search

Eksperiment: Læserne kan bedst lide den glade historie

Information lavede en positiv og en negativ nyhedshistorie af det samme politiker-interview. Flest likede den positive. »Der er en stor efterspørgsel på historier, hvor konflikterne ikke er trukket skarpt op,« siger praktikanten bag eksperimentet

»Det er et stunt, der skal vise, hvor stor magt vi har som medier.«

Sådan siger praktikant Julie Elmhøj på Informations christiansborgredaktion, der torsdag skrev om Uffe Elbæks forsøg på et politisk comeback med partiet Alternativet. Eller rettere, hun skrev to artikler – en positiv og en negativ.

Den positive artikel hed ”Alternativet har vokseværk” og handler om partiets succes med at etablere lokalafdelinger i store dele af landet. 

Den negative hed ”Alternativet langt bagud” og handlede om problemerne med at indsamle de vælgererklæringer, der gør partiet opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.

Medier foretrækker det negative

»Formålet var at anskueliggøre, at en sag ofte er mere nuanceret end den måde, vi præsenterer den på i medierne. I det daglige arbejde som journalist forsvinder nogle af nuancerne, fordi vi ofte vælger at vinkle på det negative, problematiske og trække konflikterne op,« siger Julie Elmhøj.

Under interviewet med Information ville Uffe Elbæk helst tale om den lokale fremgang, ikke om problemerne med vælgererklæringerne.

»Jeg kunne godt have skrevet det på en måde, hvor begge pointer kom med, men det ville have været svært at have en klar pointe gennem hele artikler. Det ville blive lidt mudret. Og hvilken vinkel skulle vi vælge, når historien skulle lægges ud på de sociale medier?« spørger Julie Elmhøj.

Flest positive likes

På nettet er begge artikler blevet læst lige meget, viser Informations trafiktal fra i går. På Facebook har den positive i skrivende stund dog fået betydeligt flere likes (118 likes) end den negative (49 likes). I indbakken kan Julie Elmhøj også mærke, at læserne var tilfredse med at høre om andet end problemer.

»Der er en stor efterspørgsel på historier, hvor konflikterne ikke er trukket skarpt op. Når man læser en avis, kan man få indtryk af, at verden er ved at gå under, og det er den jo ikke helt. Læserne vil gerne have et mere nuanceret billede,« siger hun.

I det seneste nummer af Journalisten præsenterede vi en positiv og en negativ fremstilling af tv-produktionsbranchens fremtid, som du kan læse her.

 

Kommentarer
5
Peter Hansen
28.11.14 15:26
Et facebook-like
Et facebook-like tilkendegiver nok i højere grad, om man finder indholdet tilfredsstillende, end om det er en positiv eller en negativ historie. Hvis man lagde 2 artikler op på samme måde på Information.dk omhandlende DF, så ville det formentlig resultere i, at den historie, der var negativt-ladet ville få flest likes. Det er vel kontekst i langt højere grad end forskellen på negativ/positiv-vinkel. Det hujer ikke Informations læsere, at Alternativet har problemer med at få lov til at stille op.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
28.11.14 20:35
Der er nok lige et par læsere
Der er nok lige et par læsere mere på Ínformation, der kan bruge det her eksperiment som øjenåbner, dvs. se det som bevis på, hvordan redaktionen mere generelt tillader sig at betragte sine ærede gæster og kunder i butikken.

Mediets eksplicitte fortolkning af brugersegmentet, avisens livsgrundlag, undersøgelsens tema og genstand for opmærksomhed/manipulation, må kunne få mediebrugerens øjne op for sin egen funktion i mediets sociale selvforståelse. Redaktionens kognitive adfærd har ikke noget privatliv her.

Skemaet, som redaktionen skaber produktet og aflæser reaktionerne hos brugerne i forhold til, er lige så ukompliceret, som mediets eksistensberettigelse dør med den slags.

Forvekslingen af nogle få læseres eksplicitte sympatierklæringer med det repræsentative for brugersegmentet i sin helhed, selve opstillingen af eksperimentet og den påfølgende fortolkning af facebook-markeringerne, er samlet set så tilpas primitiv, dum en forlængelse af noget større, så det må virke noget stort animalsk af en åbenbaring. Lad os håbe, at de få får, der måtte være i folden, formår at komme ud.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Pallesen
28.11.14 23:04
Ah, er det ikke lige tyndt
Ah, er det ikke lige tyndt nok? Skal vi nu begynde at interessere os for, om en artikel i Information får 49 eller 118 likes? Til sammenligning kan jeg meddele, at min 14-årige nieces nye profilbillede har fået 150 likes. Hun er her iført en sort t-shirt. På det forrige profilbillede var hun iført en hvid t-shirt. Det gav kun 145 likes.
Fremhævet af Journalisten
Per Lysholt Hansen
29.11.14 01:40
Thomas: Jeg er enig i, at
Thomas: Jeg er enig i, at forskellen ikke virker overvældende, når man kigger på Facebook-likes. Jeg har intet at gøre med artiklerne, men jeg prøvede lige at se på delinger på sociale medier. Og her er forskellen mere markant:

Med hjælp fra Linktally.com kan man se, at den positive historie er blevet delt 661 gange på Facebook og 18 gange på Twitter.

Den negative er delt 149 gange på Facebook og 8 gange på Twitter.

MVH
Fremhævet af Journalisten
Thomas Pallesen
29.11.14 09:09
Per Lysholt Hansen: Min
Per Lysholt Hansen: Min pointe var nok egentlig, at undersøgelsen ikke dokumenterer det, der fremgår af overskriften: "Læserne kan bedst lide den glade historie". Den viser, at Facebookbrugere i højere grad "liker" positive historier end negative (ligesom jeg i højere grad "linker" folks positive oplevelser end deres negative). Din lille undersøgelse er faktisk mere interessant: Den positive version bliver delt mere end den negative version. Men ingen af undersøgelserne siger noget om, hvad Informations mange tusinde læsere bedst kan lide. Og derfor er det ikke nogen særligt god indgangsvinkel til en ellers interessant diskussion om vinkling.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen