulvad mener dog ikke, at det er nationaliteten, der gør forskellen, da journalisten.dk inden interviewet med Trine Baumbach spurgte ham, om man ikke kunne have skrevet Østeuropa i stedet for Ukraine:
»Det ville stadig være til at finde dem, hvis man bare ved en smule om research. Man kan diskutere, om vi kunne have gjort mere for at gøre dem anonyme. Man kunne sikkert gøre meget. Vi kunne også have ladet være med at lave historierne, og så var der ikke kommet fokus på et vigtigt problem, som myndighederne har prøvet at skjule – og det er det, der er journalisternes rolle. At få sådanne ting frem i lyset,« siger Nils Mulvad, der ikke regner med at blive dømt:
»Jeg regner slet ikke med, at der vil blive rejst tiltale, men man skal passe på med at være skråsikker. Jeg er ikke sikker på noget som helst, før sagen er lukket.«
Efterfølgende har journalisten.dk fået fat i Nils Mulvad og forelagt ham Trine Baumbachs citater:
»Hun er straffejurist og vuderer derfor kun den ene side af sagen. Jeg synes, det er afgørende, at journalisternes fagblad hører en vurdering fra en mediejurist, i stedet for blot at være talerør for den ene side af synspunktet,« siger Nils Mulvad.
Peter Lind Nielsen er mediejurist og blandt andet underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han mener ikke – ligesom Nils Mulvad – at der er et krav om 100 procents anonymitet, for at videregive helbredsoplysninger. Han mener godt man kan bruge informationerne om landbrugsmedarbejderen fra Ukraine:
»Man kan godt argumentere, at det er berettiget at bruge oplysningen om nationalitet, når en af pointerne i historien er, at det netop sker for mange udlændinge. Det går selvfølgelig ikke, at man bare skind-anonymiserer folk, så alle kan finde ud af hvem det er alligevel. Men i det her spørgsmål må man gå ud fra, at det kun er en lille kreds, der kan identificere personen, og hvis det er på baggrund af oplysninger, som er med til at bære historien er det et sagligt argument,« siger Peter Lind Nielsen til journalisten.dk
Opdateret 13.32 med kommentar fra Nils Mulvad
Opdateret 15.03 med citat fra mediejusrist Peter Lind Nielsen
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og nu er sagen afsluttet i Højesteret til ugunst for svinebønderne. De vil anlægge den ene retssag efter den anden, hvis de bliver klandret for noget som helst. Tilsyneladende virker deres taktik: Nødvendige sundheds- og miljøkrav trækkes ud i det uendelige
MRSA-sagen er siden eksploderet. Kjeld Hansen og Nils Mulvad har hver fået en bøde på 2.500 kr., men har skabt pr. for millioner i kampen mod de superresistente CC398-stafylokokker. Og de to journalister har nu anket sagen til højere retsinstans.
Vi har LANGT FRA set det sidste til svinebakterien, som kan blive langt mere omfattende end Blødersagen.