Eks-diktator forfølger pressen

Guatemalas eks-diktator Ríos Montt kæmper for at beholde magten ved efterårets valg. Dødstrusler og forfølgelse af pressen er en del af strategien.

Guatemalas eks-diktator Ríos Montt kæmper for at beholde magten ved efterårets valg. Dødstrusler og forfølgelse af pressen er en del af strategien.

Guatemalas eks-diktator Ríos Montt kæmper for at blive præsident ved efterårets valg. Dødstrusler og forfølgelse af pressen er en del af strategien.

Eks-diktatorens tilhængere gennembankede den 24. juli en række pressefolk i Guatemala By, og en journalist døde af hjertetilfælde efter at være blevet jagtet med skydevåben, køller og macheter. Angrebene skete efter ordre fra den 77-årige generals parti, der har regeringsmagten.

Dagen efter stod 500 sortklædte pressefolk bøjet omkring kisten ved en ceremoni på den største tv-station. Dødsfaldet vidner om, at landet nærmer sig tilstande som under den 36 år lange borgerkrig, der sluttede i 1996.

»Situationen er forværret dramatisk, og journalister forfølges atter ligesom i 80erne,« siger tv-journalisternes talsmand, Bayron García.

Ríos Montt, der anklages for folkemord, er kandidat til præsidentvalget i november, selv om forfatningen forbyder kupmagere at beklæde embedet. Medier, der kritiserer hans kandidatur, gøres til fjender.

»Min familie beder mig forlade journalistikken, fordi jeg modtager telefontrusler, og mystiske biler forsøger at køre mig ned. Men jeg er nødt til at informere,« siger Bayron García.

Journalister Uden Grænser fastslår, at antallet af døds-trusler er vokset stærkt under det nuværende styre. Organisationen beretter om mord på journalister og pressefolk i eksil. Det er især farligt at skrive om korruption og hærens overgreb under krigen, hvor 200.000 blev dræbt.

Alene i juni 2003 er der registreret dødstrusler mod 17 journalister, oplyser landets journalistforbund. Et korrupt og ineffektivt retsvæsen betyder, at angrebene ikke straffes.

Christina Guldbrandt er informationsrådgiver for Ibis, og Arne Simonsen er freelancejournalist.

 

0 Kommentarer