Ekko fra Hans Engells fortid

Hans Engell bremsede som chefredaktør Ekstra Bladets afdækning af tre politiske skandalesager, der havde tråde til hans egen tid som justitsminister, hævder tidligere journalist på avisen Anders-Peter Mathiasen. Journalisten har spurgt centrale kilder, herunder journalisterne bag de tre sager. Ingen kan bevise, at Engell blandede sig af politiske grunde, men centrale kilder bekræfter, at han stoppede en bog om Echelon
  • Søren Jensen/Polfoto
    Hans Engell ved en folketingsdebat i 1993.
16.09.2016 · 10:00

Det er de færreste journalister forundt at vinde en Cavling-pris. Anders-Peter Mathiasen har vundet to. I 1989 og i 2004, begge som journalist på Ekstra Bladet.

Derfor er det opsigtsvækkende, at Anders-Peter Mathiasen i det nummer af Filmmagasinet Ekko, der udkom før sommerferien, anklagede sin tidligere chefredaktør Hans Engell for at misbruge sin magt til at bremse avisens afdækning af tre store skandalesager. Ifølge Anders-Peter Mathiasen fordi sagerne faldt tilbage på Hans Engells tid som justitsminister.

”Da Engell kom på avisen, brød han formelt båndene til sin tid som politiker. Han ryddede kontoret på Christiansborg og meldte sig ud af Det Konservative Folkeparti. Han forlod alt, men kunne dårligt melde sig ud af sin egen fortid,” skriver Anders-Peter Mathiasen i Ekko.

Da Anders-Peter Mathiasen forlod Ekstra Bladet i 2005, sammen med sin nære kollega Jeppe Facius, kritiserede de to Hans Engell og avisens ledelse for at køre dem ud på et sidespor.

"Når man arbejder med konfronterende journalistik, er det vigtigt, at man har ledelsens fulde opbakning, og det har vi ikke følt, vi har haft i det seneste halvandet år,” udtalte Jeppe Facius dengang.

Ekstra Bladet, 2005. Jeppe Facius (tv.) og Anders-Peter Mathiasen fejrer Cavling-prisen, som de sammen med med Miki Mistrati og Thomas Stokholm fik for arbejdet med Dan Lynge-sagen.
Foto: Nicolai Svane/Polfoto

»Vanvittigt at man ansætter en mand med så stor en magtbase i sin fortid til at lede en avis«

Både i Journalisten og Information har Anders-Peter Mathiasen kritiseret Hans Engell for at bremse de to journalisters afdækning af Dan Lynge-skandalen.

Men i Ekko er det ikke kun Dan Lynge-sagen, men også Ekstra Bladets oprulning af Scandinavian Star-sagen og Echelon-overvågningen, som ifølge Anders-Peter Mathiasen blev bremset af den daværende chefredaktør.

Anders-Peter Mathiasen siger til Journalisten, at det er nødvendigt at få anklagerne frem.

»Det er den gamle historie om, hvor vanvittigt det er, at man ansætter en mand med så stor en magtbase i sin fortid til at lede en avis. Her har du de katastrofale følger, når en mand med hovedet fuldt af statshemmeligheder skal lede en avis,« siger han om sin tidligere chefredaktør.

Hans Engell selv ønsker ikke at udtale sig til Journalisten.

»Der er tale om sager, som er 10 år gamle. Jeg har ingen kommentarer,« siger han.

Poul Madsen: "Det er ren AP tankespind”

Han får opbakning fra avisens nuværende chefredaktør, Poul Madsen.

”Det er jo en række voldsomme og helt udokumenterede påstande, AP (Anders-Peter Mathiasen, red.) kommer med her mere end 10 år efter, de er sket. Men jeg husker det på ingen måde som AP, og det var jo trods alt mig, der styrede journalistikken på EB dengang. Der var ikke tale om en 'politisk' indblanding fra Engells side. Det er ren AP tankespind,” skriver Poul Madsen i en mail.

Han har ikke svaret på opfølgende spørgsmål eller Journalistens anmodning om et mundtligt interview.

SCANDINAVIAN STAR

Ekstra Bladet kunne i 2003 bringe nye oplysninger frem om branden om bord på Scandinavian Star. Artiklerne var skrevet af journalist Jens Aagaard.

Anders-Peter Mathiasen forklarer i Ekko, at Hans Engell stoppede en artikelserie om politiets efterforskning af branden på Scandinavian Star, ”som var foregået på hans egen vagt som justitsminister”.

