»Baglæns – Ekko af et langt liv«
Af Poul Trier Pedersen
Forlaget Holkenfeldt
272 sider
275 kroner

Poul Trier Pedersen vil næppe bryde sig om det, men jeg vil hævde, at han er blevet mere liberal med årene. I »brugervejledningen« til sin nye bog skriver han, at man har frit valg: Man kan læse den forfra eller bagfra efter behag. »Baglæns – Ekko af et langt liv«, hedder den. Det første kapitel handler om år 2002, og det sidste om år 1921, hans fødselsår. Er han virkelig SÅ gammel? Ja, af år, åbenbart. Men alderen tynger ikke hans pen.

Jeg begyndte midt i bogen – Trier skal jo ikke bestemme det hele. Men mest fordi det måtte være omkring den tid, han satte et stærkt præg på dansk tv-journalistik. Så læste jeg bogen bagfra og så forfra, og siden på kryds og tværs. Den er svær at lægge fra sig.

Da Hans Jørgen Jensen overtog »vores« TV-Aktuelt i 1964 kom han ikke alene. Han medbragte nogle hvide elefanter som Flemming Madsen, Claus Toksvig, Poul Jørgensen – og Trier.

Vi, »de små«, fandt denne Trier rethaverisk, kontroversiel, halsstarrig, opfarende, hidsig og stædig. Men vi lærte at værdsætte hans grundighed, viden og enestående flid. Han lærte os grund­reg­ler­ne for tv-interview, han hersede med research-arbejdet, og han var den visionære og visualiserende ved TV-avisens start i 1965, da »gamle« dagbladsjournalister skulle lære at oversætte deres arbejde til det nye medie.

Men vi lærte især at sætte pris på hans mod – han gik aldrig på akkord – og på hans ærlighed. Det er også den, der bærer »Baglæns«. Han forskønner ikke egen indsats, han skjuler ikke sine nederlag, han har selvironien med sig hele vejen.

Med den humorfyldte blanding af erindringer, kortprosa og ren fiktion kan man ikke sætte bogen i en bås, men det er helt fint, for man kan heller ikke sætte Trier i en bås. Han er cand.polit.en, der fra ungdommen har journalistik på kalenderen, og som med Ekko-udsendelser­ne i tv får Cavling-prisen, skaber spontanspillet som tv-genre, instruerer tv og film, ja, han medvirker endda i en spillefilm. Han vil formentlig hævde, at det alt sammen kommer af journalistik, og det er svært at modsige ham. Har man den fjerneste interesse for journalistikkens udvikling, må man ha' »Baglæns«.'

* Ole Andreasen er EU-parlamentariker for Venstre, tidl. journalist på TV-avisen 1963-75