Men den vurdering kan journalist Jens Aagaard ikke genkende:

»Jeg skrev mange artikler om Scandinavian Star, og det var med fuld opbakning fra chefredaktionen. På et tidspunkt stoppede jeg, men det var helt naturligt, fordi der ikke var meget mere nyt at komme efter. Jeg har ikke oplevet, at mine artikler om sagen er blevet stoppet af nogen,« siger han.

En af de overlevende fra Scandinavian Star-branden, Mike Axdal, bakker dog op om det principielle i Anders-Peter Mathiasens kritik. Mike Axdal mener, at Hans Engell stoppede hans bog om Scandinavian Star, som skulle udkomme på Ekstra Bladets Forlag.

April, 1990. Branden ombord på Scandinavian Star kostede 158 mennesker livet.
Foto: Carsten Ingemann/Polfoto

Klar mistanke, men ingen dokumentation

Mike Axdal skrev bogen med journalist Jens Aagaard som ghostwriter, og bogen var bestilt af Ekstra Bladets forlagschef Hans Larsen.

»En dag, da vi skal ind og udvælge dokumenter, får jeg at vide, at bogen er stoppet. Det sker på et møde med Ekstra Bladets forlagschef Hans Larsen. Det kan jeg slet ikke forstå, så jeg spørger hvorfor. Han ser trykket ud og siger, at det sker stik imod hans vilje. ”Hvem har bestemt det?” spørger jeg. Og så peger han bare opad med en finger: Det er nogen over ham. Jeg hørte først senere påstande om, at det skulle være advokaterne, der var bange for bogen. Men så havde de vel bedt os dokumentere vores påstande i stedet for bare at lægge bogen ned?« siger Mike Axdal.

Han husker, at det var daværende journalister på Ekstra Bladet, der fortalte ham, at Hans Engell havde stoppet bogen.

»Jeg har en klar mistanke om, at Hans Engell stoppede den bog. Der stod ting i den, som ville give ham alvorlige problemer, fordi han selv var justitsminister, da der blev begået en række alvorlige fejl i sagsbehandlingen. Jeg hørte daværende ansatte på Ekstra Bladet fortælle om det, men jeg har ingen dokumentation for det,« erkender Mike Axdal.

Hans bog endte med at blive omskrevet og udgivet på Forlaget Nautilus.

Tidligere forlagschef afviser

Anders-Peter Mathiasen forklarer, at han kan have forvekslet artikelserien med bogprojektet, og at det kan have været bogen og ikke artiklerne, som Hans Engell stoppede.

Han tilføjer, at det netop var Mike Axdal, der i sin tid gjorde Anders-Peter Mathiasen opmærksom på Hans Engells mulige indblanding.

Men forlagschef Hans Larsen afviser, at Hans Engell lagde bogen ned.

»Da jeg fik manuskriptet, kunne jeg se en del ting, som kunne være juridisk problematiske. Der var blandt andet alvorlige påstande om, at ejerne af skibet selv havde fået brandene påsat for at svindle med forsikringer. Det var jeg nødt til at sende omkring en jurist. Han frarådede på det kraftigste, at vi udgav bogen, fordi der var stor risiko for sagsanlæg. Det forklarede jeg til Mike Axdal,« siger Hans Larsen.

Han understreger, at han aldrig ville have tilladt Hans Engell at stoppe bogen af politiske årsager.

»Hans Engell var overhovedet ikke inde over den beslutning. Jeg orienterede ham om, hvad der foregik, men jeg mener først, det var efterfølgende. Uanset hvad havde han intet med beslutningen om at stoppe bogen at gøre. Hvis Hans Engell havde pålagt mig at stoppe en bog, så havde jeg ikke været chef på Ekstra Bladets Forlag fem minutter mere. Der ville være blevet en helvedes ballade. Anders-Peter kender mig godt nok til at vide, at det ville jeg aldrig finde mig i. Jeg ved slet ikke, hvor den påstand kommer fra,« siger Hans Larsen.

2003. Mike Axdal i arkiverne.
Foto: Lars Skaaning/Polfoto

Ghostwriter pikeret over påstanden

Journalist Jens Aagaard, ghostwriter på bogen, bekræfter Hans Larsens forklaring.

»Jeg fik at vide, at bogen indeholdt nogle stærkt ærekrænkende påstande, som kunne medføre sagsanlæg og kæmpe erstatninger. Der blev lagt et juridisk og journalistisk snit, og bogen blev droppet. Den forklaring fik jeg, og jeg har ingen grund til at tro det modsatte. Jeg har aldrig haft en fornemmelse af, at Hans Engell var involveret i bogprojektet,« siger han.

Hvis du havde haft en fornemmelse af, at der skete politisk indblanding i dit arbejde, hvordan ville du så have reageret?

»Så ville jeg have gået til tillidsmanden, brokket mig, sat hele apparatet i gang. Det ville simpelthen aldrig kunne ske, det er stik imod Ekstra Bladets kultur. Jeg bliver faktisk lidt pikeret over påstanden, for det er en nedvurdering af min evne til at tænke som en journalist, at jeg ikke skulle kunne sige fra over for politisk pres. Det er håbløst at tro, at jeg ville have accepteret det,« siger Jens Aagaard.

Gik til tillidsmanden

Anders-Peter Mathiasen mener, det er let for Hans Larsen og Jens Aagaard at sige, at de ville have lavet ballade, hvis Hans Engell havde forsøgt at blande sig af politiske årsager.

»Det er lettere sagt end gjort, når både Hans Larsen og Jens Aagaard siger, at de ville have sagt op, hvis det her var sket. Jeg havde selv alle mulige grunde til at sige op, men holdt alligevel ud i tre år,« siger Anders-Peter Mathiasen.

Han fortæller, at han og Jeppe Facius faktisk gik til tillidsmanden, da de ragede uklar med ledelsen.

»Der var ingen hjælp at hente,« siger Anders-Peter Mathiasen.

Det bekræfter Jeppe Facius.

”Vi havde begge et noget anstrengt forhold til tillidsmanden. Jeg kan dog efterfølgende godt ærgre mig over, at vi ikke forsøgte at råbe andre af medarbejderforeningens medlemmer op,” skriver han i en mail.

Tidligere tillidsmand afviser

Men daværende tillidsmand Thomas Szlavik afviser, at Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen gik til ham med sagen.

»Hvis de var kommet til mig, så er jeg helt sikker på, at jeg ville kunne huske det. Og det kan jeg ikke.«

Thomas Szlavik har heller ikke haft noget indtryk af, at Hans Engell blandede sin politiske fortid ind i sit hverv som chefredaktør.

»Den kritik kan jeg overhovedet ikke genkende,« siger han.

Hvis kolleger var kommet til dig og havde sagt, at Hans Engell forsøgte at dysse sager ned af politiske årsager, hvad ville du så have gjort?

»Så ville jeg straks have indkaldt til møde med dem, mig og Hans Engell. Det er en alvorlig anklage, som ville være blevet undersøgt. Det ville have været en skandale ud over alle grænser,« siger den tidligere tillidsmand.

Aflandshage, Amager, 1999. Ekstra Bladets journalister Bo Elkjær (tv.) og Kenan Seeberg på jagt efter en militær lyttepost på et forbudt område.
Foto: Jan Sommer/Polfoto

ECHELON

Det var journalisterne Bo Elkjær og Kenan Seeberg, der afdækkede Echelon-skandalen i 2000 og 2001. De to kunne fortælle, at et internationalt spionnetværk overvågede borgerne i blandt andet Danmark. Afdækningen førte til, at Bo Elkjær og Kenan Seeberg senere rejste til USA for at fortælle om deres research, ligesom de fremlagde resultaterne i Europa-Parlamentet.

Anders-Peter Mathiasen skriver om Hans Engell, at ”den tidligere minister for både forsvaret og Politiets Efterretningstjeneste fik også bremset avisens oprulning af det hemmelige internationale aflytningsprogram Echelon”.

Men det kan Bo Elkjær som central kilde ikke bekræfte.

»Det er ikke min oplevelse, at Hans Engell bremsede vores dækning af Echelon-sagen. Den var besværlig at få i avisen hele vejen igennem, også under hans forgænger Sven Ove Gade. Det var ikke min oplevelse, at det havde specielt med Hans Engell at gøre,« siger Bo Elkjær.

Kenan Seeberg kan heller ikke bekræfte udlægningen:

»Jeg ved ikke, om Hans Engell bremsede avisens oprulning af Echelon-sagen. Det kan jeg ikke svare på,« siger Kenan Seeberg.

Kenan Seeberg nævner dog et andet aspekt, som Anders-Peter Mathiasen ikke nævner i Ekko.

»Men jeg ved, at han bremsede udgivelsen af vores bog på Ekstra Bladets Forlag, der sammenfattede hele oprulningen. Det stod klart, at afslaget kom fra Hans Engell. Men jeg kan ikke svare på hvorfor,« fortæller Kenan Seeberg.

Bo Elkjær bekræfter, at de to journalisters bog blev droppet af Ekstra Bladets Forlag. Den endte på Borgens Forlag i stedet.

Men hvad var Hans Engells rolle?

1999. Journalisterne Kenan Seeberg og Bo Elkjær viser Hans Engell, hvad Ekstra bladet har skrevet om Echelon.
Foto: Jan Grarup/Polfoto

Tidligere forlagschef bekræfter, at Engell lagde bogen ned

Carsten Meedom var forlagschef på Ekstra Bladets Forlag på det tidspunkt.

»Jeg kontaktede Bo og Kenan og sagde, at de havde gang i en spændende historie, som jeg gerne ville udgive i bogform. Jeg havde siddet på Kenans kontor, hvor han plejede at pege på en flyttekasse med materiale, som de ikke havde fået brugt endnu. Det kunne vi få ud i en afslørende bog, der sammenfattede Echelon-sagen. Den var de med på,« husker han.

Carsten Meedom bekræfter, at det var Hans Engell, der valgte at lægge bogen ned.

»Jeg fik et manus fra Bo og Kenan. Det var ret godt. Men Hans Engell sagde til mig, at vi måtte droppe bogen. Han mente ikke, den kunne sælges,« siger Carsten Meedom, der også knytter en kommentar til avisens løbende dækning:

»Jeg husker, at der var modvilje over for Echelon-sagen hos Hans Engell. Så interessant var det heller ikke, og der var ingen ’smoking gun’, sagde han. Den indstilling kunne jeg mærke sive ned fra chefredaktionen. Men det betyder ikke, at dækningen blev bremset, der var bare ikke opbakning,« fortsætter han.

Carsten Meedom stoppede kort efter på Ekstra Bladets Forlag. Han fortæller, at han efterfølgende tog de to journalisters manus og introducerede det til en redaktør på Borgens Forlag. Her endte bogen med at udkomme i stedet.

Undrede du dig over, at Hans Engell stoppede en bog?

»Ja, jeg var da forundret. I mine øjne var det helt oplagt at udgive den. Men den forklaring, jeg fik, var rent økonomisk: Den bog kan ikke sælges. Så jeg kan ikke understøtte en påstand om et politisk motiv,« siger Carsten Meedom.

Anders-Peter Mathiasen fastholder sin kritik.

»Avisens opmærksomhed stoppede med Engells tiltræden. Det afgørende er, at Kenan Seeberg bekræfter, at han også bremsede en grydeklar bog om sagen på avisens forlag. Der var en konflikt om sagen, og Hans Engells rolle var et stort samtaleemne dengang,« siger han.

DAN LYNGE

Den sag, som Anders-Peter Mathiasen går mest i dybden med i Ekko, er sagen om politiagenten og eks-rockeren Dan Lynge, som han og Jeppe Facius borede ud på Ekstra Bladet – i samarbejde med Bastard Film – og modtog Cavling-prisen for. Ekstra Bladets dækning af Dan Lynge-sagen var bemærkelsesværdig alene i kraft af, at avisen flere gange måtte skrive, at dens egen chefredaktør, som var justitsminister under dele af Dan Lynge-sagen, ikke havde nogen kommentarer til avisen.

Anders-Peter Mathiasen beskriver i Ekko sin undren over, at Hans Engell ikke kom til journalisterne med sin viden om sagen.

”Det var en grotesk situation. Som journalister borede vi i en historie, som vores egen chef måske var involveret i, men som han både den dag og de følgende år hårdnakket nægtede at kende til. Og da sagen for alvor begyndte at rulle, gjorde Hans Engell, hvad han kunne for at stoppe os, så Jeppe Facius og mit arbejdsliv på avisen endte med at blive et morads,” skriver Anders-Peter Mathiasen i Ekko.

Engell betragtede sig som inhabil

Anklagerne om, at Hans Engell misbrugte sin position som Ekstra Bladets chefredaktør til at nedtone Dan Lynge-sagen, er ikke nye.

I 2005 kunne Journalisten beskrive indholdet af et hemmeligt svar fra Hans Engell til Dan Lynge-kommissionen, hvor han oplyste, at han i sin tid som justitsminister var blevet orienteret om et centralt element i Dan Lynge-sagen, nemlig attentatplanerne mod en tidligere landsdommer og en tidligere statsadvokat.

Hans Engell forklarede senere Dan Lynge-kommissionen, at det var nødvendigt, at han var orienteret, fordi der skulle træffes en beslutning på ministerniveau om at udvide Politiets Efterretningstjenestes arbejdsfelt.

Men Hans Engell har sondret hårdt mellem at være orienteret om attentatplanerne på den ene side og at kende til Dan Lynge på den anden side. Han sagde til TV Avisen i 2005:

»Den fejlslutning, man så begår, det er, at fordi jeg var vidende om nogle af de aktiviteter – blandt andet rettet mod en dommer og rettet mod en statsadvokat – så burde jeg også have kendt en Dan Lynge. Det ved landets justitsminister ikke – hvem der er politiets kilder.«

Han har understreget, at han valgte at holde sig helt uden for Ekstra Bladets dækning af Dan Lynge-sagen, fordi han betragtede sig selv som inhabil.

»Denne her sag er blevet behandlet i et andet regi, fordi jeg valgte som chefredaktør at sige: I Dan Lynge-sagen, dér synes jeg ikke, det er mig, der skal sidde for bordenden. Og det mener jeg var klogt og rigtigt,« sagde Hans Engell til TV Avisen i 2005.

2002. Dan Lynge (tv.) i samtale med Anders-Peter Mathiasen.
Foto: Claus Lunde/Polfoto

Engell ønsker ikke at udtale sig til Journalisten

Men Anders-Peter Mathiasen beskriver i Ekko en konkret episode, hvor de to reportere netop har mødt Dan Lynge for første gang og for cheferne beskriver historien, hvor den tidligere rocker, som havde planlagt to attentater, blev straffri til gengæld for at blive agent. Til stede ved mødet var chefredaktørerne Hans Engell og Poul Madsen.

”»Det der kan I godt glemme,« sagde Hans Engell. »Sådan noget kan ikke foregå i Danmark,«” skriver Anders-Peter Mathiasen i Ekko.

Ifølge Anders-Peter Mathiasen erklærede Poul Madsen sig dog uenig og bakkede op om historien.

Hans Engell ønsker ikke at udtale sig om sagen til Journalisten.

»Dan Lynge-sagen blev dengang endevendt både i Ekstra Bladet, i Politikens Hus og ved en dommerundersøgelse, som for længst er afsluttet,« siger han.

Hans Engell har dog tidligere afvist, at han skulle have brugt vendingen ”den slags kan ikke foregå i Danmark”. Det skete i ’Mennesker og Medier’ på P1 i november 2005, hvor vært Lasse Jensen spurgte:

»Det centrale punkt her er, at du har sagt til dem – på nogle spørgsmål om, hvorvidt du kendte til for eksempel planerne mod landsdommer Otken og statsadvokat Abildtrup – at du så har svaret: »Dette kan ikke finde sted i Danmark.« Kan du genkende den samtale?«

»Nej, det kan jeg ikke rigtigt,« svarede Hans Engell.

Facius bakker op om Mathiasen

Jeppe Facius, som afdækkede Dan Lynge-sagen sammen med Anders-Peter Mathiasen, bakker op om kollegaens forklaring.

”Jeg kan i al væsentlighed bakke fuldstændigt op om AP’s udlægning af Hans Engells rolle. Herunder, at Engell på vores første møde om sagen udtalte, at »dette ikke kunne finde sted i Danmark«,” skriver Jeppe Facius i en mail til Journalisten.

Han har samme opfattelse af forløbet som Anders-Peter Mathiasen og bekræfter blandt andet, at Hans Engell, da han skulle have sagt de famøse ord om, at sagen ikke kunne foregå i Danmark, må have kendt sagens substans.

”Det er ganske enkelt umuligt at forestille sig, at han ikke kunne genkende sagen ud fra artiklen. Det vidner for mig om, at han fra begyndelsen forsøgte at skjule sin involvering i sagen. Om motivet var politisk eller blot et forsøg på at undgå ubehageligheder, kan jeg kun gisne om – men mistanken i sig selv var og er efter min mening et stort problem for EB og Politikens Hus,” lyder det fra Jeppe Facius.

1985. Dan Lynge (nr. to fra venstre) og politi ved Landsretten.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Mathiasen fastholder kritik

Anders-Peter Mathiasen fastholder sin kritik i Ekko til trods for, at der er stor forskel på kildernes erindring om forløbet.

Det er en alvorlig kritik af magtmisbrug. Hvorfor kontaktede du ikke kilderne først?

»Jeg skrev logbog over hele forløbet. Der kan jeg se, hvad der blev diskuteret hvornår,« siger han.

Og du fastholder, at Hans Engell lagde sagerne ned af politiske årsager?

»Ja. Jeg har jo ikke selv deltaget i møderne, men der var en voldsom snak om det i de kredse på bladet, hvor jeg færdedes. Og i vores sag, som udløste Cavling-prisen, var der i hvert fald et personligt motiv,« siger Anders-Peter Mathiasen.

I Filmmagasinet Ekko er Hans Engell ikke konfronteret med anklagerne for magtmisbrug.

Men Claus Christensen, chefredaktør på Ekko, oplyser, at den kritiske artikel er sendt til Hans Engell, efter at bladet var sendt i trykken, men før det udkom. Et svar fra Hans Engell, hvor han ikke ønsker at udtale sig, er bragt på Ekkos hjemmeside, samtidig med at bladet udkom.

Ekko-redaktør: Høj troværdighed

Claus Christensen betegner Anders-Peter Mathiasens artikel som ”et omfattende og meget personligt essay”.

Det har ikke været muligt for Journalisten at interviewe ham, da han kun vil udtale sig per e-mail.

”Det fremgår tydeligt, at der er tale om hans subjektive oplevelser med kolleger og chefer på Ekstra Bladet. Det er altså ikke en klassisk journalistisk artikel med Ekko som afsender, men et partsindlæg, som vi har valgt at bringe. Dels fordi Mathiasen som dobbelt Cavling-vinder og syv gange Cavling-nomineret har en høj troværdighed, dels fordi hans usædvanlige beretning om kampen for journalistisk integritet indiskutabelt har offentlighedens interesse,” skriver Claus Christensen.

Han forsvarer artiklen, selv om centrale kilder går i rette med anklagerne.

”Jeg noterer mig, at der er kilder, som bakker Anders-Peter Mathiasen op, og kilder, der ikke gør. Det er vel egentlig ikke overraskende, når man tænker på, at det drejer sig om begivenheder, som fandt sted for 16 år siden. Erindringsstof er i sagens natur porøst. Men det vigtigste for mig er, at Mathiasen står et hundrede procent bag artiklen og de grundlæggende udsagn, han kommer med,” skriver Claus Christensen.

Han tilføjer, at Journalisten fokuserer på det forkerte i Anders-Peter Mathiasens artikel i Ekko. Ud over anklagerne mod Hans Engell rettes der også kritik af tidligere redaktør på Ekstra Bladet Miki Mistrati for at have spillet en væsentlig rolle i at vælte Michael Dyrby som nyhedsdirektør på TV 2 ved at dele intimt materiale om Dyrby med kolleger.

Denne kritik er heller ikke konfronteret, før magasinet gik i trykken. Miki Mistrati har i en mail til Journalisten afvist kritikken. 

----

Holder anklagerne mod Hans Engell?

Journalisten har interviewet en række kilder, der kan afvise eller understøtte Anders-Peter Mathiasens kritik af Hans Engell. Her er de centrale udsagn i de tre sager: 

– SCANDINAVIAN STAR –

Hans Engell ”stoppede en artikelserie om den kritisable politiefterforskning af mordbranden på Scandinavian Star i 1990, som var foregået på hans egen vagt som justitsminister”, skriver Anders-Peter Mathiasen.

Journalistens kilder siger: 

Jens Aagaard, tidligere journalist på Ekstra Bladet, der dækkede sagen, afviser, at Hans Engell stoppede artikler om Scandinavian Star.

Anders-Peter Mathiasen forklarer derpå uddybende, at det er en bog om Scandinavian Star, Hans Engell stoppede. Han forklarer, at han har den viden fra Mike Axdal, overlevende fra Scandinavian Star, der var medforfatter på bogen.

Mike Axdal forklarer, at han fra Ekstra Bladet-medarbejdere hørte, at Hans Engell lagde bogen ned af politiske årsager. Han kan dog ikke dokumentere det.

Jens Aagaard, som også var ghostwriter på bogen, afviser, at Hans Engell stoppede bogen.

Hans Larsen, tidligere forlagschef på Ekstra Bladet, afviser, at Hans Engell stoppede bogen.

– ECHELON –

”Den tidligere minister for både forsvaret og Politiets Efterretningstjeneste fik også bremset avisens oprulning af det hemmelige internationale aflytningsprogram Echelon,” skriver Anders-Peter Mathiasen.

Journalistens kilder siger:

Både Kenan Seeberg og Bo Elkjær, der dækkede sagen, afviser, at Hans Engell bremsede deres dækning. Men de fortæller, at de savnede opbakning fra ledelsen generelt.

Tidligere forlagschef Carsten Meedom oplevede heller ikke, at ledelsen bakkede Echelon-dækningen op.

Men både Kenan Seeberg og Bo Elkjær bekræfter, at deres bog om Echelon blev stoppet. Det samme gør Carsten Meedom, der redigerede den. Carsten Meedom og Kenan Seeberg siger begge, at det var Hans Engell, der stoppede bogen. Men ingen af dem kan bekræfte et politisk motiv.

– DAN LYNGE –

Anders-Peter Mathiasen skriver, at Hans Engell ”gjorde, hvad han kunne for at stoppe os”, da Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius oprullede Dan Lynge-sagen. Anders-Peter Mathiasen citerer blandt andet Hans Engell for at have sagt, da han først blev præsenteret for historien: »Sådan noget kan ikke foregå i Danmark«, selv om Hans Engell ifølge Anders-Peter Mathiasen var bekendt med sagen fra sin tid som minister.

Journalistens kilder siger: 

Jeppe Facius, daværende journalist på Ekstra Bladet og kollega med Anders-Peter Mathiasen, bakker op om kritikken. 

Daværende tillidsmand Thomas Szlavik afviser dog deres udlægning af forløbet.

Hans Engell har tidligere afvist kritikken, men ønsker ikke at svare uddybende over for Journalisten.

----

Eksperter: Anklager handler ikke om jura

Hvis Anders-Peter Mathiasens anklager om, at Hans Engell som chefredaktør har bremset historier, der har udspring i hans egen tid som justitsminister, holder vand, vil det ikke være juridisk strafbart.

Det vurderer en række eksperter over for Journalisten.

Det afgørende er, at anklagerne handler om, hvad Hans Engell skulle have gjort, EFTER at han stoppede som minister. Dermed går han fri af både ministeransvarsloven og forvaltningsretten.

”Eventuelle handlinger fra en tidligere minister i rollen som chefredaktør, for at dække over kritisable forhold i vedkommendes ministertid, vil ikke skulle bedømmes efter ministeransvarlighedsloven og vil derfor ikke kunne udgøre et brud på denne,” fastslår Jens Elo Rytter, juraprofessor og ph.d. ved Københavns Universitet.

Han bakkes op af både professor emeritus ved Aarhus Universitet Palle Svensson og lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

»Det er et alment anerkendt princip, at man må kæmpe alt, hvad man kan, for ikke at blive afsløret i at have begået noget strafbart: Der gælder et selvinkriminerings-forbud. Det er derfor, du ikke har pligt til at udtale dig, men må lyve så meget, du vil, hvis du er sigtet i en sag,« forklarer Sten Bønsing.

De tre eksperter henviser i stedet til mediejuraen, som de er mindre sikre på. Men heller ikke her vil det have juridiske konsekvenser, hvis anklagerne måtte være rigtige, vurderer Vibeke Borberg, forskningschef i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Medieansvarsloven placerer et ansvar for mediernes indhold. Men loven dækker ikke en situation, hvor nogen undertrykker en historie, fordi den kan skade dem selv, da den netop ikke bliver offentliggjort,« siger hun.

I de presseetiske regler står, at medierne ikke må tilbageholde samfundsvæsentlig information. Men Vibeke Borberg tror ikke på, at en sådan sag nogensinde reelt vil blive afgjort af Pressenævnet.

»Det er et nævn, man ikke kan føre beviser for. Hvordan skulle Pressenævnet kunne finde hoved og hale i sådan en sag uden egentlig bevisførelse? Det er ikke en sag, som er praktisk gennemførlig, der vil være så mange nuancer og oplysninger, at Pressenævnet siger, ”det kan vi ikke tage os af inden for rammerne af vores virksomhed”,« vurderer hun.

Vibeke Borberg mener, at en sådan sag skal håndteres af medierne frem for ved domstolene.

»Hvis en minister holder oplysninger tilbage for Folketinget, har vi en lov, der forbyder det. Men vi har ikke en lov imod, at en chefredaktør holder oplysninger tilbage for offentligheden. Der er derfor ikke tale om et medieretligt problem, men det er i hvert fald et troværdighedsproblem.«

Hun fortsætter:

»Det er netop en af de ting, der kendetegner vores frie presse: Den er ikke særlig reguleret. Men det er en del af kontrakten mellem medierne, politikerne og offentligheden, at vi har tillid til, at medierne forvalter den frihed ansvarligt. Som borgere skal vi kunne stole på, at de frie medier offentliggør vigtig information, som de kommer i besiddelse af. Hvis nogen frasorterer de oplysninger for at beskytte personlige interesser, har medierne selvfølgelig et troværdighedsproblem. Men det er noget, vi forventer, at medierne selv sikrer gennem deres interne procedurer.«

Den eneste juridiske sanktion er ansættelsesretlig: Ledelsen kan vælge at fyre den pågældende.

»Som chefredaktør er man sat til at beslutte, hvad avisen skal beskæftige sig med. Det kan have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis man ikke varetager opgaven ud fra saglige kriterier,« siger Vibeke Borberg. 

 

 

Magasin: 

Kommentar

16/09/2016 - 23:09

Oluf Husted

Ved Svend Ove Gades afskedsreception gik Hans Engell underligt alene rundt, uden at mange interesserede sig for den kommende chefredaktør.

Min kone og jeg var inviteret af bestyrelsesmedlem Ove Nathan til den store kulturbegivenhed, som mindst 100 var kommet til.

Min interesse for Scandinavian Star Forbrydelsen ( ministre henviser altid til "hændelsen" eller "ulykken") begyndte allerede i
april 1990 og tog fart efter højesteretsdommene i 1993.

Dog var det den forespørgselsdebat, som SF's Tommy Dinesen tog initiativet til i 1997, der for alvor fik mistanken om: "Mordbrand med statsstøtte" frem i forgrunden, blandt det vigtigste, at få belyst, før vi ville miste Retsstaten.

Justiteminister Frank Jensen, var mange gange på talerstolen, under forespørgselsdebatten, som var affødt af den cavlingpris-vindende journalist Erik Eisenbergs mange artikler om advokatstandens ageren, siden brandene (6) i 1990, det var særligt pinligt, at Frank Jensen insisterede på, at: "Alt var godt"og de rigtige dømt i 1992 og 1993.

Siden, efter at Mike Axdals bog endeligt udkom på Forlaget Nautilus i 2006, var jeg medinitiativtaget til: "Scandinavian Stars Danske Støtteforening" og har sammen med Mike Axdal viet mit liv til transportsikkerhedens og demokratiets fremme.

Tak til JOURNALISTEN og EKKO, samt Anders-Peter Mathiasen for at holde "Forbrydelsen" frem i lyset.

27/09/2016 - 17:10

claus christensen

Interesserede kan læse Anders-Peter Mathiasens essay i Filmmagasinet Ekko om Miki Mistrati og Ekstra Bladet under Hans Engell her: http://www.ekkofilm.dk/artikler/sex-logn-og-video/

28/09/2016 - 11:19

christian vangsø bentsen

Claus, der er ikke tale om et essay men derimod et smædeskrift.

Kender du ikke forskellen på de to størrelser?

28/09/2016 - 20:54

claus christensen

Det er en personlig beretning. Kald det, hvad du vil, men din nedladende facon preller af på mig.

29/09/2016 - 09:25

christian vangsø bentsen

Claus, det er nedladende overfor de involverede parter samt læserne at kalde et smædeskrift for et "essay".

Hvor mange essays har du læst hvor man inden publicering kontakter de involverede parter med henblik på at gardere sig presseetisk? Mit gær er nul.

Uanset den nedladende facon, ikke uventet, preller af på dig så er der jo bare ikke herken tale om en "personlig beretning" endsige et "essay".

Pointen er jo at hovedparten af "kald det hvad du vil"-artiklen er rendyrket udokumenteret spekulation og i øvrigt tætpakket med faktuelt forkerte oplysninger.

Du har med andre ord publiceret et smædeskrift under dække af at to af dem der indgår i smædeskriftet er kontaktet. Den ene afviser i øvrigt at være blevet forelagt "kald det hvad du vil" før publicering.

Det er en ultra lav publicistisk standard - uanset facon er det virkelig bizart du ikke kan se at du har trykket på knappen på smædeskrift og ikke et essay.

Måske du fremadrettet bør oplyse dine læsere om at EKKO ikke varedeklarere deres artikler men læserne selv skal vurdere hvad det er de læser?

Cherio

C :-)

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02